Hvorfor lugter vi? 

Den søde duft af friske jordbær, som bringer minder frem fra sommerdage i farmors have.

Lugten af nyfalden regn.

Og nå ja, den kradse dunst af sved op til en eksamen.

Vi mennesker lugter – det er nemlig en af de måder, vi kommunikerer med hinanden på.

Men hvorfor lugter sved ikke altid af det samme, og hvordan kan det være, nogle mennesker elsker lugte, som andre hader?

I det her afsnit af Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd, stikker Heads Up!-vært Maja næsen i vores lugtesans.

Hun bliver blandt andet klogere på, hvorfor lugtesansen næsten er endnu vigtigere end smagssansen, når vi nyder en lækker kage eller spiser noget, vi ikke kan lide.

Lyt med og bliv klogere på din geniale næse og lugtende krop lige her:

Sved lugter – og det gør tårer også

Vi kender alle sammen den sure, skarpe lugt af sved.

Men faktisk lugter sved ikke – det er nemlig bare en blanding af salt og vand.

Svedlugten opstår, når sveden kommer i kontakt med nogle af de bakterier, vi har på huden.

Det fortæller Alexander Fjældstad, som er læge og forsker i lugte-og smagssans til Heads Up!.

Vores kropslugt er ikke altid den samme – madvarer eller sygdom kan eksempelvis få os til at lugte anderledes, selvom vi ikke selv lægger mærke til det.

Og faktisk er det ikke kun sved, der lugter – alle kropsvæsker, sågar vores tårer, har nemlig en lugt, fortæller Alexander.

Næsen filtrerer baggrundslugte fra

Hvis du har undret dig over, hvorfor mennesker, som lugter meget af sved, ikke selv virker generet er det, så er forklaringen, at næsen er så smart indrettet, at den kan filtrere konstante baggrundslugte fra.

Det er måske også forklaringen på, hvorfor de af os, som har boet på landet, uden de store kvaler har kunnet omgås dunsten af dyreekskrementer.

Og apropos ildelugtende dyr, så er moskushjortens og dens sekreter et levende eksempel på, at det med, hvorvidt vi synes, noget lugter godt eller skidt, ikke er så sort-hvidt endda, fortæller Alexander.

For at kommunikere med og signalere til andre hjorte, udskiller moskushjorten nemlig et sekret, som lugter fælt af afføring og stald.

Men det sekret, kære læser, er der en stor sandsynlighed for, at du gladeligt påfører dig.

For Alexander fortæller, at et kilo af den stinkende masse fra moskushjorten koster op mod en halv million kroner og bruges i meget små mængder i de parfumer, vi sprøjter på, når vi vil dufte uimodståeligt.

Det er altså ikke bare lige til at dele lugte op i stinkende og velduftende.

Samme stof i ost og opkast

Er der en bestemt lugt, som virkelig kan bringe dårlige minder frem i dig?

Måske har du engang drukket lige lovlig store mængder tequila eller spist en ret, som gav dig madforgiftning.

De dårlige minder knyttet til en lugt er en mekanisme i din lugtesans, som gør, at du lader være med at spise noget, der før har gjort dig syg.

Den måde vi opfatter lugte på, afhænger altså meget af, hvad vi associerer lugten med, forklarer Alexander. Eksempelvis findes der både smørsyre i den lækre parmesanost og i opkast.

Så alt efter hvad du associerer lugten med, kan ostearomaen fremkalde nydelse eller frastødelse i din hjerne.

Vi lugter ting forskelligt

Men det er ikke kun vores tidligere oplevelser, som afgør, hvordan vi vurderer en lugt. Alle lugter nemlig ting forskelligt – for vores lugtreceptorer er ikke ens, fortæller Alexander.

Det er eksempelvis en genetisk receptor, som afgør, om du synes, koriander lugter af sæbe.

Lugtreceptorerne sidder i den øverste del af næsen og kan opfange og adskille millioner af forskellige luftmolekyler.

Lugte består af en kombination af massevis af luftmolekyler, som næsen afkoder, og som hjernen så kan genkende som en bestemt lugt – lidt ligesom en stregkode, som man kan skanne.

Næsens evne til at opfange og afkode de mange luftmolekyler er helt afgørende for vores smagsoplevelser, når vi spiser lækker mad. Faktisk er lugtesansen og smagssansen enormt svære at adskille, fortæller Alexander.

Hvordan det hænger sammen kan du høre meget mere om i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til podcasts!