Fra inuitter til aktieejere: Dengang Alaska blev solgt til USA, og et oliebonanza begyndte

Da den amerikanske præsident Donald Trump en tale til Kongressen 5. marts 2025, gentog han sit budskab om »på den ene eller den anden måde« at få Grønland på amerikanske hænder:

»Vi vil sørge for jeres sikkerhed. Vi vil gøre jer rige. Og sammen vil vi tage Grønland til et niveau, I aldrig havde forestillet jer muligt.«

Det er ikke første gang, at USA har både ønsket og gjort alvor af at overtage territorier. I 1867 var det Alaska, som landet købte af den russiske zar.

Hvad er Alaskas historie, og hvilke konsekvenser havde opkøbet for det oprindelige folk, der allerede boede i regionen, da amerikanerne overtog? Det har Videnskab.dk spurgt to forskere om.

Der bliver fundet enormt meget olie

Allerførst var det russerne, der kom i kontakt med den oprindelige befolkning i 1700-tallet, som primært bestod af de oprindelige folk inuit, yupik og aleut.

Deres hjemstavn bugnede af naturressourcer som tømmer, pelsdyr og fisk - og hvad der skulle vise sig at være et ægte gas- og olieeventyr.

Da Rusland i 1867 solgte besiddelsen til USA, for hvad der i dag svarer til godt 1 milliard danske kroner, skulle der gå knap 100 år, før Alaska i 1959 blev indlemmet som USA’s 49. og største delstat.

Anne Merrild, professor og institutleder ved Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, har studeret minebyer i Arktis og er selv opvokset i Narsaq, Grønland.

Hun har også beskæftiget sig med olie- og gasudvinding i det nordligste Alaska. I det arbejde har hun oplevet konsekvenserne af udvindingen for de oprindelige folk og samfund.

»Mange steder kigger man faktisk i retning af Alaska og har sådan en idé om, at det er den gode måde at regulere udvindingen på. Men det var ikke det, jeg så.«

Efter et kæmpestort oliefund blev gjort i den nordlige såkaldte North Slope-region på nordkysten i 1968, vedtog man i 1974 en lov. Den såkaldte Alaska Native Claims Settlement Act (ANCSA).

Den skulle sørge for, at oprindelige folk også fik gavn af produktionen, da skatter og afgifter gik til den føderale regering i Washington.

»Den oprindelige tanke var virkelig at sikre, at det oprindelige folk fik adgang til rigdommen genereret af den her aktivitet,« siger hun og fortsætter:

»Men der var stadigvæk en følelse af, at den primære indtægt røg til Washington. Det har jeg oplevet rigtig mange steder som i Grønland til Nuuk eller Danmark. Det er en generel arktisk udfordring, at de bliver reguleret af nogle regeringer uden for deres områder.«

Alaska er et kompliceret kludetæppe

»Hele Alaskas historie er et kæmpe kludetæppe af love, regler og interventioner fra føderalstaten og senere fra Alaskastaten selv,« lyder det fra Frank Sejersen, lektor ved grønlandske og arktiske studier ved Københavns Universitet.

»Og i de her kampe gennem tiden har inuit og andre oprindelige folk været fanget som lus mellem to negle.«

Mellem en kamp om selvbestemmelse, samfundsudvikling og Alaskas fremtid. Fra føderalt, til statsligt, kommunalt og helt lokalt niveau.

»Der er myriader af forskellige institutionelle modeller, hvor man forsøger at løse denne her grundlæggende problematik med; hvordan kan vi få mulighed for at bestemme over vores eget liv, fremtid og samfund?« siger Frank Sejersen.

Et kludetæppe, der helt konkret kan gøre det svært at finde ud af, hvem der egentlig bestemmer over laksen i floderne eller forvalter territorierne, når man er ude at fiske eller på jagt.

»Men det er jo noget, rigtig mange oprindelige folk i Arktis kæmper med, nemlig at de kigger ud ad vinduet og ser ud i deres meget, meget ressourcerige land, men også ser, at ressourcerne flyder sydpå,« siger Frank Sejersen.

»Når man udefra hører om ANCSA-loven, kan man jo godt tænke, jamen det er da en god idé. At de oprindelige folk får økonomisk del i det her. Men det er stadig andre, der driver investeringerne, udvindingen og tager beslutningerne.«

En ny lov skaber ulighed og forurening

Med ANCSA oprettede man nemlig en række regionale selskaber, der blandt andet skulle beskatte alt det, der er over jorden i forbindelse med udvindingen, som eksempelvis boreplatforme, boretårne, infrastruktur og barakker.

