Øger rygning risikoen for angst, depression og andre psykiske lidelser?

For nylig berettede forskere fra Aarhus Universitet, at rygning kan udløse psykisk sygdom.

Pressemeddelelsen om studiet fik efterfølgende kritik for at stramme sin konklusion for hårdt.

Men er der noget om snakken eller ej – kan rygning udløse psykisk sygdom?

Det afhænger af, hvor skudsikre beviser man kræver.

Der er en åbenlys sammenhæng (korrelation) mellem rygning og psykisk sygdom. Men at bevise, at rygning er årsagen til psykisk sygdom, er straks sværere.

Alligevel vil vores svar være »Ja«. Når man lægger viden fra mange slags studier sammen, er der god evidens for at sige, at rygning faktisk kan føre til psykisk sygdom.

Tilsvarende er der også relativt god evidens for at sige, at det er selve nikotinen, der er problemet. Det vil sige, at de små, røgfri nikotinprodukter, vi skrev om her på Videnskab.dk forleden, også er farlige for hjernen.

Dét siger forskningen

Vi ved, at personer med angstlidelser eller depression oftere ryger end personer uden psykisk sygdom, og omvendt har rygere signifikant øget risiko for at udvikle angst eller depression.

Eksempelvis er der fundet knapt fire gange højere risiko for senere udvikling af depression, fem gange højere for senere udvikling af generaliseret angst og cirka 15 gange højere for senere udvikling af panikangst, når forekomsten undersøges 5-7 år efter rygestart.

Et andet studie fandt, at rygning var forbundet med 2-3 gange højere risiko for gentagne panikanfald, og at rygestop reducerede risikoen med 80 procent.

Rygning øger også risikoen for at udvikle posttraumatisk stressforstyrrelse (bedre kendt som PTSD).

I de studier var der i beregningerne taget højde for andre faktorer, såkaldte 'confoundere', der kan bidrage til sammenhængen, såsom alder, køn, angst eller depression i teenageårene, forældres tobaksforbrug, brug af alkohol eller andre stoffer, uddannelsesniveau og så videre.

.

Evidensen for, at rygning direkte kan øge risikoen for psykisk sygdom, styrkes af flere meta-analyser (se også her) og særligt af et studie, der benyttede sig af såkaldt mendelsk randomisering - en metode til at undgå fejlkonklusioner på grund af confoundere.

Her undersøgtes et stort antal personer, som alle havde en genetisk profil, der disponerede dem for at blive rygere, men ikke for at udvikle psykisk sygdom.

Mange af personerne var faktisk rygere, men der var også mange ikke-rygere, trods den genetiske profil.

Blandt rygerne var forekomsten af depression eller skizofreni cirka dobbelt så høj som blandt ikke-rygerne, hvilket peger på, at det er selve rygningen, der er årsagen.

Dermed har man sandsynliggjort, at rygning er årsagen, og at det ikke bare er en tilfældig sammenhæng. Det er ikke en decideret 'rygende pistol' – blandt andet fordi vi stadig har meget at lære om, hvorfor rygning øger risikoen for psykisk sygdom.

Men samlet set er der er altså god evidens for, at tobaksrygning øger risikoen for psykisk sygdom, og risikoen er markant større, hvis man begynder som ung.

Se også en detaljeret gennemgang af evidensen for kausal sammenhæng i artiklen ’Tobaksrygning, angst og depression’ (Ugeskrift for læger) og Sundhedsstyrelsens rapport ’Rygestop og psykiatri’, der begge er forfattet af en af os (Jesper).

Hvor farlig er selve nikotinen?

Forleden skrev vi som nævnt om de nye røgfri nikotinprodukter, der vinder frem blandt unge, og hvordan de påvirker hjernen.

De nikotinprodukter har ikke været så længe på markedet, så der mangler stadig viden fra studier på mennesker om, hvor meget af skadevirkningen ved rygning der skyldes selve nikotinen.

Dyrestudier viser, at nikotin i sig selv kan være direkte medvirkende til udvikling af angstlidelser og depression.

