Prøv at tænke på noget andet. Tag musik i ørerne. Ignorer stemmen.
Sådan har man i kombination med medicin prøvet at dulme de indre stemmer, som taler grimt, nedsættende og truende til mennesker med skizofreni.
Problemet er bare, at de hørehallucinationer, som skizofrene lider under, typisk ikke er til at distrahere sig fra. Så hvad gør man så?
Dét har et dansk forskerhold arbejdet på at give et højteknologisk svar på. Nu er studiet færdiggjort, og resultaterne er bemærkelsesværdige.
7 ud af 10 forsøgsdeltagere oplever at være mindre generede af stemmer, når de taler med dem via en virtual reality-brille.
Metoden? Det omvendte af at ignorere stemmen.
»Det er den diametralt modsatte vej, vi er gået. Fra at sige ’vær ligeglad med stemmen’ går vi i direkte dialog og beder patienterne engagere sig med stemmen. Det er en helt ny måde at forholde sig til stemmen på,« fortæller Louise Birkedal Glenthøj, psykolog, dr. med. og lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Hun er leder af forskningsprogrammet VIRTU samt en af lederne af det danske forskningsprojekt Challenge, som netop har offentliggjort sine resultater:
Når personer med skizofreni får et par VR-briller på og mulighed for at tale med en avatar, der både ligner og lyder som stemmen i hovedet, oplever de efter bare syv behandlingssessioner færre og mildere hørehallucinationer.
»Det er enormt interessant,« lyder det fra Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.
»Der er nogle mennesker med skizofreni, som ikke har effekt af de gængse behandlinger med medicin og samtalebehandling. Det her udvider vores muligheder for at hjælpe dem også,« siger professoren, der ikke selv har bidraget til studiet, men kender det og kalder det »imponerende arbejde«.
Han vurderer, at VR-behandlingen endda »i høj grad« kan vise sig relevant for behandling af andre psykiatriske lidelser såsom svær depression, som han selv forsker i at forbedre.
Psykologen spiller stemme
I alt har 271 patienter over 18 år, som lider af skizofreni med hørehallucinationer, og som ikke har haft gavn af traditionel medicinsk behandling, deltaget i studiet. Hørelseshallucinationer er blandt de mest hyppige og belastende symptomer ved skizofreni.
140 af patienterne har sammen med en terapeut skabt en virtuel avatar, der ligner og lyder som deres hallucination. Ofte har patienten nemlig en ret klar forestilling om, hvordan figuren bag stemmen ser ud og lyder.
Herefter har patienten fået et par høretelefoner og VR-briller på, så patienten kan se og tale med sin indre plageånd.
Rent praktisk er det psykologen, der via en stemmeforvrænger siger de ubehagelige ting, som stemmen normalt siger. Mens psykologen taler, bevæger avataren tilsvarende sine læber.
Med VR-behandlingen får patienten mulighed for at konfrontere avataren og øve modsvar til stemmen i hovedet.
Formålet er at give patienten en mere ligeværdig dialog med sin hallucination, blive mindre angst for den, at den mister sin magt og fylder mindre i hverdagen. Endda i nogle tilfælde ligefrem forsvinder helt.
Syv sessioner er nok
Det sidste er tilfældet for 11 ud af de 140 patienter, der fik VR-behandlingen. De blev helt fri for stemmer og var det endda stadig 24 uger efter behandlingen, hvor forskerne sidst fulgte op på behandlingen.
Der var også fem i kontrolgruppen, som modtog standardbehandlingen, der oplevede ophør af stemmer. Men altså markant flere i VR-gruppen.
Forskergruppen havde ikke en intention om, at så svær en patientgruppe helt skulle slippe af med stemmerne. Intentionen var, at de med VR-behandlingen skulle få mere magt og kontrol over stemmerne, så de ikke dominerede deres liv, fortæller Louise Birkedal Glenthøj.
»Så vi er faktisk selv virkelig imponerede over, hvad bare syv sessioner kan gøre for en gruppe af patienter, der har prøvet alle behandlingsmuligheder, uden at det har virket. Og at 11 af dem helt slipper for stemmer, er virkelig overraskende,« siger hun.
\ Sådan foregik forsøget
Challenge-studiet har stået på siden 2020. I alt 271 patienter over 18 år med skizofreni fra psykose-ambulatorier i København, Aalborg og Esbjerg har deltaget.
Patienterne har haft hørehallucinationer i mindst tre måneder og har prøvet mindst to typer af antipsykotisk medicin uden tilstrækkelig effekt.
Deltagerne blev inddelt i to grupper ved lodtrækning, hvor den ene gruppe på 140 patienter modtog syv sessioners VR-terapi, og den anden vanlig standardbehandling.
