Skældyr, ikke slanger, var muligvis 'missing link', da coronavirussen hoppede fra flagermus til mennesker.
Siden udbruddet startede, formentlig ved et marked, hvor der blev solgt råt kød, fisk samt levende vilde og opdrættede dyr i Wuhan, Kina, er mere end to millioner personer verden over blevet konstateret smittet med COVID-19.
Forskerne er i fuld gang med at studere den nye coronavirus SARS-CoV-2, der er årsag til sygdommen.
Vigtigt at finde 'mellemværten'
SARS-CoV-2 er en zoonose, hvilket er en sygdom, der kan overføres fra dyr til mennesker. Det er afgørende, at forskerne afklarer, hvilket dyr der overførte virussen til mennesker.
Vi er et team af bioinformatikere, og vi mener, at det er vores ansvar over for resten af verden at undersøge, hvor virussen oprindeligt stammer fra.
Vores forskning i laboratoriet giver os anledning til at tro, at det var skældyr (også kaldet pangoliner) og ikke slanger, der var 'mellemvært' for coronavirussen, før den hoppede over på mennesker og forårsagede den nuværende pandemi.
Skældyrene er et skælklædt pattedyr med en lang hale, kraftige kløer, små øjne og ører samt en lang, klæbrig tunge, der bruges til at fange myrer og termitter med. Den lever i tropiske områder i Asien og Afrika.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
De mystiske zoonoser
Siden januar 2020 har der været bred konsensus blandt forskerne om, at SARS-CoV-2 stammer fra hestesko-næser - en flagermuseslægt, Rhinolophus, med hesteskoformede næseblade.
Ud fra hvad vi ved om smittekæder fra tidligere zoonotiske coronavirusser er det usandsynligt, at flagermusene smittede mennesker med virussen direkte.
Forskerne har mistanke om, at smitteoverførslen fandt sted via et andet dyr, en mellemvært, som efterfølgende overførte virussen til mennesker.
Kan afværge yderligere smittespredning
SARS-CoV, der forårsager alvorlig akutindsættende luftvejssyndrom (SARS), og som var årsag til en pandemi i 2003, er nært beslægtet med SARS-CoV-2. SARS-CoV hoppede fra flagermus til en mellemvært (desmerkatte) og så videre til mennesker.
Coronavirussen MERS-CoV, der i 2012 var skyld i Middle East respiratory syndrome (MERS), hoppede fra flagermus til en mellemvært (dromedarer), før den smittede mennesker.
Mange forskere håber, at de snart kan løse mysteriet om SARS-CoV-2-virussens mellemvært, fordi det kan være med til at afværge yderligere smittespredning.
Et studie hævder, at slanger - som eksempelvis den kinesiske kraitslange (Bungarus multicinctus) og den kinesiske cobra - er sandsyndlige kandidater som mellemvært for SARS-CoV-2.
Teorien blev dog hurtigt mødt med skepsis, til dels fordi der ikke er tidligere evidens på, at coronavirusser kan hoppe fra et vekselvarmt (koldblodet) dyr som en slange til mennesker.
Ikke sandsynligt, at slanger er mellemvært
Påstanden om, at slanger overførte SARS-CoV-2, var baseret på en analyse af virussens genetiske sekvens.
For at virusser og dyreceller skal fungere, skal de gentiske sekvenser (RNA eller DNA) 'oversættes' til proteiner, der udfører mange af virussens og cellens opgaver.
Proteinerne er store molekyler, der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer.
Hver aminosyre i et protein er sammensat af serier af tre af de fire baser, nukleotider – de såkaldte codoner, der hver koder for en bestemt aminosyre - i en genetisk sekvens.
Med de i alt 64 mulige codoner er der rigeligt med koder til 20 aminosyrer. Og det betyder, at én aminosyre kan have flere koder i form af codoner: Forskellige organismer kan foretrække én codon frem for en anden i forhold til en given aminosyre.
Hypotesen er aldrig blevet verificeret
Studiet opstillede en hypotese om, at coronavirussen kun kan vokse effektivt i en dyrecelle, hvis virussens codon-anvendelse matcher værtscellens.
Forskerne sammenlignede SARS-CoV-2-virussens codon-anvendelse med celler i otte dyr fra kødmarkedet i Wuhan, The Wuhan Huanan Seafood Wholesale Market.
Studiet fandt, at slangernes codon-anvendelsesmønster ligner SARS-CoV-2-virussens mest, så derfor mente de, at slangerne var de mest sandsynlige mellemværter.
Men selve hypotesen om, at coronavirusserne og deres animalske værter har ligende codon-anvendelse, er aldrig blevet verificeret.
Vores team ved University of Michigan granskede denne hypotese. Vi udførte en mere systematisk analyse, som er publiceret i et nyligt opfølgende studie.
Overraskende fund
Vi sammenlignede 3 coronavirussers (SARS-CoV-2, SARS-CoV and MERS-CoV) codon-anvendelse med mere end 10.000 forskellige dyrs.
Til vores store overraskelse fandt vi, at værtsdyret ikke bestemmer codon-anvendelsen.
For eksempel er SARS-CoV og MERS-CoV-virussernes codon-anvendelse meget tættere på frøers og slangers end deres dyreværter (henholdsvis desmerkatte og kameler).
Det viser, at det ikke er muligt at bruge codon-anvendelse til at udlede noget om coronavirussernes værter. Det indikerer også, at påstanden om, at slanger er vært for SARS-CoV-2, formentlig er forkert.
Skældyr er sandsynligvis mellemvært
Vores opfølgende studie fandt desuden, at en coronavirus fundet i lungevævsprøver fra malaysiske skældyr lignede SARS-CoV-2 meget. De to virussers gensekvens er 91 procent identisk.
Der er især store ligheder mellem de to virussers såkaldte spikeproteiner. Coronavirusserne bruger de vigtige spikesproteiner på virussens overflade til at trænge ind i en dyrecelle.
Flagermus-coronavirussen - en forgænger til SARS-CoV-2 - har 19 aminosyrer på spikeproteinet, som adskiller sig fra SARS-CoV-2.
Skældyr-coronavirussen har kun 5 aminosyrer, der adskiller sig fra SARS-CoV-2.
Yderligere empirisk evidens
Andre forskergrupper har fundet yderligere empirisk evidens på skældyr inficeret med coronavirusser, der er meget lig SARS-CoV-2.
Skældyr ligger nu øverst på listen over mistænkte i rollen som mellemvært, men vores studie konkluderer, at vi stadig skal lede efter andre potentielle mellemværter.
Coronavirusserne kan nemlig godt bruge mere en ét dyr som mellemvært. Selvom desmerkatte er den bedst kendt mellemvært for SARS, bærer også andre dyr, som mårhunde og ildergrævlinge, på SARS.
Katte og fritter (domesticerede ildere) kan også blive inficeret med SARS-CoV-2, men vi ved stadig ikke, om mennesker kan blive smittet med coronavirussen, der lever i disse dyr.
Yang Zhang, Chengxin Zhang og Wei Zheng hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
