»Sorteste år« siden 1980’erne: Indsatsen mod HIV er bombet tilbage til start

Der er lovende takter og solstrålehistorier, når det kommer til behandlingen af HIV.

En dansk mand har eksempelvis været HIV-fri i syv år efter behandling med antistoffer, såkaldt immunterapi, på Aarhus Universitetshospital. En tysk mand har - som den syvende patient i historien - været HIV-fri i seks år efter behandling med stamceller.

Det kan Videnskab.dk berette om på baggrund af tre nye studier i tidsskriftet Nature, der fortæller om lovende behandlinger af HIV.

Men i det store hele befinder kampen mod HIV sig et mørkt sted.

Den globale indsats mod HIV blev i 2025 slået tilbage til start, konkluderer en ny rapport fra UNAIDS - en FN organisation, der leder den globale indsats mod HIV.

Det skyldes blandt andet, at USA, som tidligere finansierede 75 procent af indsatsen, i starten af året trak al sin støtte.

Den danske HIV-læge og forsker Jens Lundgren kalder 2025 for »det sorteste år,« siden virussen begyndte at sprede sig globalt i 1980’erne.

»Det er det første år, hvor vi ser en tilbagegang i de globale initiativer, der er sat i gang for at forebygge og behandle HIV,« siger Jens Lundgren, som leder CHIP (Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections) og samarbejder med HIV-læger og -forskere fra hele verden.

»I 2024 var der 13 millioner smittede, som ikke fik behandling. Nu er antallet vokset betydeligt, blandt andet fordi USA har trukket støtten. Ikke kun i afrikanske lande, men også i Rusland og Ukraine spreder smitten sig epidemisk,« siger han til Videnskab.dk.

Danmark er en succeshistorie

I Danmark bliver HIV-virussen holdt nede, fordi de smittede får behandling, der forhindrer, at de bliver syge og smitter andre. Men Jens Lundgren gør opmærksom på, at virus ikke respekterer landegrænser.

»Danmark er en succeshistorie, som viser, at vi har de rigtige løsninger. Problemet er, at de ikke bliver brugt mange steder i verden. Du behøver bare at tage flyet en time mod øst, så er problemet gigantisk,« siger han.

I Rusland er der omkring 1,5 millioner HIV-smittede, og antallet stiger.

Jens Lundgren er i kontakt med russiske læger, der beretter om infektionsafdelinger i Sankt Petersborg, som er overbelagte med unge mennesker, der er syge af AIDS.

»Det er ligesom danske infektionsafdelinger i 1980’erne. Den russiske regering evner ikke at tilbyde behandling til størstedelen af de smittede, og lægerne er frustrerede over ikke at være i stand til imødekomme de folkesundhedsmæssige konsekvenser på bedst mulig måde.«

»Det er også et problem for os i Danmark, for vi ved jo, at virus ikke respekterer landegrænser,« advarer Jens Lundgren:

»I øjeblikket går al investering til krudt og kugler. Men 1. december, som er World AIDS Day, er en god anledning til at minde om, at vi har et folkesundhedsproblem, der ikke går væk, men som bare bliver værre og værre.«

Skrøbelige fremskridt

USA giver igen penge til enkelte projekter, men totalt set skønnes det, at støtten til indsatsen i lav- og mellemindkomstlande i 2025 er faldet med 30-40 procent sammenlignet med 2023, melder UNAIDS.

Det medfører blandt andet, at flere millioner smittede vil dø af HIV-relateret sygdom. Samtidig bliver et stigende antal mennesker smittet, fordi de ikke længere har adgang til prævention og forebyggelse.

»Finansieringskrisen vidner om, hvor skrøbelige de fremskridt er, som vi har kæmpet hårdt for at opnå,« siger Winnie Byanyima, administrerende direktør for UNAIDS, i en pressemeddelelse om den nye statusrapport.

»Bag rapportens data er mennesker - spædbørn og børn, der ikke bliver screenet for HIV eller får en tidlig HIV-diagnose, unge kvinder, der mister adgangen til forebyggelse, og lokalsamfund, der pludselig står uden tjenester og omsorg.«

»Vi kan ikke svigte dem,« siger Winnie Byanyima.