Biomediciner Jens Christian Skous natrium-kaliumpumper arbejdede for sidste gang 28. maj 2018, blot få måneder før Danmarks seneste nobelpristager skulle runde 100 år.
Forskeren fra Aarhus Universitet blev i 1997 hædret med Nobelprisen i kemi for 40 år tidligere at have opdaget en central proces i alle celler: En livsvigtig pumpe - et protein, som pumper natrium ud og kalium ind i cellerne og er afgørende for, at nerveceller kan fungere.
Læs meget mere om Jens Christian Skous prisvindende forskning i artiklen Held og tilfældighed førte Jens Christian Skou til Nobelprisen.
Skous arbejde inspirerer stadig
Det lyder måske banalt, men opdagelsen har sat sig spor langt ud i forskningsmiljøer, både i udlandet og herhjemme, blandt andet på grundforskningscentret PUMPkin og neuro-forskningscentret DANDRITE ved Aarhus Universitet. Det fortæller centerleder, professor Poul Nissen.
»Vi har henvist til meget af hans arbejde, og vi kan stadig finde inspiration i hans tidlige artikler. Tit kan man gå ned i hans arbejde og finde de tidligste observationer, som vi interesserer os i at forstå,« fortæller Poul Nissen.
Afdækningen af natrium-kaliumpumpen affødte flere opdagelser. Poul Nissen nævner som eksempler:
- at beslægtede proteiner kunne pumpe kalcium og kobber rundt i cellerne,
- fysiologiske studier af ionpumpers centrale rolle i celler og organismer,
- strukturbiologiske studier af hvordan ionpumper transporterer ioner på tværs af cellemembraner og
- farmakologiske studier af lægemidler, som påvirker ionpumper.
Den slags opdagelser på molekylært plan er vanvittigt vigtige for videnskabsfolk som Poul Nissen.
Han og kollegerne har arbejdet videre på Skous arbejde ved at forsøge at afdække, hvordan molekyler ser ud og fungerer under processerne, og hvilke andre processer de så er knyttede til.
Skous opdagelser gøder jorden for behandlinger
Arbejdet har afgørende betydning for vores forståelse af en lang række sygdomme og kan på den måde bane vejen for mulige behandlinger senere. Poul Nissen nævner i flæng, at det kan ske inden for:
- neurologiske lidelser som migræne eller Parkinson
- sygdomme i hjerte-kar-systemet (kadiovaskulære sygdomme)
- blodtrykslidelser
- neurodegenerative lidelser - lidelser, der nedbryder hjernen - som demens
- nyresygdomme
- kræft
»Skous arbejde har været så vigtigt, fordi han har afdækket et stort felt inden for biologien. For os strukturbiologer har det også været helt centralt. Man ser ikke bare på et tilfældigt protein, som man ikke ved hvad laver, eller hvilken betydning det har i en celle, for så kan vi ikke stille særligt gode spørgsmål til, hvad strukturen kan fortælle os.«
»Derfor er det altafgørende for os at have den indsigt, som Skous arbejde gav. Vores strukturbiologiske forskning havde sin spæde start i 1999, fordi vi var interesserede i at finde ud af, hvorfor de her pumper fungerer, som de gør. Skou har givet den helt grundlæggende inspiration til et stort forskningsfelt, bare for at give et enkelt eksempel,« siger Poul Nissen.
Arbejdet på PUMPkin, DANDRITE og andre store centre er gennem tiden støttet med mange millioner kroner af blandt andre Danmarks Grundforskningsfond, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
Central figur på Aarhus Universitet
Poul Nissen husker Jens Christian Skou som en pioner på området, der helt naturligt også var en central figur i miljøet på Aarhus Universitet, hvor han siden 1947 var ansat på Fysiologisk Institut.
»Jeg mødte ham første gang som ung studerende, da han kom forbi og ville låne apparaturer på vores institut for at lave oprensninger af natrium-kaliumpumpen. Han var kendt på hele Aarhus Universitet, og selvom han de seneste år trak sig lidt mere tilbage, var han stadig synlig og kom jævnligt forbi og holdt kontakt med forskningen og deltog i konferencer og symposier,« fortæller Poul Nissen.
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, giver i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet udtryk for det samme:
»Jens Christian Skous store bedrifter både som forsker og som menneske vil for altid fylde Aarhus Universitet med stolthed. Jens Christian Skou har haft afgørende betydning for den sundhedsvidenskabelige forskning, og han var lige til det sidste en enestående inspirationskilde for
både forskere og studerende. Æret være hans minde,« lyder det.
Jens Christian Skous afgørende betydning for den internationale forskning oplever Poul Nissen meget konkret, når over 100 forskere hvert år mødes ude i verden for at diskutere mutationer på natrium-kaliumpumpen, som fører til neurologiske lidelser.
Jens Christian Skou talte for unge forskeres frihed
Men ud over at være fader til et stort og vigtigt forskningsområde vil Poul Nissen især huske Jens Christian Skou for at kæmpe unge forskeres sag.
»Han syntes, at unge skulle have frihed til at forske og tid til at fordybe sig. Han savnede meget at opleve den frihed, han selv var blevet givet til at gøre store opdagelser i stedet for at forfølge mere overfladiske mål.«
»Han var jo selv et fantastisk eksempel på, hvad der kan komme ud af det. Han startede med en helt basal undren over, hvordan bedøvelsesmidler virker. Det fik ham videre til cellemembraner, som pegede ham på sporet af noget med natrium og kalium, som fik ham til at isolere det her protein, der viste sig at have en pumpe-egenskab. Det er jo et rigtig godt eksempel på, hvad der kan komme ud af, at man starter med at undre sig og så får tid til at fordybe sig. Det er sværere i dag,« konstaterer Poul Nissen.
Jens Christian Skou var knyttet til Aarhus Universitet gennem hele sit arbejdsliv. Efter pensionen i 1988 beholdt han i mange år et kontor på universitetet.
I 2015 publicerede fik han sin sidste videnskabelige artikel i en alder af 96 år.
