Vi spiser os tykke og bruger en formue på slankepiller: »Vi bliver lokket ind i en kommerciel spiral«

Trine Tetlie Eik-Nes behandler og forsker i patienter, der kæmper med forholdet til deres krop og vægt. Hun forstår godt, at mange vil have slankemedicin.

»Som udgangspunkt har vi få medicinske behandlingsmetoder til vægttab. Motion og kost har vist sig kun at have ringe effekt.«

Det er ganske krævende at leve med så meget stigmatisering, som overvægtige og fede bliver udsat for i samfundet, mener Trine Tetlie Eik-Nes.

»Mange er på slankekur hele livet igennem. Nu ser de endelig håb. Derfor har jeg fuld forståelse for, at både patienter og sundhedsvæsen ser det som en redning.«

Sætter vi for stort håb til medicinen?

Det kan være, at vi har alt for stort håb til en medicin i betragtning af, hvor kompleks overvægt og fedme er, mener Trine Tetlie Eik-Nes.

»Vi har haft samme udfordring med antidepressiva og medicin mod ADHD. Det er ikke, som om vi har løst disse gåder, selvom medicinen er blevet beskrevet som gennembrud.«

Trine Tetlie Eik-Nes mener, det er bemærkelsesværdigt, at vi bruger så mange sundhedskroner på en medicin, mens vi bruger så lidt på at forebygge overvægt og fedme.

LÆS OGSÅ: Muligt våben mod overvægt: En kapsel, der vibrerer i maven

»Når folk har et vægtproblem, skal de hjælpes, men vi gør lidt for at afværge, at folk får et vanskeligt forhold til deres krop.«

Der er mange områder, hvor forebyggelse betaler sig, mener hun.

»Dårlig økonomi, mobning, dårligt mentalt helbred. Alt dette, ved vi, kunne have haft en effekt, både i forebyggelse og behandling.«

67 procent af befolkningen er for store

Steinar Krokstad er professor i socialmedicin ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Han er enig med Trine Tetlie Eik-Nes i, at løsningen på fedmeproblemet må ligge et andet sted end hos hver enkelt af os.

»Overvægt og fedme er blevet et meget stort socialt og sundhedsmæssigt problem. I dag lider omkring 67 procent af den norske befolkning af overvægt og fedme, på trods af at langt de fleste aktivt har forsøgt at undgå det.«

LÆS OGSÅ: Hvem har ret til slankemiddel, vacciner og kræftbehandling? Året, der gik, i sundhedsforskningen

Hvis nogen formår at finde måder at løse det på, som med slankemidler, kan det have stor betydning for den enkelte, mener Steinar Krokstad.

»Udfordringerne med slankemedicin er dog, at vi forsøger at løse et samfundsskabt problem på individniveau. Og det ved hjælp af penge fra hver enkelts pengepung og vores skattepenge. Og sådanne tiltag har ingen forebyggende effekt i befolkningen. Det handler kun om at afhjælpe problemer, der allerede er opstået.«

En fantastisk forretningsmodel

»Hvis vi skal forebygge disse problemer, skal vi lede efter årsagen til problemet, se på, hvad der påvirker vores levevilkår,« siger professoren i samfundsmedicin.

»Vor tids politiske ideologi har økonomisk vækst som mål. Kommercielle interesser får frit spil til at påvirke befolkningen til at købe mere. Vi er udsat for et stærkt kommercielt pres for at spise og drikke mere.«

Det er en fantastisk forretningsmodel, siger Steinar Krokstad.

LÆS OGSÅ: Slim blev engang mistænkt for at give overvægt

»Når industrien har fået folk til at spise sig mætte, skal de have mere mad, og så kan de sælge endnu mere. Mad, der er energitæt og usund, er billigst. Når først folk tager på, kan industrien tjene på slankepiller, slankeprodukter, vægttabskirurgi og motion.

»Og på vej ud af fitnesscenteret får du ofte tilbudt at købe en energibar og en energidrik, der sørger for at holde din vægt. Folk bliver narret ind i en kommerciel spiral.«

Sociale forskelle

Vægten er steget i alle sociale grupper i Norge i de seneste årtier. Men vægtøgningen er størst blandt folk med lav uddannelse og lav indkomst, påpeger Steinar Krokstad.

