Dansk forsker bag sensationel ny slankemedicin: Blev opfattet som »ikke rigtig forskning«

Du har nok allerede hørt om den; slanke- og diabetesmedicinen Wegovy og Ozempic fra Novo Nordisk, der har taget verden med storm og givet den danske medicinalvirksomhed en indtjening i milliardklassen.

Men måske er du knap så bekendt med forskeren bag succeserne:

Hun hedder Lotte Bjerre Knudsen, og det tog hende tyve års vedholdenhed at udvikle en helt ny klasse af lægemidler, der i dag er en af virksomhedens største succeser.

For sit arbejde har hun netop modtaget den prestigefyldte Paul Langerhans Medal fra den tyske diabetesforening som den første forsker nogensinde, der kom fra industriens verden.

Men det var tæt på, at det ikke blev til noget.

For at forstå, hvordan det gik til, skal vi en tur tilbage til 1980'ernes forskning, hvor Lotte Bjerre Knudsen fremsatte en hypotese, der ville tage medicinske kvantespring og revolutionere fremtidens diabetesbehandling.

Stod på ryggen af dansk pioner-forskning

I 1991 var Lotte Bjerre Knudsen en del af en forskningsgruppe ved Novo Nordisk, der skulle udvikle et nyt lægemiddel til behandling af type 2-diabetes.

Fem år forinden havde professor ved Københavns Universitet Jens Juul Holst været med til at opdage tarmhormonet GLP-1 - et forløb, vi tidligere har beskrevet på Videnskab.dk.

Kort fortalt producerer kroppen hormonet GLP-1, når vi spiser, og maden kommer ned i tarmen. Herfra spreder hormonet sig via blodet til blandt andet bugspytkirtlen, hvor det sætter gang i processer, der medvirker til at sænke blodsukkeret.

Samtidigt har det en helt uafhængig effekt i hjernen, hvor det er med til at regulere appetitten ved at skabe en større følelse af mæthed og mindre sult.

Med opdagelsen af GLP-1 fandt man også ud af, at hormonet bliver nedbrudt og udskilt af kroppen utrolig hurtigt. Derfra begyndte jagten på en medicin, der kunne virke længere i kroppen.

Opdagelsen blev springbrættet for Lotte Bjerre Knudsen, der så potentialet i at udvikle et lægemiddel, der kunne efterligne GLP-1.

Jagten på ny medicin

Det viste sig, at Lotte Bjerre Knudsen stod ret alene med sin begejstring. Da hun i 1994 vendte tilbage efter sin barsel, var de fleste af hendes kollegaer rykket videre til andre områder.

På det tidspunkt var det de færreste, der kunne se meningen med at fortsætte af GLP-1 sporet, fortæller hun til Videnskab.dk:

»Når man laver den slags nye ting, som først kan være klar om 15 år, er det meget normalt, at der vil være modstand,« siger Lotte Bjerre Knudsen og uddyber:

»Vi arbejdede mest med insulin, da der kom et forslag til noget nyt, som var helt udokumenteret, og som skulle administreres ved en indsprøjtning. Tilmed kunne det to ting på én gang. Det var der mange, der syntes var mærkeligt.«

På trods af at kollegerne ikke delte hendes entusiasme, lykkedes det Lotte Bjerre Knudsen at få ledelsens opbakning.

Efter tre måneder fik hun godkendt et projektforslag, og sammen med et nyt hold satte de sig for at udvikle et medicinsk præparat, der kunne efterligne GLP-1.

Fremtidens medicin tager tid

Der skulle gå lang tid, før forskningen bar kommerciel frugt, men godt femten år efter forskningsgruppen blev sammensat, kunne de endelig sætte første præparat på markedet.

Det blev til Liraglutid, som blev udviklet til behandling af patienter med type-2 diabetes, og som vi dengang skrev om på Videnskab.dk.

Udover en regulering af blodsukkeret kan Liraglutid i større mængder øge mæthedsfornemmelsen og nedsætte sultfølelsen.

