Udtrapning: Nyt studie viser vej ud af antidepressiv medicin 

Ét spørgsmål går igen i forhold til forskning i depression:

Hvordan stopper man bedst med at tage antidepressiv medicin, når man først er begyndt?

Nu kommer et nyt studie med et af de hidtil mest grundige svar - og som Giovanni Ostuzzi, en af forskerne bag, udtaler om resultatet:

»Det kan ændre, hvordan man globalt håndterer det at stoppe med at tage antidepressiva.«

Det nye studie er udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet med følgende konklusion:

At en langsom udtrapning på mindst fire uger plus psykologisk støtte stort set har samme effekt på depression og risiko for tilbagefald, som hvis man fortsætter medicineringen.

Derfor burde sundhedsmyndigheder i hele verden i højere grad »anbefale individuelt tilpasset udtrapning« som et alternativ til medicinering på ubestemt tid, skriver forskerne.

Depression er kendetegnet ved vedvarende nedtrykthed, og i Danmark får knap hver tiende over 18 år antidepressiv medicin for at dæmpe symptomerne, viser en opgørelse fra 2021. Blandt andet for at undgå tilbagefald.

Virkningen af medicinen er forskellig fra person til person. Det samme er bivirkningerne, herunder kvalme, søvnproblemer, besvær med at føle glæde, nedsat appetit og sexlyst.

Så spørgsmålet, som det nye studie rejser, er:

Kan flere trappe ud af medicinen for at slippe af med bivirkningerne - uden at risikere tilbagefald?

Udtrapning afhænger af patienten

De nye fund om udtrapning af antidepressiva er vigtige, mener flere danske forskere.

»Jeg er enormt glad for det her studie,« siger Poul Videbech til Videnskab.dk.

Han er professor i psykiatri ved Københavns Universitet og en af dem, der rådgiver om de offentlige retningslinjer på området.

»Det bekræfter det, jeg hele tiden har sagt og skrevet til læger i forskellige artikler; at man bør trappe langsomt ud af antidepressiver, gerne over flere måneder.«

Samtidig tilføjer han et ‘men’:

»Man skal huske på, at den her slags undersøgelser udelukkende siger noget om ‘gennemsnitspatienten’, ikke om enkeltindivider - og der findes ikke en ‘one-size-fits-all-model’ for nedtrapning på antidepressiv medicin.«

Udgangspunktet for udtrapning er, at man ikke længere har symptomer på depression.

Men der kan være stor forskel på, hvor alvorlig en sygdom man har haft - og om man er i øget risiko for tilbagefald ved at trappe ud af medicinen, siger Poul Videbech.

Som eksempler anbefaler han varsomhed, hvis man tidligere har haft selvmordstanker under en depression. Omvendt bør man straks trappe ud, hvis man i virkeligheden har en bipolar lidelse, da medicinen i så fald kan udløse mani.

»Det er meget vigtigt med en individuel samtale og rådgivning i forbindelse med eventuel nedtrapning,« siger professoren.

»Medicin på ubestemt tid«

Det nye studie er en såkaldt metaanalyse.

Forskerne har gennemgået eksisterende forskning på området - i alt 76 forskellige forsøg med 17.379 deltagere - for at finde frem til den mest effektive tilgang til depression.

Og som de skriver, så gjorde det »ikke nogen forskel« på risikoen for tilbagefald, om man trappede langsomt ud under psykologisk vejledning, eller om man fortsatte på medicinen.

Resultaterne bør derfor lede til nye tilgange på området, mener de.

»I daglig praksis forlænges behandlingen ofte langt ud over, hvad retningslinjerne foreskriver,« siger psykiateren Giovanni Ostuzzi i pressemeddelelsen om de nye fund.

Han understreger, at man altid bør tale med sin læge, før man trapper ud af antidepressiva. Men han fastholder behovet for en ny tilgang på området. Som han siger:

»Mange ønsker ikke at fortsætte med medicin på ubestemt tid.«

Psykologen Anders Sørensen har samme oplevelse fra egen praksis.

Han både forsker i udtrapning og rådgiver patienter om det i sin egen private klinik. Det nye studie kalder på handling, mener han.

»Det bør få alvorlige konsekvenser for, hvordan vi tænker på varighed af behandling, vedligeholdelse af behandling og risiko for tilbagefald,« skriver han i et mailsvar til Videnskab.dk.

