Ensomhed. Utilfredshed. Negativt tankespind. Psykiske lidelser.
Danske unge i dag har det markant dårligere end for 12 år siden.
Men kan en del af løsningen rent faktisk være, at de unge mærker mindre efter? Spørgsmålet blev for nyligt rejst i DR-programmet Deadline.
Ifølge klinisk psykolog og adjunkt Monika Anna Walczak, der forsker i angst og depression hos unge på Københavns Universitet, er der noget om snakken.
»Jeg synes, der er noget visdom i den pointe,« siger Monika Anna Walczak til Videnskab.dk.
\ Rapport: 15-19 åriges mistrives mere end for 12 år siden
En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konkluderede, at danske børn og unges psykisk mistrivsel er steget markant siden 2009.
Rapporten ‘Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022’ blev udgivet i december 2022, og den rapporten sammenfattes det, at:
»Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Blandt de 15-årige rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer.«
Rapporten bekræftede, hvad mange tidligere undersøgelser har vist (læs hér og hér), og hermed blev en trivselskrise blandt danske unge, der i mange år er blevet debatteret, igen sat på dagsordenen.
Vi har mere kontrol over vores tanker, end vi tror
Monika Anna Walczak påpeger, at det ‘at mærke mindre efter’ ikke bør misforstås som, at vi bare skal slukke for kontakten til vores følelser nede i maven.
Vi skal heller ikke helt holde op med at bruge hovedet, siger hun. Men:
»Første skridt er at udfordre idéen om, at vi ikke har kontrol over vores egne tanker,« lyder fra psykologen, der praktiserer og forsker i metakognitiv terapi – en terapiform, hvor man øver sig i at give tankerne mindre opmærksomhed:
»Vi har alle en masse tanker, der kommer ind i vores hoved hele tiden. Det kan vi ikke styre. Det, vi har kontrol over, er, hvordan vi responderer på tankerne. Giver vi dem meget eller lidt opmærksomhed, og hvilken slags opmærksomhed får de,« forklarer Monika Anna Walczak og giver et eksempel:
»De fleste kender nok følelsen af at have været til en fest, hvor man har gjort noget lidt pinligt, og når man så vågner dagen efter, så overtager den dårlige samvittighed ens hoved: ‘Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor gjorde jeg det?’«
Eksemplet er i sig selv uskyldigt, men hvis du igen og igen fanges i et tankemønster, der dvæler ved negative grublerier, selvbebrejdelse og bekymringer, kan det faktisk være skadeligt.
Bekymringer og negative tanker kan føre til lidelser
Metakognitive psykologer kalder – med et fint ord – tilstanden for det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS).
Tilstanden kendetegnes ved, at man kan bruge timer på at vade hvileløst rundt i sine tanker hver dag, påpeger Monika Anna Walczak:
»Det kan få en til at få det dårligere og endda føle en form for angst eller depression. For ens tanker er forbundet til ens følelser, som er forbundet til ens adfærd. Så et negativt tankemylder kan føre til en ond spiral.«
\ Det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS)
CAS er en betegnelse for de strategier, der opstår hos individet som respons på negative tanker.
Disse strategier indbefatter gentagen negativ tænkning, såsom bekymring eller rumination (grubeleri), tjekkeadfærd i form af humørtjek eller kropsskanning, samt uhensigtsmæssig adfærd, såsom undgåelse, tankeundertrykkelse eller søgen efter bekræftelse.
Der findes to former for metakognitive overbevisninger, nemlig positive og negative. Begge former er fejlagtige.
De positive metakognitive overbevisninger indebærer, at personen anser bekymringer som noget godt og hensigtsmæssigt (når man antager, at bekymringer er hensigtsmæssige, er der større sandsynlighed for, at man fortsætter med at bekymre sig).
Negative metakognitive overbevisninger er opfattelsen af at mangle kontrol over sine tanker, eller at det er farligt at bekymre sig.
Kilde: Monika Anna Walczak
Ifølge Monika Anna Walczak er unge mennesker især i risikogruppen for at blive fanget i den negative tankespiral, fordi man som ung spejler sig mere og mere i sine jævnaldrende:
»Det skaber et nyt socialt pres og mange nye sociale krav. Der sker så mange ting, som de bruger enorm meget opmærksomhed på. Man vil gerne passe ind og gerne kunne lides.«
»Det sociale pres kan skabe grobund for et negativt tankemønster, hvor man bruger en enorm energi på at overveje, hvad man nu har sagt, og hvordan man har sagt det,« siger hun.
Er det ikke for nemt bare at sige, at man skal lære at ignorere sine tanker?
»Det er faktisk ikke nemt til at starte med, fordi vi har indlært visse tankeprocesser over mange, mange år. Det er en læreproces. Hvis du kan lære noget, kan du også aflære det, og i stedet lære en ny måde at tænke på.«
Kan det ikke være farligt at sige til folk, der måske har et traume, de har brug for at bearbejde, at de bare skal mærke mindre efter?
