I syv år har en HIV-smittet dansker ikke haft virus i blodet.
Virussen har været væk, siden han på Aarhus Universitetshospital fik en forsøgsbehandling, der med antistoffer stimulerer kroppens eget immunforsvar - såkaldt immunterapi.
Nyheden deles i et nyt studie, der blandt andet handler om, hvorfor den danske mand havde effekt af behandlingen.
Manden er nemlig et sjældent tilfælde.
Selvom der er begyndende tegn på, at den eksperimentelle behandling kan slå HIV-virussen ned, er der fortsat meget arbejde, før den virker på alle, påpeger en af forskerne bag, Ole Schmeltz Søgaard:
»Det virker kun på én ud af ti patienter, der har været med i forskellige forsøg rundt omkring i verden,« siger Ole Schmeltz Søgaard til Videnskab.dk.
\ Hvad er immunterapi?
Ved immunterapi behandler forskere en patient ved at få et antistof til at binde sig til overfladen af kroppens immunceller (også kaldet T-celler).
Antistofferne booster kroppens eget immunforsvar og får, populært sagt, T-cellerne til at jage og dræbe syge celler. I dette tilfælde celler, der er ramt af HIV-virus.
Immunterapi har især vist sig at være lovende til at behandle nogle former for kræft. Eksempelvis er 49 patienter med tarmkræft blevet raske uden operation efter behandling med immunterapi.
»Succesraten skal selvfølgelig være højere og dokumenteres over lang tid, før behandlingen kan blive godkendt, og alle folk, der lever med HIV, kan få den,« tilføjer virusforskeren, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.
Immunterapi er dog så lovende mod HIV, at behandlingen får opmærksomhed i en særudgave af det videnskabelige tidsskrift Nature, som udkommer på verdens AIDS-dag, den 1. december.
Tre danske patienter fremhæves i Nature-studie
I det danske forsøg fik tre af forsøgsdeltagere god effekt af behandlingen. I forsøg fra andre lande har behandlingen virket på seks øvrige patienter.
I det nye studie finder forskerne tegn på, at de i alt ni patienter har et særligt stærkt immunforsvar. Det kan være årsagen til, at de i modsætning til de fleste andre, har gavn af den eksperimentelle immunterapi.
Immunterapi er et af fremskridtene i arbejdet med at udvikle en kur mod HIV. To andre nye studier i Natures særudgave handler om:
- En tysk patient, der i seks år har været HIV-fri efter en stamcelletransplantation.
- Et amerikansk forsøg, hvor enkelte patienter tilsyneladende har gavn af en kombination af fem forskellige behandlinger.
De tre nye studier bidrager sammen med viden, der måske en dag kan resultere i, at HIV kan udryddes.
Men der er ikke tegn på, at en kur er på trapperne, vurderer HIV-læge og klinisk professor på Københavns Universitet Jens Lundgren, som ikke selv har været involveret i studierne.
»De er en slags showcase på, hvor aktivt der forskes i at udvikle en behandling. Der er fremskridt, og dygtige forskere som Ole Schmeltz Sørensen og resten af teamet fra Skejby har opnået nogle flotte resultater,« siger han til Videnskab.dk.
»Men på nuværende tidspunkt er der ikke en behandling, vi kan give patienterne. De må stadig indstille sig på at have virus i kroppen resten af livet,« siger Jens Lundgren, der er overlæge på Rigshospitalets Infektionsmedicinske Afdeling samt leder af CHIP (Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections).
Faktisk kalder Jens Lundgren 2025 for »det sorteste år,« siden virussen begyndte at sprede sig globalt for fire årtier siden. Det synspunkt uddyber han i en anden artikel, som Videnskab.dk netop har bragt.
Det skyldes blandt andet, at USA, som tidligere finansierede 75 procent af den globale indsats, i starten af året trak al sin støtte. Ruslands invasion af Ukraine spiller også en rolle.
Har de tre danske patienter et særligt immunsystem?
I Danmark får patienter med HIV medicin, som kan holde virussen i ro, så patienterne ikke bliver syge og smitter andre, men medicinen skal tages dagligt resten af livet.
Forskere har i flere år forsøgt at slå virus helt ned med immunterapi, der kun skal gives en gang. I få tilfælde lykkes det, for eksempel de ni patienter, et af de nye studier handler om.
Hos nogle af de ni har virussen været væk i nogle år og er så blusset op igen. Andre har stadig ikke virus i kroppen - blandt andet en af dem, der var med i Aarhus-forsøget.
I det nye studie har forskerne undersøgt, om der er noget særligt ved de ni patienters immunsystem, der gør, at de i modsætning til de fleste andre forsøgsdeltagere har god effekt af at blive behandlet med antistoffer.
Resultat: De ni patienter har tilsyneladende nogle særligt stærke dræberceller - såkaldte CD8-T-celler.