De, der kunne bevise, at de havde mindst en fjerdedel indfødt blod i årerne, fik aktier i de regionale selskaber og dermed del i overskuddet af udvindingen.

Men de såkaldte ‘afterborns’ født efter 1971 fik ikke udstedt nogen aktier.

Da Anne Merrild besøgte landsbyen Nuiqsut i Alaska, så hun boretårne så langt øjet rækker.

»Vi besøgte blandt andet en kvinde ved navn Martha, en af de her såkaldte 'afterborns', hvis far var aktieejer. Faren bliver gift igen og beslutter, at det kun er børnene af andet ægteskab, der skal arve hans aktier. Så nu havde Martha simpelthen nogle enormt rige halvsøskende i et samfund på 250 indbyggere, og hun var fattig.«

Ud over at ANCSA-loven skabte ulighed på tværs af generationer og familier, blev landskabet også forandret.

»Jeg besøgte en kvindelig præst i området, der fortalte enormt følelsesladet om, hvordan der nu stod boretårne i de områder, de tidligere havde brugt som sommerbopladser. Inuit har jo den her meget stærke tilknytning til land, men lige meget hvor man nu kiggede hen, var der en visuel ’forurening’.«

Store maskiner, der kørte rundt på ikke-asfaltbelagte veje og genererede støv. Boretårne og -platforme og store barakker uden for byen til medarbejderne.

Hvis Anne Merrild spurgte ind til, om man bare skulle fjerne boreplatformen og stoppe olieudvindingen, svarede de, at de slet ikke kunne overskue at miste den indtægt.

»Som en fortalte mig; 'we can’t live with it and we can’t live without it'.«

Alaska skal være mere kapitalistisk end kollektiv

Da Anne Merrild lavede feltarbejde et andet sted på nordkysten, i byen Utqiagvik, tidligere kendt som Barrow, i North Slope, fortalte indbyggerne hende, hvordan det ikke nødvendigvis var sundt at få stukket checks med aktieudbytte i hånden.

Forbruget ændrede sig. Pengene blev brugt på store biler og at spise på restauranter, etableret af andre udefra.

Imens blev veje og huse forsømt, for det hørte ind under regeringens område.

»I stedet for fælles investeringer i opbygning af samfundet gik det til individer, som brugte pengene typisk i virksomheder, som lå lokalt, men hvor ejerskabet lå hos folk udefra.«

Selskaberne, der stod for udvindingen, havde nemlig først og fremmest profitskabelse og aktionærerne for øje. Derfor kunne det give mere overskud at investere i hoteller i Miami end i veje i Alaska, fortæller Frank Sejersen.

»Med ANCSA vil den føderale regering skubbe denne her individualistiske og kapitalistiske tænkning ned over hele Alaska,« siger han.

»Logikken bag var, at når inuit og resten af det oprindelige folk begynder at tænke sådan her, så sker der en naturlig assimilering, hvor de opgiver deres oprindelige kultur og bliver aktieejende amerikanere.«

De sociale konsekvenser for det oprindelige folk

Det var også under olieboomet, at misbruget virkelig kom til Alaska, fortæller Anne Merrild.

Selvom alkoholsalg var ulovligt på The North Slope, fortalte nogle af de personer, hun interviewede, at stoffer og alkohol blev fløjet ind med piloter via områdets mange lufthavne.

Ligesom med inuitter i andre områder som eksempelvis Grønland er de indfødte i Alaska i dag dårligere stillet sammenlignet med andre befolkningsgrupper.

Selvmord er den næsthyppigste dødsårsag blandt indfødte i Alaska i alderen fra 10-34. De oprindelige folk dør tidligere, er mere syge, arbejder mindre, er dårligere forsikret og er dårligere uddannet.

»En af årsagerne kunne være, at man netop i Alaska har oplevet en massiv påvirkning lige fra den første industrielle hvalfangst, til mine-, tømmer- og fiskeindustrien. De har set og mærket på egen krop, at deres ressourcer er forsvundet, og grundlag er truet,« siger Frank Sejersen.

Besværet med at få selvbestemmelse og retten til land har »trukket så mange tænder ud og gjort det svært for dem faktisk at tage nogen beslutninger, der kan hjælpe dem på den lange bane.«

Hvad har inuitter i Grønland og Alaska tilfælles?

