Antallet af unge kræftramte er vokset markant

Flere og flere under 50 år bliver diagnosticeret med en kræftsygdom.

I løbet af de seneste tre årtier er antallet steget med næsten 80 procent på verdensplan.

Det viser den største undersøgelse af sin slags, som et internationalt forskerhold for nylig har publiceret i BMJ Oncology.

Mere nøjagtigt viser studiet, at:

• I 1990 fik 1,82 millioner mennesker under 50 år en kræftdiagnose. I 2019 var det tal steget til 3,26 millioner.
• I samme periode steg antallet af dødsfald på grund af kræft blandt voksne med næsten 28 procent.
• Den hurtigste stigning er i luftrørs- og prostatacancer, mens det højeste dødstal er for kræft i bryst, luftrør, lunge, tarm og mave.

»Men vi ved ikke, hvorfor flere unge får kræft,« siger John Brandt Brodersen, der ikke har været en del af det nye studie, men som selv forsker i kræftdiagnostik ved Københavns Universitet.

Han skynder sig dog at slå fast, at kræft stadig er en meget sjælden sygdom for unge mennesker.

For selv om der er sket en stor stigning, er der stadig kun meget få personer ud af alle dem i verden, der er under 50 år, som får kræft, forklarer John Brandt Brodersen, der både er praktiserende læge og professor på Afdeling for Almen Medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

I en dansk kontekst

Mens antallet af kræftramte unge på verdensplan er steget markant, tegner der sig et andet billede i Danmark, beroliger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

»Det er ikke en stor trend i Danmark,« siger han til Videnskab.dk og henviser til, at antallet af kræfttilfælde ikke er steget så meget som på verdensplan.

I samme periode, som de har målt i studiet, har 20-25 procent flere kvinder fået en kræftdiagnose i Danmark, mens der for mænd har været en stigning på 15 procent.

Stigningen betyder ikke nødvendigvis, at flere får kræft, men kan afspejle det faktum, at vi bliver flere og flere mennesker, mener Niels Kroman.

Derfor er Niels Kroman heller ikke bekymret over, at vi ser flere kræfttilfælde for folk under 50 år i Danmark. For når vi ser på dødeligheden i samme periode, er den faldende.

»Og det er jo det, jeg hæfter mig mest ved. Så vi synes egentlig, det går ret godt.«

Problemet ligger efter 50-årsalderen, mener han - og det bekræfter John Brandt Brodersen.

»Det er jo ikke 'de unge', der fylder i almen praksis, hvor jeg holder til, på hospitaler eller i folkesundheden. Det er folk over 50 år eller endnu ældre,« konstaterer den praktiserende læge.

Kender ikke årsager

Stigningen kan ikke kun skyldes, vi bliver flere mennesker på Jorden, men forskerne kan ikke forklare, hvad årsagerne er.

De nævner, at det foruden genetik også kan skyldes livsstil; blandt andet usund kost, især diæter med højt indhold af rødt kød og salt og lavt indhold af frugt og mælk. Derudover kan alkohol, rygning, fysisk inaktivitet og overvægt spille ind, formoder de.

Derfor opfordrer de til at spise sundt, drikke mindre og droppe smøgerne - og desuden være aktiv udenfor.

John Brandt Brodersen er dog skeptisk overfor forskernes opfordringer.

»De taler meget ind i de traditionelle risikofaktorer for kræft; KRAM-faktorerne, det vil sige kost, rygning, alkohol, motion. Men det er en for snæver tilgang, for tager vi tobakken ud, bidrager de tre andre risikofaktorer relativt ganske lidt,« siger John Brandt Brodersen.

Men kan det måske også hænge sammen med, at læger er blevet bedre til at diagnosticere patienterne? Kan der være overdiagnosticering på spil, hvor læger spotter tumorer, der ville forsvinde af sig selv uden behandling, og som aldrig udvikler sig til en livstruende kræftsygdom?

Ifølge Niels Kroman er det kun relevant at tale om eventuel overdiagnosticering i forhold til skjoldbruskkirtlen.

»Vi skanner flere for kræft i skjoldbruskkirtlen, og så finder vi også tilfældige knuder, som kan vise sig at være kræft, men som måske er fredelige og ikke giver sygdom. Den ville vi ikke have fundet uden skanninger,« påpeger forskeren.

Kræfttyper

Det er kræft i luftrør og prostata, der er steget hurtigst siden 1990.

Hvad angår prostatakræft mener John Brandt Brodersen, at der også godt kan være tale om overdiagnosticering.

»Det er meget plausibelt, at stigningen kan forklares med PSA-testen,« siger John Brandt Brodersen og tilføjer:

»Vi har set en fordobling af mænd, der har fået diagnosen, og det passer meget godt med de her tal for prostatakræft.«

PSA er et stof, der bliver udskilt af prostatakirtlen hos mænd.

Det har vist sig, at PSA også kan være forhøjet, selvom man ikke har kræft, og at testen derfor fører til overdiagnosticering. Ifølge Sundhed.dk er testen »en upålidelig test til at påvise tidlig prostatakræft og til at udelukke kræft i prostata.«

Derfor frarådes PSA-test i Danmark, med mindre man er genetisk disponeret for prostatakræft.

Den største stigning, forskerne har målt i det internationale studie, var i tilfælde af brystkræft. Men igen er der i absolutte tal ikke tale om en stor stigning, og derfor bekymrer det ikke de to danske forskere.

Stigningen kan måske skyldes, at kvinder får børn senere end tidligere, mener Niels Kroman:

»Den vigtigste forebyggelse for kvinder i den aldersgruppe er at få børn tidligt og amme dem. Men vi ved, at kvinder får færre og senere børn, og så ammer de jo mindre,« siger han.