Forestil dig en flok mænd på en øde slette i Østafrika.
De står i en halvcirkel med armene lagt over hinandens skuldre. Som én stor dansende masse bevæger de sig op og ned, mens de synger særlige toner fra struben, og sveden pibler fra panderne.
Masai-folket, der lever i det østlige Afrika – blandt andet i Tanzania – er verdenskendte for deres helt særlige hopperitual.
»Masai-mændene hopper i timevis ad gangen, og ritualet er en stor del af deres kultur,« fortæller Dirk Lund Christensen, der er lektor i global sundhed på Københavns Universitet.
Hvorfor masai-folket hopper, kommer vi tilbage til. For det, som Dirk Lund Christensen og kolleger har undersøgt, handler ikke så meget om kultur, men mere om fysik og styrke.
»Der eksisterer nogle fortællinger om, at masaierne har en fantastisk fysik, der nærmest er på linje med topatleter. Derfor satte vi os for at undersøge, om det virkelig er rigtigt,« siger Dirk Lund Christensen.
Er masai-folket eksempelvis bedre til at hoppe end en flok nordmænd?
Det er omdrejningspunktet i et nyt studie, hvor Dirk Lund Christensen sammen med kolleger sammenlignede hoppehøjde, hurtighed og intensitet mellem 22 masai-mænd og 12 nordmænd i samme aldersgruppe.
»Vores studie viser lidt overraskende, at masai og nordmænd hopper lige højt,« fortæller medforfatter Jens Bojsen-Møller, der er ph.d. i idræt og biomekanik på Syddansk Universitet.
Helt præcist kan masai-mænd og mændene fra Norge hoppe 46,5 centimeter i gennemsnit.
»Det er ikke eliteniveau, men stadig relativt højt,« siger Jens Bojsen-Møller og peger på, at den almene person med moderat form kan hoppe omkring 30 centimeter i højden, hvor topatleter kan hoppe hele 50 centimeter.
»Det punkterer lidt den her myte om, at maasaier nærmest kunne blive olympiske mestre med deres fysik,« siger Dirk Lund Christensen.
\ Hvem er masai-folket?
Masai-folket tæller omkring 1,5 millioner mennesker, der lever i det østlige Afrika omkring Kenya og Tanzania.
Folket har eksisteret i cirka 500 år, og de lever i pagt med naturen. Masai er kvæghyrder og går hver dag lange ture fra deres hytter og ud i landskabet med deres køer.
Masaifolket lever af deres køer, som de drikker mælk fra. De drikker også køernes blod, fortæller Dirk Lund Christensen.
»Masaierne har en særlig teknik, hvor de punkterer køernes halsvener og dræner blodet fra dem, uden at dyret dør,« forklarer han.
Folkene i masai-kulturen har mange traditioner og en af dem er et hopperitual, der kan vare i timer og nogle gange dagevis.
Det er blandt andet folkets særlige traditioner og deres utrolige udholdenhed og ukuelighed, der har gjort det interessant at undersøge deres sundhed, fortæller Dirk Lund Christensen.
Kilde: Dirk Lund Christensen og lex.dk.
Hopper hurtigt og eksplosivt
Men selvom masaimændene, der lever af at hyrde køer, altså ikke hopper meget højt, er der andre dele af hoppeseancen, hvor de udmærker sig.
De hopper nemlig meget hurtigt og eksplosivt, sammenlignet med nordmændene, forklarer Jens Bojsen-Møller.
»Masaimændene bruger meget kort tid på at nå deres maksimale hoppehøjde, og det siger noget om, at de har en stor muskelstyrke og en eksplosivitet, som man også kender fra eliteidræt,« siger han.
Jens Bojsen-Møller vurderer, at masaimændenes eksplosivitet er på niveau med eliteatleter i sportsgrene som volleyball og atletik.
»Det er overraskende, for hopperitualet er langvarigt, og der er som sådan ingen grund til, at de skal hoppe hurtigt eller med høj intensitet. Men det gør de altså,« siger han.
Hop er godt
Masai-folket har eksisteret i omkring 500 år og har været studeret af forskere siden 1900-tallet.
»Man har haft en særlig interesse i dem, fordi de lever i naturen i alt slags vejr, men sjældent er syge. De spiser meget fedt, men har ikke hjertekar-problemer. De mysterier har gjort det relevant at undersøge deres sundhed,« siger Dirk Lund Christensen.
Masaiernes sundhed skyldes formentlig deres moderate, men konstante motion, konkluderede Dirk Lund Christensen også i et studie fra 2012. Her beskriver han, hvordan masai-folket bevæger sig hele 75 procent mere end vesterlændinge.
»Masai-folket går hele dagen med de her køer fra de er omkring seks år gamle. Og så laver de, de her hopperitualer – eksempelvis når der er bryllupper, eller når nogle skal omskæres,« siger Dirk Lund Christensen.
Han vurderer, at hopperitualerne er af stor betydning for masai-folkets sundhed:
»Uden de her ritualer, tror jeg, at vi ville se mere diabetes og hjertekarsygdomme hos maasaierne«.
Derfor hopper maasai-folket
Men hvorfor hopper masaifolket egentlig?
Ifølge Niels Larsen, der er kultursociolog og tidligere har været tilknyttet Aarhus Universitet, er hoppeseancen oprindeligt et religiøst ritual.
»Man ved dog ikke helt præcist, hvordan det religiøse kommer til udtryk,« siger han og forklarer, at ritualet er i spil ved overgange som bryllupper, omskæring af de cirka 12-årige børn og i forbindelse med, at et barn træder ind i de voksnes rækker.
»Ritualet kan vare i flere dage i træk – selvfølgelig med pauser, hvor masaimændene skal spise, sove eller på toilettet,« forklarer Niels Larsen.
Den voldsomme fysiske prøvelse, det kan være at skulle hoppe over så lang tid, er også en slags manddomsprøve og gøren sig til overfor det andet køn, uddyber han.
»Det er et slags datingritual. Masaierne lægger mærke til, hvem der hopper højst eller hurtigst. Kvinderne står rundt omkring og ser på, at mændene hopper. Og de stærkeste mænd får oftest de smukkeste kvinder,« siger Niels Larsen.
Han mener, studiet er godt og interessant, men havde dog gerne set, at forskerholdet havde inkluderet flere betragtninger om masaiernes kultur og egen opfattelse af sundhed.
»Eksempelvis er sundhed for masaierne noget meget holistisk, der også handler om mental styrke. Fremtidige studier kunne med fordel tage det perspektiv med i betragtning,« siger Niels Larsen.