Det er immunceller, der normalt genkender og slår virus, bakterier og andre fremmede mikroorganismer ihjel, når de er trængt ind i kroppen.
Hvis man er smittet med HIV, fungerer CD8-T-cellerne ikke ordentligt. Det skyldes blandt andet, at virussen ødelægger en anden type celler, som T-cellerne er afhængige af for at udføre deres mission.
»De ni patienter, der har haft gavn af antistofbehandlingen, har tilsyneladende nogle særligt fleksible CD8-T-celler, som reagerer mere på virus,« siger Ole Schmeltz Søgaard, der er medforfatter på studiet:
»Antistofbehandlingen stimulerer dem så meget, at de er i stand til bekæmpe HIV, i hvert fald i en periode.«
Hvorfor kan man ikke kalde den danske mand, der har været HIV-fri i 7 år, for rask eller kureret?
»Vi kan ikke være sikre på, om virussen vender tilbage, som det er sket for de øvrige patienter efter færre år,« siger Ole Schmeltz Søgaard.
Et problem spænder ben
Antistofbehandlingen er lovende og attraktiv, fordi den næsten ingen bivirkning har og kun skal gives en enkelt gang eller to.
Men effekten er stadig meget begrænset, og der er et grundlæggende problem, som mangler at blive løst, bemærker Jens Lundgren.
»Antistoffer, der rammer specifikke celler, ser ud til at kunne neutralisere virus hos nogle i et stykke tid. Men hvis man ikke lammer HIV-virus totalt, har den tendens til at mutere.«
»Hvis HIV-virus muterer, bliver den mere immun overfor antistofferne. Man forsøger derfor at kombinere flere forskellige behandlinger for at optimere immunforsvarets evne til at presse virus helt ned, men det er svært at sige, om det lykkes,« siger Jens Lundgren.
Derfor forsøger forskere at kurere HIV med en palette af forskellige behandlinger.
\ Amerikansk forsøg gav antistofbehandling i kombination
Et af de andre Nature-studier handler om et amerikansk forsøg, hvor ti patienter har fået antistofbehandling i kombination med fire andre eksperimentelle behandlinger - det vil sige behandlinger, som der endnu ikke findes videnskabelig dokumentation for.
»Det ser ud til, at virus bliver holdt nede hos nogle af patienterne i et stykke tid - én har ikke haft målbar HIV i 1,5 år. Men det er et meget lille, indledende forsøg,« siger Ole Schmeltz Sørensen.
Kombinationen af behandlingen skal testes i forsøg med flere deltagere og en kontrolgruppe. Desuden skal man finde ud af, hvilke af behandlingerne der eventuelt virker: Er det nødvendigt med alle fem eller kun nogle af dem?
Tysker HIV-fri efter stamcelletransplantation
Hovedstudiet i Natures særlige udgivelse om HIV beskriver en tysk patient, der ikke har haft HIV i seks år.
Han har været fri for virussen, efter at han har fået en stamcelletransplantation mod en livstruende form for blodkræft (leukæmi).
Stamcellerne har han fået fra en donor med en særlig genmutation, der medfører immunitet overfor HIV.
\ Stamcellertransplantation og HIV
I syv tilfælde er det lykkedes at fjerne HIV fra patienter, der både lever med HIV og har livstruende leukæmi. Hos patienterne har donor cellerne formeret sig og erstattet patienternes eget immunsystem.
Donor cellerne har en mutation, der medfører, at de ikke udtrykker et protein, som HIV-virus bruger til at trænge ind i cellerne. Hos de syv patienter er virussen efterhånden forsvundet, fordi den derfor ikke har kunnet finde celler at inficere.
Det særlige ved den tyske patient i det nye studie er, at han har fået donor-celler, som kun har en enkelt kopi af den genmutation, der giver immunitet over for HIV. I de øvrige tilfælde har patienterne fået celler med to sæt af de nødvendige mutationer.
Stamcelletransplantation gives kun til HIV-patienter med uhelbredelig leukæmi, for det er en risikabel behandling, som i en del tilfælde medfører, at patienterne dør, blandt andet fordi deres immunforsvar bliver nulstillet i flere uger.
Den tyske mand er nummer syv på verdensplan, der er HIV-fri efter at have fået stamceller fra donorer med denne genmutation.
Fremskridtet med immunterapi og stamcelletransplantationerne er frugten af fire årtiers intensiv forskning i at udvikle en kur eller en vaccine mod HIV. Forskerne fortsætter arbejdet, siger Ole Schmeltz Søgaard.
»HIV er stadig et enormt problem på globalt plan, og det er meget vigtigt, at vi giver den gas. HIV-forskning giver os også en masse viden, som gør nytte i andre kontekster.«
Han nævner corona-pandemien, hvor vacciner blev udviklet på rekordtid, blandt andet fordi forskere var i gang med at teste lignende vacciner mod HIV. Monoklonale antistoffer, der bliver testet mod HIV, viste sig også at være effektive til at behandle COVID.