Siden udviklede Novo Nordisk en ny generation af lægemidlet kaldet semaglutid. Senere er en bred vifte af lægemidler med Lotte Bjerre Knudsens GLP-1-substitut blevet føjet til virksomhedens inventarliste, og i dag har de hjulpet millioner af mennesker i hele verden med sukkersyge og vægttab.

Industriens rolle i fremtidens medicin

Birgitte Brock er ikke i tvivl om at for at nå dertil, hvor vi i dag har en helt ny klasse af lægemidler, har det både krævet en passioneret forsker som Lotte Bjerre Knudsen, der kunne se potentialet i den type medicin i fremtiden - men det har også krævet nogle finansieringsmuligheder, som man ikke kan finde på universiteterne:

»Der er ingen tvivl, om at det, hun har udviklet, kan du ikke gøre uden et samarbejde med industrien. Det er et stort program, der kræver investeringer, som man kun kan lave, hvis man er et biotekfirma som Novo Nordisk,« siger Birgitte Brock og understreger:

»Synergien opstår i samarbejdet mellem akademikere og industrien.«

Det er netop samarbejdet som kan transformere forskningen til fremtidens medicin, mener hun:

»Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have grundforskning på universiteterne, fordi der skal være opdagelser, som derefter kan tages videre i den biomedicinske forskning.«

Birgitte Brock påpeger, at der er meget forskning, der ellers aldrig ville blive til noget, fordi der hverken er de menneskelige eller finansielle muligheder til at forfølge udviklingen af et nyt lægemiddel hele vejen.

Hun roser Lotte Bjerre Knudsen for den rolle, som hun og Novo Nordisk har spillet i at udvikle og forbedre diabetesbehandlingen:

»Vi er som samfund dybt afhængige af sådan nogle som Lotte Bjerre Knudsen, der er med til at drive den her slags forskning, også i industrien.«

»Ikke rigtig forskning«

Det kan ikke undervurderes, hvilket arbejde Lotte Bjerre Knudsen har stået for, mener Birgitte Brock, som er forskningschef for Steno Diabetes Center Copenhagen:

»Det helt specielle ved det, Lotte Bjerre Knudsen har gjort, er, at hun har taget det hele vejen. Hun startede der, hvor det var et molekyle, og hun er endt der, hvor det er et lægemiddel. Det er ganske ekstraordinært,« siger hun til Videnskab.dk.

I dag hyldes Lotte Bjerre Knudsen i og uden for Novo Nordisk for sin banebrydende forskning i diabetesbehandling. I 2014 fik hun sin doktorgrad i medicin, og fra 2015-2020 var hun adjungeret professor på Aarhus Universitet.

Men det har ikke været lige let at opnå en anerkendelse, når man kommer som industriansat, siger Lotte Bjerre Knudsen. Hun mener, at der eksisterer en bias mod forskning fra industrien:

»Nogle gange bliver det, vi laver, opfattet som ‘ikke rigtig forskning’, men det er i virkeligheden bare anderledes,« mener hun.

Selv mener Lotte Bjerre Knudsen at et samarbejde mellem forskere fra universiteterne og industrien har været essentielt for at løse de udfordringer, der var i udviklingen af GLP-1 medicinen:

»Man laver typisk opdagelser på universiteterne, mens man i industrien er mere optaget af at lave anvendelige opfindelser, men man har faktisk brug for at gøre begge dele, hvis man skal lave noget, der er relevant i fremtiden,« siger hun.

Tegn på nye tider

Den 19. maj 2023 modtog Lotte Bjerre Knudsen prisen, Paul Langerhans Medal, fra den tyske diabetesforening.

I de 50 år, hvor prisen er blevet uddelt, er Lotte Bjerre Knudsen den anden kvinde, der modtager den. Ikke nok med det, er hun også den første industriansatte forsker, der har fået prisen tildelt.

Det er et tegn på skiftende tider, mener hun:

»Jeg er glad for den anerkendelse af kvinder. Det er på tide, at vi får priser og bliver udnævnt til professorer, for det har været sværere for kvinder, end det har været for mænd,« siger Lotte Bjerre Knudsen og understreger:

»Og at jeg er den første forsker med en industribaggrund, det gør mig ekstra stolt.«