Abstinenser fucker med både din krop og din hjerne
Mens fysiske abstinenser kan være slemme, endda livfarlige, er det ofte de psykiske abstinenser, som fører til tilbagefald.
abstinenser

Har du også lovet dig selv et rygestop, en hvid januar (ingen alkohol) eller nul sukker som nytårsfortsæt? Kroppen reagerer ikke kun med fysiske abstinenser, men også med psykiske såsom uro og irritation. (Foto: Shutterstock)

Har du også lovet dig selv et rygestop, en hvid januar (ingen alkohol) eller nul sukker som nytårsfortsæt? Kroppen reagerer ikke kun med fysiske abstinenser, men også med psykiske såsom uro og irritation. (Foto: Shutterstock)

Mange bruger nytåret som anledning til at love sig selv rygestop, mindre alkohol, og smallere hofter. Lige så mange ved, hvor svært det kan være.

Hvis du er én af dem, som år efter år forgæves har forsøgt at kvitte smøgerne eller alkoholen første januar, er det sandsynligvis, fordi abstinenserne har fået has på dig.

Uanset om man er afhængig af nikotin, alkohol, eller heroin, er mekanismerne bag abstinenser overraskende ens. Abstinenser starter i hjernen, men breder sig hurtigt til resten af kroppen.

Ens egen krop er altså den værste fjende i kampen for at komme ud af sin afhængighed. Heldigvis forsvinder de fysiske abstinenser typisk indenfor den første uge, men de psykiske abstinenser kan fortsætte i mange år.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sådan opstår afhængighed

Abstinenser opstår, fordi hjernen udvikler tolerans overfor et stof. Stoffet kan være nikotin, alkohol, morfin, ja, nogle påstår endda, at man kan blive afhængig af sukker, selvom forskerne har delte meninger om sukkerafhængighed.

Tolerans viser sig ved, at hjernens belønningssystem gradvist udtrættes af gentagent brug, hvorefter der skal mere og mere af det afhængighedsskabende stof til, for at udløse samme effekt som efter første forsøg.

Man bliver altså ikke afhængig første gang, man prøver at ryge. End ikke heroin, som er det mest afhængighedsskabende stof, gør én afhængig efter en enkelt gang.

Stoffer overopheder hjernens belløningssystem

Det afhængighedsskabende stof virker ved at ’overophede’ hjernens belønningssystem.

Umiddelbart efter man inhalerer sin nikotinrøg, sniffer banen med kokain, eller bunder de to tequilashots ved baren, bades hjernens synapser i unaturligt høje niveauer af signalstoffer, som udløser glæde, velbehag, følelsesmæssig ro, og i nogle tilfælde endda eufori.

Det kan også forklare, hvorfor trangen efter et stof kan vare ved i årevis, efter man er stoppet. Hjernen kan simpelthen ikke få samme ’kick’ ad naturlig vej som ved det gamle stofbrug.

Afhængighed påvirker følelser, sult og meget mere

Det vigtigste signalstof for belønningssystemet, der styrer følelser som velbehag og ro, hedder dopamin. Også serotonin, endorfiner, og det hæmmende signalstof GABA spiller vigtige roller, når belønningssystemet aktiveres af afhængighedsskabende stoffer – og når kroppen mangler stofferne.

Belønningssystemet hører til det limbiske system, et evolutionært oldgammelt område dybt i hjernen, som styrer nogle af de simpleste funktioner: følelser, sult og tørst, seksualdrift, hukommelse og indlæring, fordøjelse, salt- og vandbalance, hjerterytme, blodtryk og stofskifte.

Dét, at belønningssystemet sidder i det limbiske system, forklarer også, hvorfor det ikke bare er hjernen, men hele kroppen, som lider, når man får abstinenser.

Derfor lider kroppen under abstinenser

Når hjernen først har udviklet tolerans, er den vænnet til den daglige dosis af stof.

Abstinenser stoffer afhængighed rygestop hjerne krop

Kroppen reagerer ikke kun fysisk, når man stopper med at indtage et middel, man er afhængig af. Der kan også opstå en række psykiske abstinenser såsom uro og irritabilitet. Kilde: Maja Thiele. (Grafik: Lea Pilsborg)

Når så den daglige dosis ikke ankommer som forventet, mangler det limbiske system sit vanlige bad af signalstoffer og reagerer derfor ved spille Rasmus Modsat: Følelser af ro, udadvendthed og glæde vendes til uro, irritabilitet og nedtrykt sindsstemning.

Det autonome nervesystem bliver overaktivt, hvilket giver høj puls, højt blodtryk, svedtendens, rysten på hænderne, tynd mave, og kvalme.

Fysiske abstinenser kan give tilbagefald

De fysiske abstinenser kan sagtens være så slemme, at det får én til at falde tilbage til den dårlige vane. Fysiske abstinenser kan kræve akut indlæggelse og behandling og endda være livsfarlige på grund af kramper, bevidsthedsløshed og overophedning.

