Nikotinposer smager af slik, men kan ændre din hjernes funktion for evigt

De ser fristende ud - de små hvide nikotinposer, der smager af for eksempel 'cool mint', bær, melon, lakrids eller citrusfrugt.

De er heller ikke dyre, og så er de diskrete og nemme at gemme i munden, når man trænger til en lille ’opkvikker’.

De ligner og minder om snus – dog med den markante forskel, at der ikke er tobak i nikotinposerne. Nogle reklamerer endda med, at nikotinen ikke er udvundet af tobaksplanter; altså må de være uskadelige, for det er tobakken, der er skadelig (se reklame-eksempler her og her).

Man hører også, at de skulle være ret effektive som præstationsfremmende middel, for eksempel indtaget før en fodboldkamp eller før eksamen. Man fristes til at spørge: What’s not to like?

En hel del.

Kan skabe meget stærk afhængighed

De unge kalder nikotinposen for skive, snulle, daus, madpakke, himmelpude, puka-pose, hugga med flere. Kært barn har mange navne.

Brugen af nikotinposer er eksploderet blandt unge herhjemme i de seneste par år (se graf), især blandt unge mænd, og der er god grund til at blive bekymret.

Nikotinposerne er nemlig ikke det uskadelige ’teenage-slik’, producenterne gerne vil give indtryk af, når de betaler unge, smukke bloggere for at posere med de runde nikotinpose-æsker (en praksis, der blev forbudt i Danmark i april 2021, men de unge er internationalt orienterede på de sociale medier).

Nikotin er appellerende, fordi det har en let opkvikkende effekt, løfter humøret og samtidig virker afstressende.

Men der er en alvorlig bagside: Nikotin er et giftstof, der påvirker hele kroppen, og ét af de mest afhængighedsskabende rusmidler, der findes.

Afhængigheden skyldes blandt andet, at antallet af nikotinreceptorer i hjernen stiger – en stigning, der er mere markant hos unge end hos voksne.

Tilsvarende er risikoen for at blive afhængig markant højere, jo yngre man er, når man starter med at bruge nikotin - simpelthen fordi hjernen er mere formbar i de unge år.

I rapporten ’Nikotinbrug blandt børn og unge – konsekvenser og forebyggelse’ fra 2022 har vi og vores medforfattere set nærmere på, hvad vi ved og ikke ved om unges nikotinbrug, og hvordan det påvirker hjernen.

De gode stunder blegner uden nikotin

I begyndelsen, når man lige starter og prøver en nikotinpose for eksempel til en fest, oplever man mest de positive effekter, me­­n ligesom med alle andre rusmidler udvikles der hurtigt tolerance.

Hjernen vil have mere og mere nikotin, og når den ikke får stoffet, kommer abstinenserne rullende. Man oplever uro, koncentrationsbesvær, rastløshed, dårligt humør, kort lunte, stress, ængstelighed med mere.

Efterhånden som nikotinafhængighed udvikles, vil glæden ved hverdagsaktiviteter, såsom at spille fodbold, se en flot solnedgang eller hygge med vennerne, gradvist aftage – de mister delvist deres appel. De gode stunder i livet kommer til at blegne og synes mindre tilfredsstillende, hvis de ikke ledsages af nikotin.

For at undslippe den ubehagelige tilstand af nedsat glædesfølelse, uro og stress skynder man sig at tage en nikotinpose til, og straks får man det bedre.

Man oplever på den måde, at nikotin gør noget godt for en, men i virkeligheden dulmer man bare nikotinabstinenserne.

Afhængigheden kan udvikles meget hurtigt, og når man først er ’hooked’, er det meget svært at stoppe igen. Man risikerer at hænge på nikotinafhængigheden resten af livet.

Den unge hjerne er særligt påvirkelig

Forskning viser, at der er forandringer i hjernen hos voksne mennesker, der røg cigaretter som teenagere. Hvor stor en del af den forandring, der skyldes selve nikotinen, er dog usikkert, men meget tyder på, at nikotin er hovedsynderen.

Af etiske grunde kan forskere ikke lave lodtrækningsstudier, hvor de giver et par tusind teenagere nikotinposer, som de skal tage hver dag, mens et par tusinder andre unge helt skal afstå fra at indtage nikotin i samme periode. Man må nemlig ikke lave forsøg på mennesker, hvis man ved, at resultatet kan være skadeligt.

I de seneste år er der dog kommet en del forskning (dyrestudier, studier af celler og receptorer i hjernen, skanninger af hjerner, genetiske studier med mere), der har undersøgt nikotins effekter, særligt på hjernen.

Den menneskelige hjerne er først færdigudviklet omkring 25-30-års-alderen, og der sker rigtig meget i den unge hjerne.

