Danske forskere tror på, at deres nyudviklede lægemiddel potentielt kan udkonkurrere eksisterende lægemidler mod svær overvægt.
Det fører nemlig til større vægttab – i hvert fald i museforsøg – og de har endnu ikke observeret bivirkninger hos musene.
Studiet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, som er noget af et videnskabeligt nåleøje.
Mens Wegovy og lignende medicin mod svær overvægt, vi har i dag, kan betragtes som første generation af effektive lægemidler, mener Christoffer Clemmensen, at det nye studie, som han sammen med kolleger står bag, skuer mod fremtiden.
»Lægemidlet virker ved at påvirke hjernens plasticitet, og det ser ud til at være meget effektivt,« siger Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det kan have årelange udsigter, før det nye vægttabsmiddel måske en dag kan komme svært overvægtige til gode. Forskningen er fortsat på et meget tidligt stadie, og det er langt fra sikkert, at de lovende resultater på museforsøg vil kunne overføres til mennesker.
\ Hvad er plasticitet i hjernen?
Hjernens plasticitet, også kendt som neuroplasticitet, er hjernens evne til at omstrukturere sig selv ved at danne nye neurale forbindelser. Det gør, at hjernen kan tilpasse sig nye erfaringer, lære nye færdigheder samt komme sig efter skader.
Kilde: Københavns Universitet
»Det er genialt«
På trods af forbeholdene har forskerne bag de nye resultater store forhåbninger til deres vægttabsmiddel. Og selvom der i dag allerede er effektive lægemidler på markedet mod svær overvægt, er der bestemt brug for flere, mener Christoffer Clemmensen.
»Mere end én milliard mennesker har et BMI på over 30. Derfor er det i stigende grad relevant at forsøge at udvikle lægemidler, der skal tages mindre frekvent end de nuværende lægemidler, og som kan hjælpe kroppen til at fastholde en lavere vægt,« siger Christoffer Clemmensen.
Svær overvægt en forskelligartet sygdom, og med nuværende lægemidler oplever cirka 15 procent et meget ringe vægttab, mens andre må stoppe behandlingen på grund af bivirkninger.
»Mange oplever altså ikke en succes. Der er ingen 'magic bullet', og derfor ser vi et behov for hele tiden at udvikle nye lægemidler, der virker på forskellige måder,« siger Christoffer Clemmensen.
Det er Jan-Wilhelm Kornfeld, professor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og gruppeleder ved Novo Nordisk Centret for Adipocyte Signaling ved Syddansk Universitet, enig i.
»Hvad der er så særligt ved det her studie, er, at forskerne bruger et eksisterende lægemiddel til at bringe et andet lægemiddel ind i hjernen,« forklarer Jan-Wilhem Kornfeld, som ikke har været en del af studiet, og tilføjer:
»Det er genialt.«
Det er nok også derfor, de danske forskere har fået udgivet deres forskning i det prestigefyldte tidsskrift Nature, mener Jan-Wilhelm Kornfeld.
»Det er sådan noget, der måske sker én gang i livet for en forsker,« siger han og tilføjer:
»Studiet præsenterer en ny tilgang til svær overvægt, og det er meget smart og af høj kvalitet.«
»En trojansk hest«
I studiet viser de danske forskere, at det kendte vægttabshormon GLP-1 kan bruges på en helt ny måde. GLP-1 er i forvejen kendt fra vægttabsmidler såsom Wegovy og Mounjaro. Men i det nye studie har forskerne koblet det velkendte hormon sammen med nogle særlige molekyler. Disse molekyler blokerer for et særligt protein, den såkaldte NMDA-receptor, der er central i skabelsen af langvarige ændringer i hjernen.
»Vi har kemisk 'klistret' de særlige molekyler, der blokerer NMDA-receptoren på GLP-1, med formål at anvende det som 'en trojansk hest',« forklarer Jonas Odgaard Petersen, postdoc i lægemiddeludvikling ved Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet.
»Via GLP-1 ’smugler’ vi de her molekyler eksklusivt ind i de neuroner, der er vigtige for vores appetitregulering. Uden GLP-1 ville molekylerne ramme hele hjernen og altså være meget uspecifikke.«
»Vi viser, at vi kan opnå positive effekter på vægttab fra begge stoffer, samtidig med at vi undgår negative bivirkninger af NMDA receptor-blokkeren,« tilføjer han.
