Hvad er angst? Og hvordan hænger det sammen med depression?

Pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, bliver du ramt af en intens angst, nærmest rædsel, samtidig med at du får en række meget ubehagelige fysiske symptomer: Hjertet hamrer, som skulle det springe ud af brystet, du ryster over hele kroppen og sveder.

Det føles, som om der sidder en elefant på brystkassen, og du frygter, at du er ved enten at dø af et hjerteanfald eller at miste kontrollen over dig selv fuldstændig. Måske tager du på skadestuen. Der bliver du undersøgt af lægen og får at vide, at det bare er »nerver« eller stress.

Anfaldet er i mellemtiden gået over, men du venter ængsteligt på, at det sker igen.

Angst er stærkt ubehageligt og potentielt invaliderende for dem, der oplever det. Men hvad er det egentlig for noget? Nedenfor gennemgår jeg nogle af de almindelige angsttyper- og reaktioner, og jeg kommer også omkring sammenhængen mellem angst, depression og stress.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt bogen ”Hvad er angst og stress?” som jeg har skrevet sammen med Raben Rosenberg, og som uddyber emnerne i denne artikel.

Panikangst

Ovenfor beskrives et angstanfald, som er et led i den sygdom, vi kalder panikangst.

Man regner med, at mellem én og fem procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve panikangst. Efter alt hvad vi ved i dag, arver man en tilbøjelighed til at reagere med kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger.

I begyndelsen kommer anfaldene typisk helt uventet, men der er en tilbøjelighed til, at de efterhånden kommer i særlige situationer, som for eksempel når man handler ind i supermarkeder eller færdes blandt mange mennesker.

Det betyder, at den angstramte begynder at undgå sådanne situationer og udvikler angst for angsten. Derved bliver det hele meget værre.

Det kan være rene tilfældigheder, som udløser det første panikanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en tilbøjelighed til, at man får flere og flere, fordi man indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på angstanfaldene.

Hvis man for eksempel oplever et angstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af butikken, hvorved angsten vil forsvinde. På den måde indlærer man, at det er farligt og ubehageligt at være i supermarkeder, og angstreaktionen er til sidst blevet så forstærket, at det er umuligt for en at gå ind i supermarkedet.

Det samme kan optræde i andre situationer som for eksempel når man er i offentlige transportmidler, og under behandlingen er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, så angsten kan bekæmpes. Det er blandt andet det, der er idéen ved såkaldt kognitiv terapi.

PTSD

Angsten kan også komme efter, man har været ude for en voldsom oplevelse. Det kan være krigshandlinger eller katastrofer eller mere personlige traumer som voldtægt og lignende. For eksempel vil omkring ti procent af soldater, der har været i krig, udvikle PTSD, og cirka 30 procent af voldtægtsofre vil gøre det. Heldigvis vil en del tilfælde blive raske af sig selv, som tiden går.

Umiddelbart efter hændelsen vil man typisk være i voldsomt oprør og ved måske ikke, hvad man skal gøre af sig selv. Måske kan man ikke sove de følgende nætter. Det er en helt normal reaktion, men hos nogle vil der typisk i ugerne til månederne efter komme nogle karakteristiske symptomer:

• Genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Det medfører nye angstanfald
• Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet, som film, TV-programmer og årsdage for traumet
• Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd, får én til at fare sammen
• Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer.

Når det har stået på noget tid, kan der komme personlighedsforandringer, som kan være meget belastende for både én selv og for familie og venner.

Man kan miste interessen for ting, som man tidligere gik meget op, man kan få svært ved at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker og opleve ligegyldighed overfor én selv.

Som følge af symptomerne kan den PTSD-ramte begynde at misbruge alkohol eller stoffer.

OCD

Mennesker, som lider af OCD, bliver fanget i et mønster af tilbagevendende tvangshandlinger og -tanker, som de ofte selv ved er meningsløse og frustrerende, men som alligevel er umulige at lægge fra sig. OCD er ikke sjældent og kan være tilstede i en periode (for eksempel i barndommen) og gå over af sig selv.

Man regner med at omkring tre procent af befolkningen har sygdommen.

Symptomerne kan for eksempel vise sig i form af frygt for, at der kan ske noget forfærdeligt med nogen man holder af, frygt for at smitte sine kære med en farlig sygdom eller en overdreven trang til at gøre ting på en perfekt måde.

Man kan være bange for at smitte andre, hvis man ikke vasker sig mange gange dagligt eller bange for at komme til at skade sit barn. Det er for eksempel meget hyppigt ved fødselsdepressioner. Man opfatter selv tankerne som meningsløse og ubehagelige, men de er meget svære at komme af med.

For at dulme tvangstankerne vil mange med OCD ty til at gentage handlinger, det som man kalder tvangshandlinger. Det mest almindelige er at tjekke ting og vaske sig i det uendelige, men det kan også være at tælle, gentage ting, samle på ting eller arrangere ting på bestemte måder.

Sådanne gentagne handlinger er meget tidskrævende og belastende, fordi de må gentages, indtil det føles 'rigtigt'.

At udføre ritualer og tvangshandlinger vil ofte mildne angsten, men virkningen er kun midlertidig. På længere sigt vil det imidlertid fastholde én i lidelsen.

Mennesker med OCD bruger meget tid på at undgå situationer, hvor de har erfaring for, at tvangssymptomer kan blive udløst. De føler typisk, at det er flovt og meningsløst, det de gør.

I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet.