Den unge, umodne hjerne er helt anderledes end den voksne hjerne, og særligt i teenageårene er hjernen under omfattende ’ommøblering’, hvilket ofte giver følelsesmæssige rutsjeture.

Den unge hjerne er også mere følsom over for rusmidler som eksempelvis nikotin, alkohol eller kokain.

Varige ændringer i hjernen hos rotter

Hvad har dyrestudierne så vist?

Når unge forsøgsdyr blev udsat for nikotin, fik de varige ændringer i hjernens pandelapper og nedsat funktion af forbindelserne i hjernen. Skanninger af hjernen hos voksne rotter, der har fået nikotin som unge, har vist varige forandringer i hjernen, svarende til dem man har fundet hos mennesker, der røg som unge.

Det resulterede i varige forstyrrelser i opmærksomhed, motivation og indlæring og i øget impulsivitet (se også her og her).

Nikotin hæmmer modningen af pandelappen

I de dybereliggende dele af hjernen findes centrene for belønning, motivation og følelsesmæssige reaktioner – også kaldet det limbiske system eller ‘krybdyrhjernen’. Disse områder modnes især i begyndelsen og midten af teenageårene.

Pandelappen er ansvarlig for at styre impulser og følelser og for koncentrationsevne og planlægning, og den gør os derved i stand til at træffe langsigtede beslutninger.

Det gør den blandt andet ved at kontrollere ’krybdyrhjernen’.

Men pandelappen modnes senere end ’krybdyrhjernen’, og derfor er børn og unge mere impulsive og har mindre kontrol med deres følelser, end voksne har.

Desuden har teenagere større følsomhed over for hurtig belønning, end både børn og voksne har.

Derfor er teenageres hjerner særligt gearet til at undersøge nye muligheder for belønning, og fordi pandelappens kontrol med krybdyrhjernen ikke er fuldt modnet, er teenagere også mere risikovillige.

Undersøgelser af både mennesker og dyr har vist, at nikotin hæmmer modningen af pandelappen.

Det betyder, at den i løbet af teenageårene ikke udvikler lige så effektiv kontrol med krybdyrhjernen og derfor ikke opnår en lige så veludviklet evne til at styre impulser og følelser og til at træffe langsigtede valg.

Hjernen når på den måde ikke helt at modnes færdig, og den voksne version vil i højere grad minde om teenageversionen. Disse skader er mest udtalte, hvis nikotinbrug starter i den tidlige ungdom.

Større risiko for at blive ryger

Vi ved, at unge, der bruger snus, har en øget risiko for at begynde at ryge cigaretter.

Mange studier har desuden vist, at unge, der bruger e-cigaretter med nikotin, har en cirka tredoblet risiko for at begynde at ryge, mens de, der bruger e-cigaretter uden nikotin, ikke har denne øgede risiko (se her, her, her og her).

Det er endnu ikke undersøgt, om nikotinposer også øger risikoen for at begynde at ryge almindelige cigaretter. Men med ovenstående viden i rygsækken ville det være højst overraskende, hvis det ikke er tilfældet.

Er alkohol eller kokain det næste rusmiddel?

En af konsekvenserne af forandringerne i hjernen er, at nikotin øger sandsynligheden for at begynde at bruge andre rusmidler som alkohol, cannabis eller kokain.

For eksempel har et studie vist, at personer, der begyndte at ryge før 13-års-alderen, har dobbelt så høj risiko for at senere at udvikle et alkoholmisbrug, sammenlignet med personer, der begynder at ryge som 17-årige eller senere, og man mener, at nikotinen er årsagen.

Dyreforsøg har nemlig vist, at unge rotters alkoholindtag øgedes 2-3 gange, hvis de samtidig fik nikotin.

De nikotinbehandlede unge rotter indtog desuden mere alkohol som voksne sammenlignet med rotter, der ikke havde fået nikotin som unge.

Nikotin er blandt andet med til at gøre bestemte gener mere følsomme over for at blive aktiveret af kokain.

Adfærdsmæssigt er det vist, at rotter, der havde fået nikotin som unge, var mere motiverede for at søge kokain, hvis de senere fik tilbudt det. Den effekt sås ikke, hvis voksne rotter fik nikotin.

Nikotin i ungdommen øger altså indtaget af både nikotin og andre rusmidler i voksenlivet. Det skyldes, at nikotin styrker de netværk og nerveforbindelser, der repræsenterer oplevelsen af rusmidler.

Man kan sige, at man ’opdrager’ hjernen til at blive rusmiddelsøgende i en periode, hvor den er maksimalt følsom over for at blive præget af ens aktiviteter.

Jo tidligere du begynder med nikotin, jo større er risikoen altså for at gøre varig skade på din hjerne.

Anden del af vores miniserie hedder 'Øger rygning risikoen for angst, depression og andre psykiske lidelser?' og kan læses her.