»Jeg ser egentlig ikke en risiko ved det. Men vi skal huske at respektere folks individuelle behov med hensyn til, hvilken form for terapi, de foretrækker. Nogle har brug for at komme dybt ned i et traume og behandle det med andre typer psykoterapi. Og det er helt fair. For andre fungerer den terapiform ikke. Klienter er jo individer. Derfor er der heller ingen magisk terapiform, der virker for alle. Der er ingen ‘quick fixes’ eller mirakelkure, desværre.«
»Men der er mere og mere evidens, der peger i retning af, at metakognitiv terapi har en effekt,« siger Monika Anna Walczak og henviser til en række studier – se faktaboksen.
Hvis du er interesseret i at læse om et par konkrete eksempler på, hvordan metakognitiv terapi fungerer, så finder du et par eksempler i bunden af denne artikel.
\ Evidensen for brug af metakognitiv terapi
Flere studier indikerer, at metakognitiv terapi er effektiv især i behandling af angstlidelser og depression hos voksne og unge, nævner Monika Anna Walczak.
Undersøgelser har fundet belæg for, at metakognitiv terapi er effektiv til behandling af generaliseret angst, depression, social fobi, panikangst, OCD, og PTSD hos voksne.
Forsøg på at tilpasse metakognitiv terapi til børn har ligeledes fundet sted. Effekten af MKT til børn med generaliseret angst og OCD er lovende, fortæller Monika Anna Walczak og henviser også til to af sine egne studier (hér og hér).
Et spørgsmål om balance
På Aarhus Universitet forsker Mia Skytte O’Toole i psykoterapi. Hun fortæller, at terapi først og fremmest handler om at finde balance i sit følelsesliv.
»Moderne psykologisk behandling handler ikke om bare at svøbe sig i sit indre men om at finde de rette balancer,« siger Mia Skytte O’Toole, der er lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ‘Følelsernes kompas – Om at kunne navigere i sit følelesliv’.
»Så til spørgsmålet om man skal mærke mindre efter, er svaret: ‘Som det nu er passende’.«
»Hvis man er udsat for en urimelig chef, veninde eller lærer, er det vigtigt, at man er i kontakt med sit indre for overhovedet at kunne mærke det urimelige og dermed at kunne sætte en grænse,« siger Mia Skytte O’Toole.
I tilfælde af angst og depression findes patienter i hver sin ende af ‘mærke-efter’-skalaen.:
»Hvis man er ekstremt undgående over for sine følelser, får man svært ved at finde retning i livet. Men er man deprimeret, handler det ofte om ikke at gøre, som man har det, og ikke at tage temperaturen på sig selv konstant,« siger Mia Skytte O’Toole.
Psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, fortæller i en kommende artikel på Videnskab.dk, at han først og fremmest ser ‘mærke-efter’-trangen som et problem blandt unge kvinder.
»Men jeg tror, at det er en helt forkert anbefaling, når det kommer til de fleste drenge og unge mænd, at de ikke skal mærke mere efter,« siger Svend Aage Madsen, som i over 20 år har forsket i mænds mentale sundhed.
\ Læs mere
En psykologisk revolution
Hvis vi til gengæld vender blikket væk fra den enkelte og ud mod fællesskabet, er Mia Skytte O’Toole helt enig i, at der i dag findes et problem med ‘overpsykologisering’.
Forskere taler endda om, at der er sket en ‘psykologisk revolution’ i samfundet – se faktaboksen.
Det vil sige et øget fokus på at kigge dybt i ens egen psyke eller gribe til diagnoser, hvis man på den eller anden måde oplever modgang i livet – altså at mange ganske rigtigt mærker for meget efter og vender blikket indad.
\ Psykologisering er 1 af 3 hovedårsager til unges mistrivsel
Et ekstremt fokus på diagnoser og psykologi – med andre ord ‘overpsykologisering’ – bliver også fremhævet som en hovedårsag til unges mistrivsel i en bog fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, der udkom i 2022.
Bogen ‘Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ peger på tre hovedårsager til, at unge mistrives i så stor grad i dag:
- Tempo: Alt går stærkere i dag end for bare 10, 20 og 30 år siden. Vi lever – med den tyske sociolog Hartmut Rosas ord – i et samfund præget af øget acceleration. Det gælder teknologien og medierne. Men det gælder også på tidligere læringsmål i grundskolen, øget fokus på tidligt uddannelsesvalg og så videre.
- Præstation: Unge bliver i højere grad målt, vejet, testet og evalueret. Det sker især på skolen og på uddannelserne. Men det sker også gennem sociale medier.
- Psykologisering: Der er sket en såkaldt psykologisk revolution i samfundet. Psykologien er blevet bredt tilgængelig for alle. Vi bruger alle psykologens sprog til at forstå vores problemer i dag.