»Det er folk, som dårligt har råd, der har mest brug for slankemedicin.«

Men i dag er reglerne for refusion fra folkeforsikringen meget stramme. Næsten ingen får slankemedicin på blå recept i dag ifølge Marte Kvittum Tangen, leder af Norsk Forening for Almen Medicin.

Det bidrager til en markant yderligere social dimension i dette spil, mere Steinar Krokstad.

»Hvis hver enkelt selv skal betale for medicinen, er det selvsagt nemmest at få adgang for dem, der har mindst brug for det,« siger Steinar Krokstad.

Handler om mere end sult

Overvægt og fedme er langt mere komplekst end blot at reducere sulten, mener Trine Tetlie Eik-Nes. Hun er lektor ved NTNU.

»Vores spiseadfærd afhænger af ekstremt mange andre faktorer. Der er forskellige grunde til, at vi spiser mere, end vi har brug for. Det er ofte en blanding af den enkeltes sårbarhed og de omgivelser, de vokser op i.«

De seneste fem år har hun ledet et behandlingsstudie for patienter med sygelig overvægt og spiseforstyrrelsen 'binge eating disorder'.

Mere ro omkring maden

En del af patienterne har givet udtryk for, at de har gavn af medicinen i kombination med psykoterapi, siger hun.

»Mange, der har haft spiseforstyrrelser i længere tid, kan have svært ved at skelne mellem sult og mæthed. Regulering har været vanskelig. De patienter, der beskriver, at de har gavn af medicinen, siger, at de er blevet mere afslappede omkring maden.

»De får lettere ved at føle, om de er fysisk sultne eller mætte med medicinen og behandlingen af spiseforstyrrelsen.«

LÆS OGSÅ: Nogle af os har en særlig sammensætning af tarmbakterier, der trækker mere næring ud af maden

Mange patienter fortæller også, at de ikke oplever nogen gavn af medicinen, og at de er stoppet på grund af bivirkningerne.

»Det er en udfordring, at de fleste ønsker en vægttab, der er meget større, end hvad medicinen giver.«

Studierne viser, at man kan forvente en reduktion på 10-20 procent af vægten med medicin.

»Min erfaring er, at det er de færreste, der går så meget ned. Mange patienter har været på forskellige lægemidler uden at have haft nogen effekt overhovedet,« siger Trine Tetlie Eik-Nes.

Vi kunne have gjort noget andet

Det er muligt med politiske tiltag for at undgå, at overvægt og fedme bliver så stort et socialt problem, mener Steinar Krokstad. Hvis man virkelig ønsker det.

»Vi ved en hel del om politik, der virker. Regulering af pris, tilgængelighed og aldersgrænser er effektive værktøjer i folkesundhedsarbejdet. Eksempelvis har vi haft meget strammere åbningstider på Vinmonopolet end i fødevarebranchen generelt. Det er, fordi vi ved, at det, det gør, har en effekt.«

I dag har dagligvarebutikker mange steder i landet åbent til klokken 22 og 23, og du kan købe mad i døgnåbne udsalgssteder.

»Hvis politikerne strammede åbningstiderne, ville fødeindtaget i befolkningen formentlig blive reduceret. Men der er formentlig stor modstand mod sådanne regler.«

Beskatning af industrien

Det ville også have været muligt at beskatte industrien, så dem, der forårsager problemerne, også betaler for konsekvenserne.

Så kunne vi have brugt flere penge på flere folkesundhedsinitiativer også, mener han.

»Tænk, hvis private erhvervsinteresser også kunne tage del i det kollektive arbejde med at skabe en god folkesundhed. Sikke et enormt potentiale vi så ville have!«

»Men fra politisk side er de altså fritaget for alt samfundsansvar og må kun tænke profit.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her. 

LÆS OGSÅ: Årsagen til vores tykkere maver er stadig et mysterium

LÆS OGSÅ: Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt

LÆS OGSÅ: Epidemien med overvægt begyndte, længe før fjernsyn og burgere kom til Danmark