'Oslo-patienten' er den 7. i verden, som sandsynligvis er helbredt for hiv: »Giver håb«

En mand, som går under navnet 'Oslo-patienten', fik hiv-diagnosen i 2006, da han var 44 år gammel.

Omkring 15 år senere, i 2020, fik han en knoglemarvstransplantation for at helbrede en blodsygdom.

Sidste år kunne hans norske læger fortælle verden, at manden, som i dag er i 60'erne, med stor sandsynlighed også var blevet helbredt for hiv.

»Jeg har ikke været med til noget større i min medicinske karriere,« meddelte professor Marius Trøseid ved en stor hiv-konference CROI i San Francisco i 2025, hvor resultaterne om Oslo-patienten blev præsenteret.

Nu, et år senere, bliver forskningen bag overskrifterne endelig publiceret i tidsskriftet Nature Microbiology.

Manden er siden blevet observeret i endnu et år. Lægerne har taget endnu flere prøver. Det hele er fagfællebedømt af andre forskere. Og virussen er stadig ikke kommet tilbage.

»Det er sandsynligt, at der er tale om en reel kur, som vi har rapporteret,« siger Marius Trøseid.

Ifølge professoren giver det håb om, at flere og flere vil blive helbredt for hiv, og at det faktisk er muligt at finde en kur mod virussen.

»Det er helt klart, at der er en øget entusiasme for dette inden for fagområdet,« siger han.

Skal turde stoppe behandlingen

Hiv-virussen er usædvanlig svær at slippe af med. Den indlejrer sig i arvematerialet i kroppen, den inficerer, og samler sig i såkaldte reservoirer (deoter) i kroppen, især i tarmen.

I dag holdes sygdommen i skak med en pille om dagen, men stopper man med at tage pillen, blusser virussen op igen.

Det er snart 20 år siden, verden opdagede, at det faktisk var muligt at slippe af med hiv-virussen.

'Berlin-patienten', som fik en knoglemarvstransplantation i 2007, regnes som den første i verden, der blev helbredt for hiv. Oslo-patienten er den syvende i rækken af personer, som ser ud til at være helbredt for hiv på denne måde.

Men mange flere med hiv har gennemgået en knoglemarvstransplantation.

»For at se, om de er helbredt, er man nødt til at turde stoppe behandlingen,« forklarer Marius Trøseid.

»Vi er blandt de få, der har gjort det med Oslo-patienten.«

Der er yderligere tre patienter, som har fået knoglemarvstransplantation, men som ikke blev helbredt for hiv.

En hiv-beskyttende mutation er ikke afgørende

Forskerne har tidligere troet, at en genmutation udgjorde forskellen på at blive helbredt eller ej.

Mutationen ved navn 'CCR5-Δ32' (CCR5-delta32), som hovedsagelig er at finde blandt mennesker i Nordeuropa, beskytter mod de fleste varianter af hiv.

Oslo-patienten fik transplanteret knoglemarv fra sin tvillingebror, som tilfældigvis havde denne mutation, men to patienter er blevet helbredt uden mutationen, fortæller Marius Trøseid.

»Mutationen giver nok et ekstra sikkerhedsnet,« mener han.

Men Marius Trøseid og hans kolleger tror også, at der er noget andet, som bidrager til at fjerne virussen.

Efter knoglemarvstransplantationer kan patienter opleve, at de transplanterede immunceller angriber kroppens egne organer. Det kaldes transplantat-mod-vært-sygdom. Reaktionen kan være henholdsvis mild og næsten ikke mærkbar - eller kraftig og kræve behandling.

De norske forskere mener, at denne reaktion er nøglen til at fjerne hiv-virussen.

»Vores hypotese er, at når det nye immunsystem overtager det gamle, så eliminerer det cellerne i det gamle system. Dem, der er inficeret med hiv,« siger Marius Trøseid.

»Hvis det nye immunsystem hurtigt tager over og eliminerer det gamle hurtigt og fuldstændigt, tror vi, at der er større sandsynlighed for, at man bliver helbredt.«

Et nyt immunsystem tager over

For at være helt sikre på, at Oslo-patienten virkelig er fri for hiv-infektion, har de norske forskere foretaget omfattende undersøgelser af blod, knoglemarv og tarm.