Studiet bekræfter nemlig det, han længe har sagt: at langsom nedtrapning og psykologisk støtte er et godt alternativ til antidepressiv medicinering.

»Men det tager de danske retningslinjer på området ikke højde for,« siger han.

Officielle advarsler mod udtrapning

I Danmark opfordrer myndighederne ikke direkte til udtrapning af psykofarmaka. I stedet kan man finde flere advarsler, hvis man søger information om antidepressiv medicin på nettet:

»Det er vigtigt ikke at stoppe med behandlingen, når tilstanden bedres, eller man føler sig helt rask. Man bør fortsætte med samme dosis i mindst seks måneder for at stabilisere tilstanden,« lyder det på Sundhed.dk, Danmarks officielle sundhedsportal på nettet.

Anbefalingen fortsætter:

»Risikoen for tilbagefald det næste halve års tid er nemlig meget stor.«

Henvendt til læger står der, at den medicinske behandling ved tilbagevendende depressioner bør fortsætte »i flere år«.

Der står ikke noget om, hvornår man eventuelt kan overveje en udtrapning, men der står, at »det bør altid ske efter aftale med egen læge og så langsomt som muligt - gerne over seks til otte uger for at mindske risikoen for gener.«

Videnskab.dk har forsøgt at få forfatteren til anbefalingerne på Sundhed.dk i tale, men har ikke fået svar. I stedet forholder Poul Videbech sig til dem - og det giver umiddelbart god mening at advare om risici ved udtrapning, mener han.

»Jeg synes hellere, vi skal begå fejl til den sikre side ved at fortsætte en medicinsk behandling end at risikere alvorlige tilbagefald ved at trappe folk ud,« siger han.

»I hvert fald hvis vi ikke er sikre på, at man kan få den fornødne psykologiske støtte undervejs.«

Psykologen Anders Sørensen har en lidt anden tilgang.

Psykolog: Nyt studie udfordrer medicin-tankegang

Han har lavet ph.d.-afhandling i psykiatri om udtrapning af antidepressiva, og i 2024 udgav han en bog om emnet, hvor han forsøger at gøre op med den nuværende praksis på området.

Bogen udløste faglig debat, og Poul Videbech anmeldte den blandt andet i Ugeskrift for Læger under overskriften:

»Bogen kan således ikke anbefales til fagfolk og heller ikke til patienter«.

Anders Sørensen svarede igen og skrev blandt andet på Linkedin, at Poul Videbech »styrer showet med gammeldags psykiatriske metoder« og »ikke har opdateret sig med forskningen og strømningerne de seneste par årtier.«

Uenigheden mellem de to viser sig nu igen. Som Anders Sørensen skriver til Videnskab.dk:

»Når Poul Videbech siger, at det nye studie ikke giver anledning til at genoverveje de danske retningslinjer, er det svært at se, hvad han bygger det på.«

»Studiet udfordrer netop grundantagelsen i retningslinjerne: at fortsat medicinering mod depression i sig selv er den bedste beskyttelse mod tilbagefald.«

Planer om at nedbringe ventetid til psykologhjælp

Én ting er de to fagfolk dog enige om:

Vi bør generelt anbefale udtrapning af antidepressiv medicin - så længe de rette forudsætninger for at undgå en ny depression er på plads.

For eksempel kan man blive ekstra psykisk sårbar, når man trapper ned på antidepressiva, og derfor er det - som det nye studie også viser - vigtigt, at man har adgang til psykologisk støtte undervejs.

Det er bare ikke alle patienter forundt at få den slags støtte, fremhæver Poul Videbech:

»Det er ikke første gang, at vi ser indikationer på, at terapeutisk støtte kan være et godt redskab til at trappe ud af antidepressiv medicin,« siger han og fremhæver et andet studie fra The Lancet, denne gang om mindfulness over for medicinering mod depression.

»Desværre er der bare forfærdelig lang ventetid til den slags offentlig finansieret terapi, også på psykologbehandling.«

En undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening har vist, at 18- til 24-årige i gennemsnit venter et halvt år på at kunne komme til psykolog uden egenbetaling.

Der kan dog være ændringer på vej.

I 2025 har et flertal i Folketinget vedtaget, at unge med depression og angst »skal have ret til at blive behandlet inden for 30 dage.«

Forventningen er, at den nye ret træder i kraft fra 1. juli 2026.