Overvægt ændrer hjernen: Derfor er varigt vægttab næsten umuligt, ifølge danske forskere

Mennesker med svær overvægt, der ønsker at tabe sig og holde en slank linje, ser i disse tider ud til at have to valgmuligheder:

• At tage slankemedicin som Wegovy, der påvirker hjernens trang til at proppe mad i munden.
• Eller at tælle kalorierne på tallerkenen og udstyre sig med en stålfast viljestyrke. På god gammeldags maner. Denne mulighed kan dog være forbundet med skuffelse.

Slankekuren bliver måske overholdt. Men dagen efter den månedlange juicekur stopper, vender de gamle vaner tilbage.

Forklaringen på dette kan findes i hjernen.

Pointen fremfører et dansk forskerhold på baggrund en ny oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering.

»Hvis man kigger på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt,« siger Valdemar Johansen, der er førsteforfatter til oversigtsartiklen og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hjernen modarbejder dit vægttab

Den lave succesrate for dem, der ikke lykkes med slankekuren, kan vi i stor stil give hjernen skylden for, forklarer Valdemar Johansen.

Hjernen modarbejder nemlig vægttabet og er virkelig effektiv til det, lyder budskabet.

Hjernen har systemer, der regulerer appetit og kropsvægt, og som ofte forsøger at bringe dig tilbage til den vægt, du havde, før du påbegyndte et vægttabsforløb, uddyber han.

Det skyldes, at hjernens netværk og signalveje kan ændre sig fysisk, i takt med at vores vægt ændrer sig. Mekanismen kaldes også for ‘neuroplasticitet’:

»Dét opsigtsvækkende er, at hjernens struktur faktisk ændrer sig, afhængigt af om kroppen er i energibalance eller ej,« siger Christoffer Clemmensen, der er medforfatter til studiet og lektor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Energibalance betyder helt simpelt, at kroppen får tilført lige så meget energi fra mad og drikke, som den bruger på at fungere og være aktiv.

Ændringerne i hjernen påvirker, hvordan vi reagerer på mad og sultsignaler. Og de kan ikke bare 'slukkes' eller 'slettes', når vi ønsker at slanke os.

Derfor giver forskerholdet med henvisning til den nye videnskabelige artikel ikke meget for opfordringerne til at tabe sig ved at kæmpe imod sine impulser og træne sin viljestyrke.

Vægttabsforsker: »En fornøjelse af læse«

Kim Ravnskjær, forsker i metabolisme og vægttab, er meget begejstret for forskerholdets nye oversigtsartikel. Han beskriver det som »en fornøjelse at læse« den.

Selvom der længe har været fokus på hjernens rolle inden for forskningen, har det ikke været muligt at udlægge den i detaljer, som forskerne gør i den nye artikel.

»Vi har vidst, at hjernen selvfølgelig spiller en rolle i både overvægt og vægttab,« siger Kim Ravnskjær, der er lektor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

»Men det sidste årti eller bare fem år er det gået rigtig stærkt med at forstå, hvad er det der sker i hjernen - helt ned på celleniveau med de forskellige cellers funktioner.«

Genetik og overflod af mad spiller også nøgleroller

På verdensplan lider omkring en milliard mennesker af svær overvægt, defineret ved et BMI over 30. I Danmark ligger tallet på cirka 20 procent af befolkningen. Det vil sige over en million mennesker.

Tallene skyldes en kompleks kombination af genetik, vores moderne liv (miljø) og en hjerne, der er formet af evolution og tilpasset en helt anden tidsalder, forklarer Christoffer Clemmensen.

Genetisk vil der være mennesker, som har tilbøjelighed til at få større kroppe, dermed også større behov for mad og er mere til fals for den kalorietunge mad.

»Men for bare 50 til 100 år siden har vi ikke kunnet udfolde vores genetiske disposition for overvægt,« siger Christoffer Clemmensen.

Det var kun muligt for de få at spise sig så mætte og have et solidt energioverskud, så de blev overvægtige i fortidens samfund. Derfor blev overvægt for eksempel også anset som et tegn på rigdom.

I det moderne samfund er der overflod af især energitætte og forarbejdede madvarer. Du mødes af duften af croissant, når du går forbi 7-Eleven, eller en pizzaslice med pepperoni, når pizzeriaet åbner dørene.

Miljøet har altså ændret sig sig så meget, at overvægt nu er 'mulig' for størstedelen af verdens befolkning – også blandt fattigere lande.

Og så er der det med hjernen oveni.

Hjernens evne til at tilpasse sig, den såkaldte neuroplasticitet, sørger for at fastholde os i den vægt, vores krop og hjerne er blevet vant til.

Det betyder faktisk også, at mennesker, der lider af undervægt, har svært ved at tage på, fordi hjernen modarbejder vægtøgningen, lyder det fra forskerne bag studiet.