Daus, madpakker, pukaposer og nikotinposer. Kært barn har mange navne. Du kan støde på dem på gymnasier, til ungdomsfester og på erhvervsuddannelser. Nikotionposer er nemlig eksploderet i popularitet blandt især unge, som bruger dem i større stil end tidligere.
De sender ikke røg ned i lungerne ligesom cigaretter, men til gengæld er de både afhængighedsskabende og kan ændre, hvordan din hjerne fungerer for altid.
Men hvorfor kan det påvirke din hjerne, når du fylder den med nikotin? Og hvad sker der i det hele taget i hjernen, når du forbruger det afhængighedsskabende stof? Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video, som du finder i toppen af artiklen.
Unge er i højere risiko for at blive afhængige af nikotin
Nikotinposer er særligt populære blandt unge. Men det er også særligt den aldersgruppe, som er i risiko for at blive afhængige.
Vores hjerner er nemlig først færdigudviklede, når vi er 25-30 år. Det betyder, at unge hjerner er mere formbare. Når du bliver afhængig af nikotin, stiger antallet af nikotinreceptorer i hjernen, og det sker i højere grad, hvis din hjerne ikke er færdigudviklet. Derfor har unge altså en højere risiko for at blive afhængige af det vanedannende stof.
Men det er ikke den eneste konsekvens, der er, hvis du tager nikotin som ung. Se med i denne Videnskab.dk-video, og find ud af, hvordan nikotin påvirker især unge hjerner.
Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi udgiver videoer om videnskaben i din verden.
De forskere, hvis hjerner vi har plukket til videoen, er:
- Jesper Andreasen T., lektor, translational og klinisk farmakologi, Københavns Universitet.
- Charlotta Pisinger, professor, forskningsoverlæge, Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Region Hovedstaden.
