Mikroalger kan skabe iltsvind – men de producerer også din omega-3 

Måske du er en af dem, der med større eller mindre fornøjelse lader en skefuld fiskelevertran glide ned med morgenmaden. Det kan der også være god mening i, da levertrannen blandt andet indeholder mange omega-3-fedtsyrer.

Omega-3 fedtsyrer har flere gavnlige effekter for os relateret til hjerte-kar-sygdomme og i for eksempel udviklingen af hjernen. Omega-3-fedtsyrer er en gruppe af flerumættede fedtsyrer, der, hvis man kigger på den kemiske struktur, alle har en dobbeltbinding ved tredjesidste kulstof-atom (heraf navnet omega-3). De er essentielle, hvilket vil sige, at vi ikke kan fremstille dem selv, men er nødt til at få dem gennem vores kost.

På trods af at vi kan spise fisk som kilde til omega-3, er disse fedtsyrer faktisk ikke noget, som fiskene producerer selv. Omega-3-fedtsyrer produceres nemlig af mikroalgerne.

Når fiskene spiser algerne, eller spiser vandlopperne, som har spist algerne, ophobes omega-3-fedtsyrer i dem. På den måde akkumuleres fedtsyrerne op gennem fødekæden helt op i store rovfisk eller i os, når vi spiser levertran ved morgenbordet.

I afsnit 4 af Plantejagten sæson 2 fik vi besøg af lektor Nina Lundholm fra Statens Naturhistoriske Museum til en snak om netop dette.

Hvad er mikroalger egentlig?

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Det er en stor og varieret gruppe af encellede organismer. Langt de fleste laver fotosyntese, men det gør dem ikke til planter.

Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO₂) til ilt.

Mikroalgerne har mange potentialer, men vi har stadig for høje niveauer i vores vande

Det er ikke kun fisk og mennesker, der nyder godt af mikroalgerne. Det gør for eksempel også skaldyr. I episode 4 af Plantejagten besøger vi også DTU Aqua på Mors i Limfjorden, som her har et østersopdræt.

Det vil sige at de, i de første måneder af østersenes liv, opdrætter dem indendørs i kontrollerede omgivelser. Klækkeriet bruges blandt andet af forskere i undersøgelser af bæredygtig fødevareproduktion og ikke mindst udsætning af østers ud i forskellige genopretningsprojekter.

Østers er sultne dyr, og indenfor i klækkeriet dyrker de da også rigeligt med store poser fyldt med hver mange liter mikroalger, der bruges til foder for de mange østers.

Det vil sige, at mikroalgerne til foder ikke kommer fra Limfjorden, der ellers bugter sig lige uden for bygningen. De er dyrket indendørs, hvor væksten kan kontrolleres.

Man skulle ellers tro, at det var smart at bruge mikroalger fra fjorden, for Limfjorden er belastet af for høje algeniveauer. På trods af algernes vigtige rolle i fødekæder er de som alting i vores økologiske systemer en balance, der kan skævvrides.

Med den næringsbelastning, der er på Limfjorden fra oplandet, følger problemer med algeopblomstringer. De høje niveauer af alger kan medføre iltsvind og true den økologiske tilstand i fjorden.

Men man kan ikke høste de mange alger og bruge dem som omega-3-tilskud eller i klækkeriets østersfoder. Dels fordi der i algeopblomstringerne kan der forekomme giftige alger, som forhindrer en industriel brug af disse. Derudover vil en høst af naturlige mikroalger kræve energirig opkoncentrering. Og det sætter sine begrænsninger for brugen af naturlige alger.

Lyt med til Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger. Klik på afspilleren øverst på siden, eller find Plantejagten i din podcast-app.