Her er tre tankevækkende eksempler, hvor kvindekroppen bliver overset af videnskaben

Verdens største moderkage strikket i forskellige nuancer af rød er det første, man møder til udstillingen 'Den oversete krop’ afholdt på Steno Museet, Science Museerne, ved Aarhus Universitet.

Kunstværket er blevet til i samarbejde mellem den australske kunster Rebecca Vandyk-Hamilton og danske strikkere og står som eksempel på et ‘kvindeorgan’, man ikke ved særlig meget om. 

Moderkagen er blot ét af mange eksempler på, at kvindekroppen er blevet overset i forskningen.

»Man har haft en idé om, at ser man bort fra kønsorganerne, så er kvindekroppen og mandekroppen ens. Groft sagt har man set kvindekroppen som en mandekrop uden penis,« lyder det fra Morten Arnika Skydsgaard, der er uddannet læge og museumsinspektør på Science Museerne.

Han har været en del af udstillingsteamet, som har kurateret 'Den oversete krop' sammen med seks kvindelige og en mandlig forsker ved Aarhus Universitet.

Desuden har mandekroppen været det nemme valg, når det kommer til forskning, da den ikke bliver forstyrret af cyklus, hormoner og mulig graviditet.

»Den opfattelse har været problematisk, for lægemidler kan virke forskelligt på mænd og kvinder,« tilføjer han.

Forskerne ønsker med udstillingen at sætte fokus på de konsekvenser, det har medført for kvinder, at deres krop ikke har været ordentligt belyst i forskningen.

Det har forskerne i samarbejde med Science Museerne gjort gennem en tredelt udstilling om henholdsvis den pinefulde sygdom endometriose, prævention og bilulykker.

Endometriose: En overset kvindesygdom

Endometriose er en kvindesygdom, som man regner med rammer cirka 10 procent af menstruerende kvinder.

Men der mangler belysning og forskning i sygdommen, og derfor bliver de færreste diagnosticeret med sygdommen. Et studie fra Aarhus Universitet viser, at under to procent af danske kvinder bliver diagnosticeret med endometriose.

Et dansk studie fra 2024 viser desuden, at der i Danmark er blevet investeret for 1.465 så mange kroner i diabetes sammenlignet med endometriose.

»Det er desværre ikke overraskende, at det står så galt til. Vores tal viser også, at i danske medier er diabetes omtalt 77 gange så ofte som endometriose siden 1992, selvom de to sygdomme har lige stor forekomst,« fortæller Ulrik Bak Kirk, fagligkoordinator og chefkonsulent ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, til Dagens Medicin.

»Der har været en kulturel forståelse af, at kvinder kan have smerter under menstruation – men i det her tilfælde er smerterne hovedsymptomet på sygdommen,« fortæller Morten Arnika Skydsgaard som forklaring på, hvorfor sygdommen ofte bliver overset.

Når man har endometriose, vokser celler og væv fra slimhinden i livmoderen andre steder i kroppen – på organer eller bughulen for eksempel. Når kvinder har menstruation, bløder slimhindevævet, og det giver smerter.

Udover smerter kan endometriose føre til uønsket barnløshed.

Diagnosen stilles ved ultralydskanning eller laparoskopi (kikkertoperation). Som en start behandler man med smertestillende og hormoner i form af p-piller eller langvarig gestagen.

Gestagen er et syntetisk hormon, der ikke naturligt findes i kroppen, og som man bruger i prævention, fordi det gør livmoderhalsslimet så tykt, at sædceller ikke kan trænge igennem.

Er denne behandling ikke effektiv, kan man få fjernet det berørte væv ved operation.

Prævention: Kvinder har mere på spil

Selvom flere former for mandlig prævention er ved at blive udviklet, forholder det sig stadig sådan, at der til kvinder findes 11 forskellige typer prævention, mens der findes to til mænd.

Og det lægger et tungere ansvar på kvindernes skuldre.

Spørgsmålet er, om det skyldes simpel biologi – er det nemmere at stoppe ét æg om måneden end flere millioner sædceller om dagen? Eller skyldes det en strukturel og kulturel opfattelse af, at ansvaret ligger hos kvinderne?