Derfor behandler man typisk abstinenser ved at give noget, som minder om det stof, hjernen og resten af kroppen mangler: Nikotinplaster eller tyggegummi til trængende eks-rygere, benzodiazepiner til alkoholabstinenser, metadon til personer med et heroinmisbrug.

Det kan holde de fysiske abstinenser væk, mens man trapper langsomt ned og vænner hjernen til et liv uden stoffet.

De psykiske abstinenser forfølger dig i årevis

Akutte abstinenser viser sig dog ikke kun fysisk, men også psykisk i form af eksempelvis uro, koncentrationsbesvær, ændret appetit og ændret humør. Der er endda dyreforsøg, som viser, at langvarig afhængighed kan ændre det limbiske system permanent.

Det forklarer, hvorfor psykiske abstinenser kan vare mange år, typisk ved at særlige situationer, lugte, eller lyde fremkalder en stærk, næsten uimodståelig, trang til stoffet. De psykiske følgevirkninger kan i værste fald også vise sig som tendens til depression eller angst.

Et sløvt limbisk system kan nemlig ikke fremkalde samme positive følelser ved de ting, som vi mennesker normalt bruger til at aktivere belønningssystemet: dans og musik, socialt samvær eller forelskelse med mere.

Derfor vil det ofte være de psykiske abstinenser, som fører til tilbagefald, fordi de kan forfølge én i årevis, i modsætning til de fysiske abstinenser.

Du kan selv gøre meget for at overvinde abstinenserne

Der er altså god grund til, at det er ekstra svært at ændre vaner, når de er forbundet med afhængighed. Hér er fire gode råd, som måske kan give lidt ekstra medvind:

  • Forbered dig mentalt på at stoppe, og planlæg dit ryge/alkohol/cannabis/kokain/stof-stop. Mange tager tilløb i år eller måneder, før det lykkes at gennemføre store forandringer.
  • Hvis du er en af dem, som får fysiske abstinenser, så hav abstinensmedicin klar til at dulme dem. Ingen afvænningsspecialister anbefaler en kold tyrker.
  • Involver venner og familie. Jo flere, der véd du er i gang med at stoppe, desto flere kan bakke op om dig og tage de hensyn, som eventuelt skal tages. Husk, at der ikke er noget flovt i at være afhængig, og gerne ville stoppe. Tværtimod.
  • Lav en liste over, hvilke positive effekter der har været ved stofbruget. Det kan eksempelvis være sociale effekter, dulmede nerver, pauser i hverdagen, sænkede parader, bedre danseben, eller bare fordi ’det gør alle andre i min omgangskreds’. Planlæg derefter hvordan du kan undgå at miste de gode ting i forbindelse med stofophøret, eksempelvis ved at erstatte dem med andre positive oplevelser.

I boksen under artiklen finder du en liste over de 10 mest afhængighedsskabende midler. 

De 10 mest afhængighedsskabende midler

Herunder kan du se en liste over de 10 mest afhængighedsskabende midler. I toppen finder du blandt andet heroin og tobak, mens beroligende lægemidler og alkohol indtager midten. I bunden findes cannabis.

I siden af skemaet kan du se, om stoffet er et ’upper’ eller ’downer’-stof. Begreberne bruges populært til at skelne mellem den akutte effekt af stofferne:

Uppere gør brugerne mere aktive, hurtige, energiske; downere gør brugerne rolige, afslappede og sløve.

Alkohol er i begyndelsen en upper, men fra en promille på cirka 0,8 og opefter vil de sløvende effekter dominere mere og mere.

(Grafik: Lea Pilsborg)

I ovenstående grafik blev graden af afhængighed vurderet udfra tre kriterier:

  1. Hvor høj grad af velbehag, man oplever ved at tage stoffet – her topper heroin og kokain listen, mens alkohol og tobak er på en delt tredjeplads.
  2. Graden af psykologisk afhængighed – her er alkohol helt nede på en 7. plads, mens tobak indtager tredjepladsen efter heroin og kokain.
  3. Fysisk afhængighed – heroin er uden sammenligning det mest fysisk afhængighedsskabende stof af alle, med tobak på en delt tredjeplads sammen med benzodiazepiner og barbiturater, og alkohol på 6. pladsen.

Grafikken rummer også fem fodnotehenvisninger. Forklaringen på dem kommer her: 

1Dækker også rygekokain (crack).

2Lægemiddel, der hører til gruppen af opioider. Det mest kendte opioid er morfin, et stærkt smertestillende medicin. Opioid-navnet stammer fra opiumsvalmuen, som bruges til at producere heroin.

3Stærkt beroligende lægemidler; bruges lejlighedsvist ved epileptiske anfald, narkose, eller til at behandle svære abstinenser.

4Stærkt beroligende lægemidler; visse sovepiller indeholder benzodiazepin.

5Et kraftigt bedøvelsesmiddel, som især dyrlæger bruger til narkose; heraf øgenavnet horse tranquilizer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker