Er vi mennesker helt alene i universitet, eller findes der liv et sted derude?
Det er et spørgsmål, vi har søgt at finde svar på i århundreder. Ikke desto mindre står spørgsmålet stadig ubesvaret.
Men er det overhovedet realistisk, at vi en dag kan finde frem til et svar? Og hvad er sandsynligheden for, at der findes liv andre steder i universet end på Jorden?
Det har vi spurgt de tre astro-forskere Liv Hornekær, Lars A. Buchhave og Kai Finster om. Se med i denne Videnskab.dk-video, og find ud af, hvordan videnskaben kan få os tættere på at løse det store mysterium.
Det berømte Fermi-paradoks
Jamen, hvor er de alle sammen henne?
Det berømte spørgsmål blev stillet af fysikeren Enrico Fermi og er sidenhen blevet kendt som Fermi-paradokset.
For universet er uendeligt stort. Der findes milliarder af planeter, hvor der potentielt kan være liv.
Alligevel har vi ikke fundet en eneste organisme på en anden planet end Jorden.
Men hvorfor har vi ikke det? Skyldes det, at vi er alene i universet, eller at vi bare ikke har fundet frem til det liv, der eksisterer?
Det kommer de tre astro-forskere med et bud på i videoen, som du kan finde i toppen af artiklen. Hvis du ser med, kan du også blive klogere på, hvordan de tre astro-forskere leder efter liv i universet.
Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi udgiver videoer om videnskaben i din verden.
De forskere og fagfolk, hvis hjerner vi har plukket til videoen, er:
- Liv Hornekær, professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
- Lars A. Buchhave, professor, DTU Space, DTU.
- Kai Finster, professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.






