Det viser sig blandt ved, at voksne rotter, som har fået nikotin i en begrænset periode som unge, er mere frygtsomme, mere opgivende i stressende situationer og har øget tendens til PTSD-lignende adfærd efter en intens stresspåvirkning (se også her, her og her).

Dyrene viste også tegn på nedsat evne til at føle nydelse, mindre social adfærd, mere impulsiv adfærd og dårligere opmærksomhed, når de testedes som voksne, hvis de havde fået nikotin som unge.

Når unge rotter har fået nikotin, medfører det ændringer i nogle molekylære markører i hjernens celler, som man også ser ved angstlidelser og depression hos mennesker.

Alle de skadeeffekter ser man ikke, hvis nikotin først bliver givet, når rotterne er voksne.

Forsøg med unge rotter har også vist, at når dyrene fik nikotin, blev en del af hjernen, kaldet amygdala, mere følsom, og reagerede kraftigere på stress.

Netop amygdala er overaktiv hos personer med angstlidelser eller depression. Nikotin medførte altså langvarige ændringer i de kredsløb i hjernen, der er vigtige for stresshåndtering.

Som at tisse i bukserne for at holde varmen

Personer med depression eller angst kan opleve, at nikotin kortvarigt lindrer deres symptomer, men i virkeligheden er der mest tale om, at nikotin lindrer symptomer på nikotinabstinenser, som til forveksling minder om symptomer på angst eller depression.

På sigt er nikotin tværtimod medvirkende til at forværre symptomerne (se mere på side 44-45 hér).

På den måde er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen: Varmt i starten, men koldt efter kort tid. Altså en rigtig dårlig strategi, hvis man er psykisk syg eller sårbar.

Sammenhængen mellem nikotin, angstlidelser og depression kan derfor betragtes som en ond cirkel.

Selvom man ikke kan oversætte resultaterne fra dyreforsøg direkte til mennesker, er der to ting, der taler for, at nikotin har samme skadelige langtidseffekter på unge mennesker:

1. Voksne ikke-rygere, der røg, da de var unge, har øget forekomst af angst, depression, rusmiddelafhængighed og kognitive vanskeligheder.
2. De forandringer i hjernens struktur og funktion, man ser hos voksne rotter, der fik nikotin som unge, svarer til dem, man ser hos voksne mennesker, der røg som unge.

Man har ikke fundet disse skadelige effekter på hjernen, hvis nikotinen blev givet til voksne dyr. Der er altså ingen tvivl om, at den unge hjerne er mere følsom over for varige skadevirkninger af nikotin, end den voksne hjerne er.

Samlet set er der god evidens for, at nikotin varigt skader den umodne hjerne og (blandt andet) medfører:

• Øget risiko for afhængighed af nikotin og andre rusmidler
• Nedsat kognitiv funktion (hukommelse, koncentration, sprogfærdighed, problemløsning)
• Øget risiko for angst og depression
• Øget stressfølsomhed

Figuren herunder fra vores rapport opsummerer ovenstående og andre risici ved nikotinforbrug i en ung alder.

Det bedste råd? Hold dig fra det

Det er en dårlig idé at ryge, bruge nikotinposer eller andre nikotinprodukter, hvis man vil passe godt på sit helbred, men særlig vigtigt er det, at børn og unge under 25-30 år holder sig helt fra dem.

Fra tobaksrygning ved vi, at jo tidligere man begynder, des større er risikoen for tobaksafhængighed som voksen - en risiko, der er op til 10 gange højere, end hvis man først begynder at ryge som voksen.

Er du forælder, pædagog, lærer eller træner for unge, så tag en alvorlig snak med børnene om nikotinposer og om nikotin.

Du kan for eksempel hente inspiration på denne hjemmeside, der også punkterer myten om, at nikotin er præstationsfremmende.

Vidensrådet for Forebyggelse har også nyligt udgivet et notat om nikotin, hvor du også kan læse om nikotins skadelige effekter på resten af kroppen.

Sidst, men ikke mindst: Det hjælper faktisk at stoppe. Bare seks uger efter et rygestop har du sænket din risiko for at udvikle angst, depression og stress (det kan du læse mere om hér).