»Der er opstået en kulturel arbejdsdeling, hvor ansvaret har ligget hos kvinderne, og derfor har medicinalindustrien ikke haft incitament til at udvikle mandlig prævention, selvom de har haft 60 år til det,« påpeger Morten Arnika Skydsgaard.

»Det kunne medicinalindustrien måske godt have gjort før,« tilføjer han og henviser til, at en undersøgelse i 2008-12 testede en mandlig p-pille på 300 mænd i 8 uger, men på grund af hyppige bivirkninger som psykiske stemningsforstyrrelser, blandt andet depression, valgte man ikke at gå videre med det.

Anders Rehfeld, som er læge og gruppeleder ved afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og selv er ved at udvikle en mandlig p-pille, mener heller ikke, at biologien burde stå i vejen.

»Jeg tror ikke, det er nemmere at forske i kvindelig prævention end mandlig. Det er ikke biologiske forhold, der er afgørende, men nok mere det faktum, at p-pillen til kvinder kom først,« siger han.

Der er altså enighed om, at medicinalindustrien godt kunne have udviklet en mandlig pendant til de kvindelige præventionsformer, hvis incitamentet havde været der. Spørgsmålet er så, hvorfor det ikke har været tilfældet?

»Hvorfor er den her arbejdsdeling opstået? Er det, fordi kvinderne ikke brokker sig nok, fordi mændene ikke vil, eller er det mere komplekst end det?,« spørger Morten Skydsgaard.

Kan man sige, at der bliver stillet højere krav til nye mandlige præventionsformer, fordi man allerede har produkter på markedet til kvinder?

»Mændene kan være sværere at overtale, og derfor er man nødt til at sætte en højere barre for, hvilke bivirkninger man lader slippe igennem, men det er et dårligt argument, for her skal vi vel også have ligestilling.«

Kenneth Reinicke, der er mandeforsker på Roskilde Universitet, mener, at opfattelsen af, at ansvaret ligger hos kvinden, hænger sammen med, at det er hende, der har mest på spil.

»Det er kvindens krop, der bliver udsat i forbindelse med en graviditet. Selvom manden risikerer at blive far mod sin vilje, er det ikke ham, der risikerer at dø i barselssengen,« siger han.

Morten Arnika Skydsgaard er enig i, at kvinden har mere på spil:

»Man kunne godt forestille sig, at mændene vil være mindre tilbøjelige til at tage en mandlig p-pille, fordi de ikke løber risikoen for at blive uønsket gravid.«

Bilulykker: Større risiko for kvinder

Der er flere mænd end kvinder, der dør i trafikulykker – men ender kvinder i et frontalt sammenstød, har de 20 procent større risiko for at dø og 78 procent større risiko for skader end mænd.

Hvorfor det forholder sig sådan, ved man ikke, for der mangler forskning i kvindekroppen i trafikulykker.

»Det har været kendt i trafikmedicinen, at der er overdødelighed af kvinder i det enkelte uheld, men nu er der så gået 25 år, og vi ved stadig ikke hvorfor. « siger Morten Arnika Skydsgaard.

En mulig del af forklaringen på de ærgerlige statistikker er, at det har været kutymen at bruge mandlige ‘dummies’, når man tester biler. Det har tidligere ført til kritik – blandt andet i bogen ‘Usynlige kvinder’ af Caroline Criado Perez.

Morten Arnika Skydsgaard håber, at udstillingen vil bidrage med yderligere fokus på kvindekroppen.

»Der er alle mulige grunde til at sige: 'Halløj, det her skal vi snakke om på samfundsniveau’,« opfordrer han.

»Kvinder er halvdelen af Jordens befolkning, så der er god grund til at kigge på kvindekroppen, selvom det godt kan være, at det er lidt mere bøvlet med de hormoncyklusser.«

Udstillingen ‘Den oversete krop’ er delt op i to faser. Første fase er »et levende arbejdsrum, hvor forskere, kunstnere og skoleelever sammen udforsker uligheder i forskning, diagnosticering og behandling,« som ender ud i en større udstilling i 2026.

Udstillingen er støttet af Novo Nordisk Fonden.