Måske har du lagt mærke til, at cykelrytternes pedalfrekvens – det vil sige, hvor mange gange de drejer pedalerne rundt i løbet af en strækning – er lidt lavere under cykling på stigningerne i Tour de France end under cykling på flad vej.

Eftersom pedalfrekvensen påvirker energiforbruget, og derigennem præstationen, har der været interesse for at undersøge årsagen til denne terrænafhængige forskel i selvvalgt pedalfrekvens.

Forskelle i siddestilling og effekt har været overvejet. Men man er kommet frem til, at det er forskellen i gearing og dermed det såkaldte krankinertimoment, som er årsagen.

Krankinertimomentet kan forstås som cyklens modstand mod acceleration. Forestil dig, at du skal accelerere efter rødt lys. Hvis cyklens gearing er høj (som under hurtig cykling på flad vej), er krankinertimomentet stort. Derfor er det vanskeligt at accelerere.

Omvendt er det let at accelerere, hvis cyklens gearing er lav (som under langsom cykling på en stigning).

Krankinertimomentet spiller også en rolle, imens du cykler, fordi hastigheden ikke er helt konstant, men faktisk varierer lidt op og ned i takt med, hvordan der trampes i pedalerne.

Cykling med et stort krankinertimoment, som under hurtig cykling på flad vej, medfører større maksimal kraft i hvert enkelt pedaltråd og er måske forbundet med et større neuralt drive fra hjernen, som igen vil kunne forklare en hurtigere pedalfrekvens.

I videoen ovenfor kan du høre cykelrytter om Chris Anker Sørensens oplevelser med at gå fra flad vej til stejlt bjerg.