Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
Varmetilpasning kan gøre underværker på den glødende Tour-asfalt.
tour de france varmetilpasning temperatur kroppen

Tour de France er berygtet for at være en varm affære. Heldigvis kan man, til en vis grad, tilpasse sig til varmen. (Foto: Shutterstock)

Tour de France er berygtet blandt rytterne for ofte af være en særdeles varm affære at deltage i. Men det er individuelt, hvordan individer reagerer på kraftig varme. 

Nogle ryttere har det fint med varme og opnår på den måde måske ligefrem en fordel i forhold til visse af konkurrenterne.

I den anden ende af skalaen er der andre ryttere, som har så vanskeligt ved at præstere i varme omgivelser, at de helt må fravælge Touren i deres løbsprogram.

Men der er håb for de ryttere, som ikke kommer uden om at skulle smelte og lide i varmen i Frankrig i juli måned. For man kan nemlig i en vis udstrækning tilpasse sig varmen. 

Varmetilpasning forbedrer præstationen

Forskere beskrev dette i en oversigtsartikel i 2011, hvor de gennemgik den eksisterende videnskabelige litteratur om emnet.

Man varmetilpasser sig ved at træne og opholde sig i varmen i længere tid, forud for det løb man gerne vil præstere i. 

Under varmetilpasning opnår man fysiologiske tilpasninger, som reducerer de negative effekter af varmen.

De fire klassiske markører for tilpasning til varme er: 

  1. Lavere hjertefrekvens 
  2. Lavere kropstemperatur
  3. Øget svedrate 
  4. Øget aerob arbejdskapacitet (som afspejler udholdenhedskapaciteten) 
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Varmetilpasning nedsætter kropstemperaturen

Når rytterne tilpasser sig til varmen, opnår de også det, man kalder termoregulatoriske adaptioner. Det er blandt andet sænket kropstemperatur i hvile og under arbejde, reduceret hudtemperatur og øget blodgennemstrømning i huden. 

Herudover sker der ved varmetilpasning også en reduktion af kroppens energiomsætning, en forbedret mælkesyretærskel, et mindre glykogenforbrug og en øget muskelkraft.

I hjertekredsløbssystemet fører varmetilpasningen til et øget slagvolumen (den mængde blod, der udpumpes fra hjertet under hvert pulsslag) og minutvolumen (den mængde blod, hjertet pumper ud per minut) og en forbedret effektivitet i hjertets pumpefunktion. 

Det siger næsten sig selv, at sådanne tilpasninger vil kunne resultere i en forbedring af cykelpræstationen.

LÆS OGSÅ: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

LÆS OGSÅ: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Tourens første hviledag - 16. juli

I dag er det den første hvildedag, som foregår i den sydfranke by Albi. Albi er blandt andet kendt for den smukke katedral Sainte-Cécile og kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2010.

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.