Måske har du lagt mærke til, at cykelrytternes pedalfrekvens – det vil sige, hvor mange gange de drejer pedalerne rundt i løbet af en strækning – er lidt lavere under cykling på stigningerne i Tour de France end under cykling på flad vej.
Eftersom pedalfrekvensen påvirker energiforbruget, og derigennem præstationen, har der været interesse for at undersøge årsagen til denne terrænafhængige forskel i selvvalgt pedalfrekvens.
Forskelle i siddestilling og effekt har været overvejet. Men man er kommet frem til, at det er forskellen i gearing og dermed det såkaldte krankinertimoment, som er årsagen.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Krankinertimomentet kan forstås som cyklens modstand mod acceleration. Forestil dig, at du skal accelerere efter rødt lys. Hvis cyklens gearing er høj (som under hurtig cykling på flad vej), er krankinertimomentet stort. Derfor er det vanskeligt at accelerere.
Omvendt er det let at accelerere, hvis cyklens gearing er lav (som under langsom cykling på en stigning).
Krankinertimomentet spiller også en rolle, imens du cykler, fordi hastigheden ikke er helt konstant, men faktisk varierer lidt op og ned i takt med, hvordan der trampes i pedalerne.
Cykling med et stort krankinertimoment, som under hurtig cykling på flad vej, medfører større maksimal kraft i hvert enkelt pedaltråd og er måske forbundet med et større neuralt drive fra hjernen, som igen vil kunne forklare en hurtigere pedalfrekvens.
I videoen ovenfor kan du høre cykelrytter om Chris Anker Sørensens oplevelser med at gå fra flad vej til stejlt bjerg.
\ Kilder
- Ernst Albin Hansens profil (AAU)
- ‘Preferred pedalling cadence in professional cycling’, Medicine & Science in Sports & Exercise (2001), doi: 10.1097/00005768-200108000-00018
- ‘Muscle fibre type, efficiency, and mechanical optima affect freely chosen pedal rate during cycling’, Acta Physiologica Scandinavica (2002), doi: 10.1046/j.1365-201X.2002.01032.x
- ‘Effects of cadence on aerobic capacity following a prolonged, varied intensity cycling trial’, Journal of Sports Science and Medicine (2014)
- ‘Crank inertial load affects freely chosen pedal rate during cycling’, Journal of Biomechanical Engineering (2002), doi: 10.1016/S0021-9290(01)00182-8
- ‘Effects of gradient and speed on freely chosen cadence: the key role of crank inertial load.’, Journal of Biomechanics (2008), doi: 10.1016/j.jbiomech.2008.10.008
\ Etapeprofil – 10. etape
Dagens etape er en udfordrende bjergetape med tre kategori 1-stigninger og en enkelt stigning uden for kategori på Montée du plateau des Glières. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France