Det er ikke kun det at ligge ud til Arktis, store lagre af naturressourcer og oprindelige befolkninger som inuit, at Grønland og Alaska har tilfælles.

Det oprindelige folk i Alaska er også blevet sendt på kostskoler, der forsøgte at tvinge de oprindelige børn til assimilation eller ‘tilpasning’ til den amerikanske kultur. I Grønland blev flere børn sendt til Danmark for at give dem en dansk baggrund, sprog og ’et bedre liv’.

Både den danske regering og den føderale i USA er blevet kritiseret for at have ødelagt det oprindelige folks kultur, sprog og levevis. I begge lande har religiøs missionering spillet en rolle. Det samme har sproget i skolesystemet. I Alaska skulle børnene lære engelsk, i Grønland dansk.

»Og det er jo alt sammen noget, der har spillet negativt ind på den kulturelle identitet, selvom det eksempelvis at lære ‘magtsproget’ også gav muligheder for at få indflydelse og arbejde,« siger Frank Sejersen.

I Grønland og Alaska er der en følelse af afmagt

Der er også en følelse af afmagt, som Anne Merrild kan genkende på tværs af inuitbefolkningerne i Grønland og Alaska, selvom forudsætningerne, historien og lovgivningen adskiller sig markant på centrale punkter.

Blandt andet i det at Alaska aldrig har været en koloni under USA, som Grønland var det under Danmark. Men ifølge Anne Merrild var og er der stadig koloniale dynamikker på spil i begge tilfælde.

»Da Rusland sælger Alaska til USA, får USA penge, men Alaska selv får ingenting. I dag vil Trump købe Grønland og give Danmark penge for salget,« siger Anne Merrild.

At der er sket noget hen over hovederne på det oprindelige folk har sat gnister i forholdet mellem både Alaskas oprindelige folk og regeringen i Washington. Mellem Grønland og Danmark så vi det senest med dokumentaren om udvinding af kryolit.

»Men i Grønland er afmagten mere endimensionel, og pilen peger mod Danmark. I Alaska er der et virvar af problematikker og lovgivning, så der kan den både pege mod den føderale regering, Alaskastaten selv og andre gange nabokommunen,« siger Frank Sejersen.

Hvad betyder Trump for Alaskas oprindelige folk?

I dag er der en ny sherif i byen og præsident på posten.

Under parolen 'drill, baby, drill' vil Donald Trump give grønt lys til at udvide udvindingen af råstoffer i nogle af de områder i Alaska, der ellers tilfaldt oprindelige folk med ANCSA-lovgivningen.

Hvad kommer den nye præsident til at betyde for inuit i Alaska?

»Når jeg ser på, hvad der foregik i Nuiqsut dengang, så var det trist at se. Der var virkelig noget kultur, der blev tabt,« siger Anne Merrild og fortsætter:

»Og når jeg hører ’drill, baby, drill’, tænker jeg også, at kultur, mennesker og miljø bliver ofre i den handel.«

Den nye præsident har også med et dekret omdøbt bjerget Denali, navnet som det oprindelige folk har kaldt det i tusindvis af år, tilbage til Mount McKinley.

»Det er jo også en måde at pisse territorier af, så at sige,« lyder det fra Frank Sejersen.

»Som når man opkalder grønlandske stednavne på dansk. Det er en måde at vise overherredømme og tilstedeværelse. Ligesom det at omdøbe et bjergmassiv i Alaska er at sige, at det ikke er jeres bjerg, men vores, selvom vi bor mange tusinde kilometer derfra.«

På den måde gentager historien lidt sig selv.

»Både i Grønland og Alaska har inuit og resten af det oprindelige folk set deres fisk blive fisket. Deres mineraler blive gravet op. Skove blive fældet, hav og land boret for olie. I nogle tilfælde har de bare kunnet stå og kigge på. I andre tilfælde har de fået et økonomisk udbytte,« siger Frank Sejersen.

»Hvis man fortsætter en model, hvor inuit og det oprindelige folk står i en grundlæggende afhængighedssituation, så bliver samfundene ikke bedre af, at der er flere penge i omløb. Der skal en helt anden agenda til. Det hører jeg ikke Trump sige. Det handler ikke om at varetage Alaska eller Grønlands interesser,« lyder det afslutningsvist fra Anne Merrild.