Forskerne målte deltagernes niveau af stemmer og deres funktionsniveau inden terapien og igen 12 uger og 6 måneder efter forsøget.
Resultatet var, at efter syv behandlingssessioner med VR blev sværhedsgraden og hyppigheden af hørehallucinationerne på gruppeniveau reduceret hos 7 ud af 10 forsøgsdeltagere. Ud af 140 patienter blev 11 patienter helt fri for at høre stemmer efter VR-behandlingen.
Softwaren til projektet er udviklet af de danske firmaer Khora og HekaVR.
Meget konfronterende terapi
Undervejs i forsøget forekom seks alvorlige bivirkninger. Herunder fem tilfælde af hospitalsindlæggelse på grund af forværring af hallucinationer og én episode med selvskade.
Generelt vurderer studiets forskere dog, at VR-behandlingen har få bivirkninger og tåles godt af patienterne.
»Det er en meget konfronterende form for terapi, som gør, at patienterne kan blive dårligere i en periode, før de får det bedre. For man beder dem jo om at gøre det allerværste for dem: Stille sig op mod stemmen, som de er bange for,« forklarer Louise Birkedal Glenthøj og understreger, at behandlerne ikke har efterladt patienterne i studiet et dårligere sted, end da de kom ind i forsøget.
Poul Videbech er overordnet set ikke betænkelig ved VR-metoden. Det er naturligt, at interventionen – det vil sige mødet med avataren/stemmen – i første omgang er angstprovokerende for nogle af patienterne.
»Men de lærer jo at mestre dem, og det er fantastisk,« siger han.
At et lille mindretal af patienterne oplever midlertidig forværring, peger ifølge ham blot på vigtigheden af, at behandlingen kræver terapeuter, der er uddannede i VR-behandlingen.
Og så minder han om:
»Al behandling, der virker, har også bivirkninger. Hvis der ingen bivirkninger var, ville jeg være skeptisk,« siger han.
\ Hvad med langtidseffekten?
Dykker man ned i tallene i studiet, viser de, at:
- Hyppigheden af hallucinationer var signifikant reduceret, da forskerne fulgte op efter både 12 og 24 uger.
- Ved opfølgningen efter 12 uger var der også stadig en signifikant reduktion i sværhedsgraden af hørelseshallucinationer sammenlignet med kontrolgruppen. Men reduktionen af sværhedsgraden blev ikke opretholdt efter 24 uger, omend reduktionen var meget tæt på også at være statistisk signifikant.
Når forskere kommer frem til, at et resultat er 'signifikant', betyder det rent praktisk, at de er meget sikre på, at det ikke bare er tilfældigt, at den ene behandling ser ud til at have en bedre effekt end den anden.
Hvad angår skuffelsen i, at reduktionen af sværhedsgraden ikke holdt ved, siger Louise Birkedal Glenthøj:
»Måske handler det om, at hos nogle af de her meget svære patienter kommer effekten først senere. Vi har kun fulgt dem tre måneder efter behandlingen,« siger hun og peger på, at udenlandske studier indikerer, at det kunne være forklaringen.
Professor Poul Videbech mener, at den manglende effekt efter 24 uger på sværhedsgraden af stemmerne kan være udtryk for, at behandlingen skal genoptages med ’follow up’-behandlinger, så patienterne ikke »falder tilbage i gamle mønstre«, som han udtrykker det.
Ændrer relationen
Der er dog en række etiske betænkeligheder, som ny teknologi i psykiatrisk behandling rejser, mener Thorben Høj Simonsen, seniorforsker ved VIVE med fokus på netop anvendelsen af virtual reality i psykiatrien.
Han peger på, at et projekt som Challenge nok kan give anledning til optimisme på behandlingsområdet, men at der mangler forskning i, hvordan teknologien påvirker relationen mellem behandler og patient.
I Challenge-projektet er det en psykolog, der skiftevis spiller rollen som den ubehagelige stemme og ’styrer’ avataren, og som skiftevis er sig selv som terapeuten, der hjælper patienten med at svare stemmen imod.
»Vi bliver nødt til at interessere os for, hvordan virtual reality rykker på relationerne i forholdet mellem patient og behandler. Det er stadig et åbent spørgsmål,« siger Thorben Peter Høj Simonsen.
\ Flere etiske dilemmaer
Sundhedsteknologiforsker Thorben Peter Høj Simonsen peger på en række åbne spørgsmål ved VR-behandling:
- Ændrer det patientens selvopfattelse, sygdomsforståelse og virkelighedsopfattelse at møde stemmen i et virtuelt rum?