Behandling af angst

De forskellige typer af angst er selvsagt ubehagelige og kan i sig selv virke skræmmende. Heldigvis kan de behandles på forskellig vis med gode resultater. Det gælder om at stille den rette diagnose og komme tidligt i behandling for at undgå, at tilstanden når at udvikle sig til det værre.

En af behandlingsmulighederne er såkaldt kognitiv adfærdsterapi, der er effektiv mod både panikangst og de andre angstlidelser.

Ved denne terapiform fokuserer man på patientens forestillinger omkring selve angstanfaldet, idet man samtidig informerer grundigt om lidelsen og symptomerne. På den måde kan det lykkes at få ændret de tanker og reaktionsmåder, som kan fremkalde et panikanfald.

Et andet vigtigt princip både ved panikangst og ved PTSD er en gradvis eksponering for de situationer, som medfører angst. Det kræver selvfølgelig betydelig støtte fra ens terapeut og nøje planlægning, for at man ikke bliver overvældet af angsten og opgiver.

Men man vil kunne lære at håndtere, og til sidst undertrykke, sin angstreaktion – og når angsten mister sin betydning for én, vil den gradvis forsvinde.

Denne behandling vil som regel være meget effektiv og en stor tilfredsstillelse, fordi den angstramte på den måde selv kan mestre sin situation.

Imidlertid har nogle mennesker ikke tilstrækkelig effekt af psykoterapien - eller måske er den ikke praktisk mulig. I den situation kan antidepressiva af typen SSRI være særdeles effektive over for panikangst.

SSRI står for selektiv serotonin reuptake inhibitor, det vil sige selektiv serotonin genoptagelseshæmmer. Serotonin er en af de kemiske budbringere, som nerveceller i hjernen bruger til at kommunikere med hinanden.

Disse præparater har mange vigtige effekter, men en af dem er at blokere, at en nervecelle i hjernen, der har frigivet serotonin, opsuger det igen lige med det samme. Det betyder, at koncentrationen af serotonin bliver højere mellem nervecellerne i hjernen, og derved overføres der flere signaler gennem serotonin-systemet.

Dette system regulerer blandt andet vores humør, appetit, seksualdrift, impulsivitet og angstniveau med videre.

Imidlertid påvirker SSRI-præparater også det system i hjernen, som skal hjælpe os med at reagere på stress. SSRI gør at aktiviteten i stress-systemet i hjernen mindskes.

Dette sker ved at regulere de såkaldte cortisol-receptorer. Effekten er, at vi ikke bliver så overvældede af angsten og derved gradvis kan mestre den. Denne mekanisme er umådelig vigtig.

SSRI-præparater kan dog have en del bivirkninger omend dette er meget individuelt. Desuden indtræder effekten ganske langsomt over uger og allerværst: Man kan se en forværring af angsten i starten. Derfor skal man starte meget forsigtigt med mindst mulig dosis og øge meget langsomt.

Dette kræver samtidig støtte fra lægen eller ens terapeut med samtaler. I det hele taget må behandling med medicin ikke stå alene.

Man kan have meget gavn af samtidige samtaler, fordi de to behandlinger forstærker hinandens effekt. Desuden har man meget brug for støtte, mens man venter på effekten af medicinen skal sætte ind. Man skal jo huske at bivirkningerne kommer med det samme.

Derfor er der mange praktiserende læger, der behandler med antidepressiv medicin og samtidig henviser til samtaler hos psykolog, hvis de da ikke selv kan varetage psykoterapi.

Hvad så med stress og depression?

Stress er vigtig i denne sammenhæng, fordi stressende belastninger over længere tid kan udløse en angstlidelse. Det er vigtigt at slå fast, at stresstilstanden skal have bestået i mange måneder.

Mange af symptomerne på stress ligner også de, der ses ved angstlidelser: Følelse af ulyst, søvnproblemer, træthed, trykken i brystet og så videre.

Stress kan vise sig på mange måder, hvilket vi også kommer ind på i bogen "Hvad er angst og stress?", og egentlige angstlidelser eller depression bliver ofte slået hen som stress, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, fordi behandlingen af tilstandene er vidt forskellig.

Kort fortalt vil stress svinde, hvis man aflastes for det, der udløser stressen, mens angsten kan forværres, hvis den ikke diagnosticeres og behandles korrekt.

Angst kan også ses som led i en depression, og dette symptom kan helt overskygge de andre symptomer. Det kan dels snyde den depressionsramte selv, dels en eventuel behandler.

Opdager man ikke en depression, kan det få alvorlige konsekvenser blandt andet på grund af selvmordsfare. Depressioner med angst vil ofte være sværere at behandle og det tager typisk længere tid at blive rask.

Grundig udredning er vigtig

Når man oplever symptomer på angst eller depression, er det vigtigt af blive ordentligt udredt hos egen læge. En lang række fysiske sygdomme og bivirkninger ved forskellige former for medicin kan medføre angst og stress, selvom det er ret sjældent forekommende.

Det kan dreje sig om hjerterytmeforstyrrelser, stofskiftesygdomme, lidelser i det indre øre, epilepsi og så videre.

Når lægen har man udelukket fysisk sygdom, kan man gå videre med at udrede angstlidelsen. Her er det vigtigt at få klarlagt, hvad der eventuelt kan fremprovokere angsten.

Desuden er det vigtigt at få belyst, hvordan patienten håndterer sin angst. Specielt om der er undgåelsesadfærd (agorafobi, 'angsten for angsten'), fordi dette ofte vil tendere til at forværre tilstanden mere og mere efterhånden som patienten indskrænker sin livsførelse for at undgå angst.