Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Når du accelererer på landevejen, træder du oftest tungt; på bjerget træder du let. Det såkaldte krankinertimoment beskriver modstanden i dine pedaler.

Hvordan omstiller man sig fra flad vej til en stejl stigning? Hør Chris Anker Sørensens bud i videoen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Måske har du lagt mærke til, at cykelrytternes pedalfrekvens – det vil sige, hvor mange gange de drejer pedalerne rundt i løbet af en strækning – er lidt lavere under cykling på stigningerne i Tour de France end under cykling på flad vej.

Eftersom pedalfrekvensen påvirker energiforbruget, og derigennem præstationen, har der været interesse for at undersøge årsagen til denne terrænafhængige forskel i selvvalgt pedalfrekvens.

Forskelle i siddestilling og effekt har været overvejet. Men man er kommet frem til, at det er forskellen i gearing og dermed det såkaldte krankinertimoment, som er årsagen.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Krankinertimomentet kan forstås som cyklens modstand mod acceleration. Forestil dig, at du skal accelerere efter rødt lys. Hvis cyklens gearing er høj (som under hurtig cykling på flad vej), er krankinertimomentet stort. Derfor er det vanskeligt at accelerere.

Omvendt er det let at accelerere, hvis cyklens gearing er lav (som under langsom cykling på en stigning).

Krankinertimomentet spiller også en rolle, imens du cykler, fordi hastigheden ikke er helt konstant, men faktisk varierer lidt op og ned i takt med, hvordan der trampes i pedalerne.

Cykling med et stort krankinertimoment, som under hurtig cykling på flad vej, medfører større maksimal kraft i hvert enkelt pedaltråd og er måske forbundet med et større neuralt drive fra hjernen, som igen vil kunne forklare en hurtigere pedalfrekvens.

I videoen ovenfor kan du høre cykelrytter om Chris Anker Sørensens oplevelser med at gå fra flad vej til stejlt bjerg. 

Etapeprofil - 10. etape
10_etape_overblik_tour_de_france

Dagens etape er en udfordrende bjergetape med tre kategori 1-stigninger og en enkelt stigning uden for kategori på Montée du plateau des Glières. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.