Du har større risiko for at dø af kræft, hvis du har en kort uddannelse, end hvis du har en lang uddannelse. Samme tendens gælder, hvis du bor alene, har en lav indkomst eller læser eller taler dårligt dansk.
Det er selvfølgelig ikke, fordi kræft kerer sig om, hvor lang tid, du har gået i skole, eller hvor mange penge du tjener. Årsagerne til uligheden er mange, men en af dem er, at de udsatte grupper generelt ved mindre om sygdommen, og hvad der kan være tegn på kræft.
De går også sjældnere til lægen og bliver tjekket, og kræftsygdommen kan dermed nå at udvikle sig, inden behandlingen går i gang.
Nu peger et fransk studie på en løsning, der kan mindske uligheden i kræftsygdom. Her fandt forskerne, at målrettet og skræddersyet information om den dødelige sygdom kan føre til færre dødsfald og forkorte behandlingsperioden hos de udsatte grupper.
»Det er et forholdsvist lille tiltag, men det ser ud til at have stor effekt,« siger Morten Sodemann, speciallæge i infektionssygdomme og klinisk professor ved Syddansk Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
Kræft-screening steg til over det dobbelte
I studiet blev 164 kvinder med lav indkomst og lave læsefærdigheder givet et otte ugers kursus - to timer hver uge - i kræft og screening.
To år efter indsatsen - det, som forskere kalder en ‘intervention’ - var andelen af kvinderne, der var screenet for kræft mindst én gang, steget fra 30,6 procent til 73,6 procent.
Derudover kunne forskerne se en betydelig fremgang i kvindernes viden om kræft og screening. Langt flere svarede også ja til, at de vidste, hvordan de skulle booke en undersøgelse af brystkræft over telefonen, og at de forstod invitationsbrevet til at blive tjekket hos lægen.
\ Hvordan foregik kurserne?
Kurserne blev afholdt fysisk og blev ikke ledet af forskerne selv, men af folk, som forskerne i studiet kalder sundhedsformidlere (health promoters).
Materialet blev tilpasset de 164 kvinder, der havde lave læsefærdigheder, skriver de i studiet.
»Vi anvendte forskellige strategier, herunder interaktive diskussioner samt letforståelige skriftlige og visuelle materialer,« fortæller forskerne.
»For eksempel brugte vi korte, almindelige ord og billeder til at beskrive forskellige kræftformer, og vi farvekodede hver kræftscreening for at øge deltagernes forståelse af hver screening. Sætningerne blev skrevet på et første klasses-niveau og blev holdt korte, cirka 10 ord lange og i aktiv form. Vi anvendte også letlæselige skrifttyper og størrelser. Endelig var de pædagogiske sessioner interaktive, hvor vi opfordrede til aktiv deltagelse fra alle kvinder i hver session.«
Professor: Ulighed ses også i Danmark
Selvom studiet er lavet i Frankrig, er resultaterne relevante for os i Danmark, fortæller Morten Sodemann videre.
»Frankrig har en større lavtuddannet og dårligt læsende befolkning, end vi har i Danmark, men problemerne, de har inden for sundhed, er fuldstændig de samme,« siger professoren til Videnskab.dk.
»Generelt bliver de udsatte grupper diagnosticeret senere, behandlet senere og overlever over en bred kam i kortere tid efter diagnosen end deres modparter,« siger professoren.
\ Kritik fra professoren: Studiet handler ikke om de svageste borgere
Et minus ved studiet, som Morten Sodemann påpeger, er, at det faktisk er en relativt velstillet gruppe, der har medvirket i forsøget.
For selvom forskerne beskriver de deltagende som lavtuddannede og dårligt læsende, har de stadig vist en interesse for at lære, og de har kunnet tale fransk - hvilket ikke er tilfældet med cirka en tredjedel af den franske indvandrerbefolkning, der så må kunne siges at være en endnu mere udsat gruppe, påpeger Morten Sodemann.
At studier om ulighed i sundhed ikke tager udgangspunkt i de mest udsatte grupper, er dog ikke noget, dette studie er alene om - men noget, der går på tværs af hele feltet, tilføjer professoren. »Det er simpelthen for bøvlet og for dyrt, hvis man også skal have tolke med,« siger han.
Derudover hæfter han sig ved, at deltagerne i studiet udelukkende er kvinder, eftersom forskerne - efter deres eget udsagn - ikke kunne få nok mænd til at tilmelde sig.
»Det er jo også problematisk, eftersom mænd oftere dør af kræft end kvinder,« siger Sodemann.
En dansker med en lang uddannelse i rygsækken har 77 procent chance for at være i live fem år efter, at han eller hun får stillet diagnosen kræft. For folk med en kort uddannelse i bagagen er tallet helt nede på 61 procent.
Og selv når personen er kommet i behandling, viser uligheden sig, fortsætter Morten Sodemann. Ifølge ham bliver den sundhedsfaglige behandling givet »usagligt« - altså varierende fra person til person:
»Virkeligheden er den, at hvilken behandling, du modtager, i høj grad kommer an på din baggrund. Mindre ressourcestærke grupper bliver ikke inviteret til at fortælle om deres behov, bliver ikke inddraget i drøftelser om behandlingsmuligheder og spørger ikke efter ændringer i behandlingen,« siger professoren.
\ Tema: Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Kalder på målrettede info-kampagner
I lyset af det franske studie opfordrer Morten Sodemann derfor også til, at man kigger på skræddersyede informationskampagner til forskellige befolkningsgrupper i Danmark for at mindske uligheden.
»Studiet tilføjer helt klart viden om, hvad forebyggelse også kan være. Det hjælper at skræddersy kampagner til de forskellige målgrupper,« siger han.
»Og det viser jo, at det kan redde liv. Samtidig vil det også kunne spare vores sundhedsvæsen en masse penge. Kræft er en sygdom, der bliver dyr at behandle, når den har bredt sig, så hvis man kan blive bedre til at fange den tidligt - om det så er med informationskampagner - er der mange ressourcer at spare,« siger han.