- Er det overhovedet rart for behandleren at påtage sig rollen som ondsindet stemme?
- Hvor længe man kan opholde sig i et virtuelt rum uden at risikere langsigtede psykologiske effekter?
- Hvem har ansvaret, når patienten forlader det virtuelle rum? Især hvis behandlingen en dag kommer til at foregå online og fra distancen.
»Det er alt sammen noget, vi bør have fokus på fremadrettet,« mener Thorben Høj Simonsen.
De etiske dilemmaer har forskerne bag Challenge været meget opmærksomme på, siger Louise Birkedal Glenthøj.
Derfor har de også orienteret sig i udlandet, hvor studier viser, at når VR-terapi udføres af terapeuter, der er uddannede i det og løbende får supervision, er det trygt og sikkert for patienterne, fortæller hun.
Udrulles allerede i år
Den nye behandling er så lovende, at VR-behandlingen udrulles i psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Nordjylland formentlig i løbet af 2025. I første omgang er det kun ellers behandlingsresistente skizofrenipatienter, der kan blive visiteret til behandlingen. På sigt kommer patienter, der ikke er behandlingsresistente, måske også til at få muligheden.
Louise Birkedal Glenthøj kalder det »helt vildt«, at behandlingen allerede gøres tilgængelig i år, hvilket er usædvanligt hurtigt.
»Det er lykkedes, fordi behandlingen er så lovende,« siger hun.
\ Er det VR eller eksponering, der hjælper?
Hvad det er, der præcist har hjulpet patienterne, der har modtaget VR-behandlingen i Challenge-studiet, er stadig et ubesvaret spørgsmål, erkender studiets leder og sidsteforfatter Louise Birkedal Glenthøj.
Er det teknologien – altså muligheden for at se og høre sin indre stemme i ’levende live’ – eller er det selve konfrontationen – den direkte samtale mellem patient og avatar – der er den såkaldt ’aktive ingrediens’ i behandlingen?
»Det ved vi ikke helt endnu. Det skal undersøges efterfølgende,« lyder det fra Louise Birkedal Glenthøj.
Men skal hun give et bud, kan det for nogle patienter være selve eksternaliseringen, hvor man tager et diffust symptom som at høre en stemme og gør den mere visuelt konkret.
»Altså at det er den raffinerede eksponering til en avatar, som VR-teknologien giver mulighed for, som igangsætter processen, hvor stemmen afdramatiseres og fylder mindre i patientens liv,« lyder hendes bud.
Et andet bud kan være, at metoden minder om fobi-terapi, hvor man eksponerer patienter for det, de frygter allermest. For mennesker med højdeskræk er det ved at gå op i højt tårn og kigge ned. For mennesker med indre stemmer, er det sværere at eksponere dem for en stemme, som ikke findes, hvad VR-behandlingen muliggør.
»Min 'gut feeling' er – med det forbehold at vi ikke har vist det endnu – at det ikke én vej, men mange,« siger Louise Birkedal Glenthøj.
I det hele taget er der store forhåbninger for VR og avatarer i forhold til andre psykiatriske sygdomme. Forskergruppen VIRTU, som står bag Challenge-studiet, er ved at undersøge VR-behandling af spiseforstyrrelser og social angst, autisme og andre aspekter af psykoselidelser. En mulighed er også at bruge teknologien til depressionsramte, som kan tale med deres depressive tanker.
»Der er mange muligheder med VR-teknologien. Håbet er, at det bliver et værktøj, der kan bruges bredt,« lyder det fra Louise Birkedal Glenthøj.
Samme perspektiv ser professor Poul Videbech – og ikke mindst i forhold til de behandlingsresistente, svært depressive patienter, som han forsøger at hjælpe.
»Ved depression er der typisk en indre monolog, der fortæller, at man ikke er god nok og ikke dur til noget. Hvis man kan lære med VR at sige den indre monolog imod, kunne det godt være virksomt mod depression. Det er i hvert fald et forsøg værd,« mener Poul Videbech.
Forskningsgruppen VIRTU går nu i gang med Challenge 2-projektet, som handler om at parre VR-teknologi med kunstig intelligens. Meningen er, at avataren tager ved lære at behandlingssessionerne, så patienterne på sigt kan øve sig i at tale deres stemme imod på egen hånd som supplement til den terapeut-styrede avatar-behandling.
Challenge-studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.
Du kan høre mere om, hvordan forskerne bar sig ad med at udføre forsøget, i dette afsnit af Videnskab.dk's podcast Brainstorm:
\ Kilder
Lyt til podcasten Brainstorm
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen? Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på 'subscribe' eller søge efter 'Brainstorm' i en podcastafspiller på din mobiltelefon.
