Tour de France er berygtet blandt rytterne for ofte af være en særdeles varm affære at deltage i. Men det er individuelt, hvordan individer reagerer på kraftig varme.
Nogle ryttere har det fint med varme og opnår på den måde måske ligefrem en fordel i forhold til visse af konkurrenterne.
I den anden ende af skalaen er der andre ryttere, som har så vanskeligt ved at præstere i varme omgivelser, at de helt må fravælge Touren i deres løbsprogram.
Men der er håb for de ryttere, som ikke kommer uden om at skulle smelte og lide i varmen i Frankrig i juli måned. For man kan nemlig i en vis udstrækning tilpasse sig varmen.
Varmetilpasning forbedrer præstationen
Forskere beskrev dette i en oversigtsartikel i 2011, hvor de gennemgik den eksisterende videnskabelige litteratur om emnet.
Man varmetilpasser sig ved at træne og opholde sig i varmen i længere tid, forud for det løb man gerne vil præstere i.
Under varmetilpasning opnår man fysiologiske tilpasninger, som reducerer de negative effekter af varmen.
De fire klassiske markører for tilpasning til varme er:
- Lavere hjertefrekvens
- Lavere kropstemperatur
- Øget svedrate
- Øget aerob arbejdskapacitet (som afspejler udholdenhedskapaciteten)
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Varmetilpasning nedsætter kropstemperaturen
Når rytterne tilpasser sig til varmen, opnår de også det, man kalder termoregulatoriske adaptioner. Det er blandt andet sænket kropstemperatur i hvile og under arbejde, reduceret hudtemperatur og øget blodgennemstrømning i huden.
Herudover sker der ved varmetilpasning også en reduktion af kroppens energiomsætning, en forbedret mælkesyretærskel, et mindre glykogenforbrug og en øget muskelkraft.
I hjertekredsløbssystemet fører varmetilpasningen til et øget slagvolumen (den mængde blod, der udpumpes fra hjertet under hvert pulsslag) og minutvolumen (den mængde blod, hjertet pumper ud per minut) og en forbedret effektivitet i hjertets pumpefunktion.
Det siger næsten sig selv, at sådanne tilpasninger vil kunne resultere i en forbedring af cykelpræstationen.
LÆS OGSÅ: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det