Mere end 65 millioner T-celler (en type hvide blodlegemer, der udgør en central del af kroppens immunforsvar) blev analyseret. Der blev ikke påvist inaktiv virus, og ingen af T-cellerne genkendte hiv-virussen. Manden følges fortsat op med prøver hver tredje måned.

På Ullevål Sygehus i Olso er der tidligere blevet forsket meget i tarmsystemets rolle ved hiv-infektion. Hoveddepotet for hiv i kroppen findes som nævnt i tarmen.

»Takket være dette fagmiljø kunne vi undersøge patienten mere grundigt end tidligere gjort,« forklarer Marius Trøseid.

Forskerne fandt rester af gammelt hiv-dna, men ikke intakt virus i tarmen.

»Alle vores undersøgelser viser, at et nyt immunsystem har overtaget. Det gamle, som var inficeret med hiv, er blevet udskiftet,« siger Marius Trøseid.

Kan vise vejen frem

Håbet er, at forskningen vil bidrage til at fastslå, hvilke tests der skal udføres, for at kunne sige om en patient er helbredt eller ej.

»Og at det kan medføre, at flere tør stoppe hiv-behandlingen blandt transplanterede,« siger Marius Trøseid.

Jo flere, der bliver helbredt, desto mere kan forskerne lære om mekanismerne bag behandlingen. Spørgsmålet er, om andre end netop knoglemarvstransplanterede kan få glæde af dette.

»Det er ikke sikkert, at netop det, vi finder hos de knoglemarvstransplanterede, kan overføres direkte til studier af en kur for andre,« siger Marius Trøseid.

Men det er jo muligt, at de finder noget, som kan anvendes.

»Vi håber, at de kan vise vejen til, hvor vi skal lede efter måder at angribe og reducere mængden af virus i kroppen på,« siger Marius Trøseid.

Har sat hiv-kur på dagsordenen

Knoglemarvstransplantation er kun en mulig hiv-kur for patienter, som samtidig har en anden alvorlig sygdom, oftest en form for blodkræft, der kræver behandling.

Men de patienter, der er blevet helbredt, har ifølge Marius Trøseid inspireret et helt fagfelt.

På konferencen i San Francisco i 2025 var den første dag for første gang udelukkende viet til en kur mod hiv, og Oslo Universitetshospital indgår nu i et europæisk samarbejde, der har til formål at finde en kur mod hiv, fortæller professoren.

Det er 30 år siden, han første gang mødte en person, som var syg af hiv. Det var også omtrent på det tidspunkt, at de første hiv-lægemidler kom. Disse har gjort hiv til en kronisk sygdom, hvilket har betydet, at forskningen i virussen har haft knap så høj prioritet.

»Jeg har fulgt dette felt tæt gennem mange år, og det, at vi pludselig begynder at tale om, at det kan være muligt at opnå en funktionel kur, er meget meningsfuldt,« siger Marius Trøseid.

Gik meget grundigt til værks

»Det er en interessant artikel, som viser, at det er muligt at fjerne hiv-depoterne og dermed helbrede hiv,« siger Jan Kristian Damås, som er overlæge ved St. Olavs Hospital og professor ved NTNU, hvor han blandt andet har forsket i hiv.

Han er ikke involveret i arbejdet med Oslo-patienten.

Jan Kristian Damås påpeger, at tidligere artikler har vist, at knoglemarvstransplantation med genmutationen CCR5-Δ32 kan helbrede hiv.

»Men denne nye artikel går meget grundigt til værks og viser, at der ikke er tegn på hiv hverken i blod, tarm eller knoglemarv efter en sådan transplantation,« siger han.

NTNU-professoren understreger, at knoglemarvstransplantation er en behandling med mange komplikationer, som gives ved alvorlig kræftsygdom.

»Det kommer ikke til at blive en standardbehandling for hiv,« siger han og slutter:

»Den nuværende hiv-behandling, som omfatter tabletter eller injektioner hver anden måned, er meget effektiv og har få bivirkninger. Men dette arbejde giver et vigtigt incitament til videre forskning i nye behandlingsformer, som en dag kan helbrede hiv.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.