»25 procent af befolkningen vil opleve at få et panikanfald på et tidspunkt i deres liv. Men det er et fåtal af dem, der vil udvikle noget, der er egentlig er behandlingskrævende,« påpeger Mia Skytte O’Toole:
»Vi oplever alle svingninger i humør, Der er ikke noget farligt at opleve en uges tid, hvor man ikke er i hopla, og hvor man søger ind i sig selv. Det er fint og normalt og måske endda hensigtsmæssigt.«
»Hvis man tænker, at man ikke må have det sådan og tænker, at ‘så må der være noget helt galt med mig’, så har vi et klart problem. For det er en hård og voldsom byrde at bære for det enkelte menneske.«
Især for nogle mennesker, hvor »problemet ikke bor i dem«, men findes i omgivelserne, påpeger Mia Skytte O’Toole:
»Hvis man ikke har nogle venner eller meningsfulde fællesskaber, har det fagligt svært og så videre. Så bør fokus ikke alene være på at tænke anderledes eller søge i sig selv efter svaret. Man må derfor spørge, om der er brug for en psykolog eller pædagog.«
Hvornår har man brug for en psykolog?
Men at tale om overpsykologisering er et tveægget sværd, pointerer Mia Skytte O’Toole:
»Det har jo også den omvendte effekt, som jeg møder nogle gange: At unge mennesker, der med rette er klinisk diagnosticeret, bliver tilbageholdende til at sige ‘ja tak’ til psykologhjælp, fordi de er kommet i tvivl om, hvorvidt det overhovedet hjælper dem.«
Hvordan ved man egentlig, om det er hjælp fra en psykolog man har brug for?
»Først og fremmest skal ingen jo tvinges til psykolog. Vi må huske på, at der er mange veje til bedring. Omvendt gør det nok heller ikke skade at tale med en psykolog, hvis man ellers har lyst til det, også selvom man ikke har en diagnose. Men hvis man har en angstdiagnose eller depression, ved vi, at det at gå til psykolog er én effektiv vej til bedring.«
Og hvordan ved man, om man har det eller er på vej til at få det?
»Der skal være en række symptomer til stede, hvor man samtidig oplever en funktionsnedsættelse. Det vil sige, man ikke kan klare skolen eller arbejdet, og man føler at man hænger i med neglene på grund af symptomerne. Det kan være, man har svært ved at sove, at man oplever angstanfald, at alt er gråt i gråt. Hvis man over en periode på nogle uger oplever sådanne symptomer på mistrivsel kan det være en god idé at få det vurderet.«
\ Svend Brinkmann i Deadline: Unge bør vende sig mere mod samfundet
DR-programmet Deadline havde forfatter og professor i psykologi Svend Brinkmann på besøg, hvor der blev spurgt til, om unge skulle mærke mindre efter?
»Hvis man hele tiden går og undersøger sig selv og reflekterer over sig selv, så gør man livet til et langt terapeutisk projekt. Og så finder man altså alt muligt, der måske ville gå væk af sig selv, hvis man ikke gav det så meget opmærksomhed.«
»Der er selvfølgelig nogle, der skal mærke mere efter i sig vel, end de gør. Men der er nok også mange, der skal mærke lidt mindre efter i sig selv,« lød svaret fra Svend Brinkmann, der er tilknyttet Aalborg Universitet.
Men som Svend Brinkmann også sagde, så gælder budskabet slet ikke for alle unge:
»Alle budskaber er farlige, hvis de tolkes som den eneste sandhed. Hvis jeg siger: ‘spis gulerødder’, så betyder det ikke, at man skal spise gulerødder altid, og man ikke må spise andet.«
Løsningen for mange unge er nærmere, at de vender sig mod samfundet og opsøger meningsfulde fællesskaber, fortalte Svend Brinkmann.
\ Eksempler på redskaber til metakognitiv terapi
I metakognitiv terapi udstyrer psykologen patienten med en række redskaber til at respondere, der kan bruges til ikke at falde ned i en negativ tankespiral, forklarer Monika Anna Walczak:
Et eksempel er en teknik, hvor du lærer at udsætte opmærksomhed til den negative tanke, der kommer ind i dit hoved.
Du anerkender, at tanken er der og lader den så være. Hvis du virkelig mener, at du skal give den opmærksomhed, kan du gøre det på et bestemt tidspunkt af dagen (for eksempel klokken 17.00) i maksimalt 15 min.
På sigt vil den slags tanker måske vende sjældnere tilbage, fordi din hjerne har vænnet sig til ikke hele tiden at falde ned i den negative tanke-gryde.
En anden teknik kaldes for afkoblet opmærksomhed. Gennem afkoblet opmærksomhed lærer du at opleve dine tanker på en anden og mere hjælpsom måde.
Afkoblet opmærksomhed handler om at anerkende de er negative tanker, der starter bekymringen i dit hoved. Samtidig træner du dig i at forblive adskilt fra disse tanker ved ikke at gå ind i eller respondere på dem.
Du behøver ikke at kontrollere, analysere eller handle på dine tanker, men bare acceptere deres tilstedeværelse. Du lader dem så at sige bare flyde gennem hovedet.