\ GLP-1 og NMDA-receptoren
- GLP-1 (Glucagon-like peptide 1) er et tarmhormon, kroppen producerer i forbindelse med måltider. Det medfører insulinudskillelse og signalerer mæthed i hjernen. De lægemidler, der får megen medieomtale i øjeblikket såsom Wegovy (Novo Nordisk) og Mounjaro (Eli Lilly) er langtidsvirkende stoffer, som er baseret på GLP-1, såkaldte GLP-1-baserede analoger. I dette studie har forskerne lavet deres egen analog af tarmhormonet GLP-1.
- NMDA-receptoren (N-methyl-D-aspartat-receptoren) er en ionkanalreceptor, der spiller en afgørende rolle i signaltransmissionen mellem neuroner i hjernen. Disse receptorer er specifikt følsomme over for neurotransmitteren glutamat. NMDA-receptoren er kendt for sin rolle i at regulere synaptisk plasticitet, læring og hukommelse.
Desuden har NMDA-receptorer også været forbundet med en række neurologiske og psykiatriske lidelser, herunder Alzheimers sygdom og depression. Derfor er de blevet et vigtig mål for forskning og udvikling af lægemidler, der sigter mod behandling af disse lidelser. Nu viser de danske forskere, at NMDA-receptoren også er central for vægttabsmedicin.
Kilde: Christoffer Clemmensen
Når forskerne kombinerer GLP-1 med de her molekyler, ser de altså en »meget forstærket effekt«. I nogle tilfælde taber musene sig dobbelt så meget som de mus, der kun får GLP-1-medicin.
Det kan betyde, at fremtidige patienter kan tage mindre medicin, men opnå samme vægttab. Og derudover kan medicinen være et alternativ til personer, der ikke opnår en god effekt af den vægttabsmedicin, der allerede eksisterer.
Museforsøg
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, at meget medicin, der bliver afprøvet i lovende museforsøg, ikke viser sig at have samme effekt, når midlerne senere testes i kliniske forsøg på mennesker.
Fordi den nye medicin indtil videre kun er udført på mus og rotter, ved vi derfor endnu ikke, hvordan den vil påvirke mennesker.
»Det er altid en begrænsning ved sådanne studier,« siger Jan-Wilhelm Kornfeld.
Christoffer Clemmensen og Jonas Odgaard Petersen har – sammen med en tredje kollega – af den grund startet deres eget biotekselskab, et spinout-selskab fra Københavns Universitet, hvor de er i gang med at rejse penge, så de kan fortsætte forskningen i at udvikle vægttabslægemidlet.
\ Sådan opstod idéen
Det var i forbindelse med deres anvendelse til behandling af kronisk depression og Alzheimers sygdom, at de danske forskere i første omgang blev interesseret i den gruppe af molekyler.
De særlige molekyler blokerer et såkaldt recepter-protein kaldet NMDA-receptoren, der er central i skabelsen af langvarige ændringer i hjernen.
»Den her familie af molekyler kan have vedblivende effekter på hjernen, og efter enkelte behandlinger kan man se langvarige ændringer i hjernens plasticitet. Vi ser indikationer på de vedvarende effekter i vores forsøg, men først og fremmest ser vi den her meget forstærkede vægttabseffekt,« forklarer Christoffer Clemmensen.
At potentialet er stort, er de slet ikke i tvivl om.
»Vi ved allerede, at GLP-1-baserede lægemidler virker godt til vægttab. De her stoffer, vi kobler sammen med GLP-1, påvirker et signalstofsystem i hjernen, som vi ved er genetisk forbundet med kropsvægtregulering. Det spektakulære er, at når vi kemisk sammenkobler de to stoffer, så ser vi den her meget forstærkede vægttabseffekt og undgår samtidig bivirkningsprofilen fra NMDA-receptor-blokkeren,« understreger Christoffer Clemmensen.
Medicinen skal dog først igennem tre kliniske testfaser, hvor man tester det i mennesker, og derfor kan der ifølge Christoffer Clemmensen gå op mod otte år, før medicinen rammer hylderne.
\ Kilder
Lyt til podcasten Brainstorm
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen? Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på 'subscribe' eller søge efter 'Brainstorm' i en podcastafspiller på din mobiltelefon.

































