Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
I løbet af de tre uger et Tour de France varer, kan du aldrig nå at restituere fuldt ud, og du bliver gradvist trættere. Det handler om at være udholdende nok til at trille ind på Champs-Élysées i god behold.

Hvordan takler en cykelrytter den træthed, som opstår i løbet af et tre uger langt Tour de France? Chris Anker Sørensen fortæller om sine egne erfaringer. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvordan takler en cykelrytter den træthed, som opstår i løbet af et tre uger langt Tour de France? Chris Anker Sørensen fortæller om sine egne erfaringer. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Tour De France er helt overordnet set en lang, ekstrem udholdenhedsprøve. Selv sprinterne er meget udholdende, ellers ville de aldrig kunne sidde med feltet hjem på en lang flad etape – for ikke at sige gennemføre hele løbet.

Et tysk forskerhold har målt den gennemsnitlige effekt til at være 218 watt på flade etaper i Tour De France. På semi-bjergetaper blev effekten målt til 228 watt i gennemsnit. Og på deciderede bjergetaper var den gennemsnitlige effekt højest med hele 234 watt.

Sådan nogle gennemsnitlige watt-værdier vil isoleret set måske ikke skræmme veltrænede cykelmotionister. Men man skal forstå, at tallene dækker over mange perioder med maksimal indsats. Og det virker meget udtrættende.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Desuden skal man huske på, at der bliver cyklet i tre uger, hvor fuld restitution fra dag til dag ikke er mulig. Kroppen svækkes derfor gradvist.

Så 220 watt føles med garanti ikke ens første og sidste dag for rytterne i Tour De France.

'Hvornår skal jeg bruge mine tændstikker?'

I videoen for oven kan du høre Chris Anker Sørensens reflektioner over, hvornår og hvordan man skal bruge sine kræfter for at komme bedst muligt gennem et løb som Tour de France.

Her nævner han Yates' og Froomes forskellige tilgange til årets Giro d'Italia som eksempler på henholdvis dårlig og god manøvrering af trætheden.

I videoen her kan du høre Ernst Albin Hansen fortælle mere om udholdenhed i Tour de France.

Etapeprofil – 21. etape

21 etape tour de france Dagens etape er løbets sidste og slutter traditionen tro på Champs-Élysées i Paris. Der bliver ikke rykket ved klassementet på denne etape, og der er en overvældende sandsynlighed for, at det slutter med en massespurt. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk