Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber.
For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig?
I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling.
Vi får hjælp på jagten af Sidsel Damsbo Andersen, der er biolog og leder polletællingen hos Astma-Allergi Danmark, og dykker ned i allergiens mekanik sammen med overlæge og professor Allan Linneberg, der har forsket i allergier i mange år.
Hassel blomstrer i det tidlige forår og skyder allergisæsonen i gang. Hasselpollenallergi er dog blandt de mindre hyppige, så de fleste allergikere slipper helskindede gennem foråret, inden de helt store plager som birk, græs og bynke går i blomst senere på sæsonen.
Planterne vil os intet ondt – de prøver bare at formere sig
Pollen indeholder planters sædceller, og for planten gælder det om at få dem flyttet fra den hanlige del af en blomst (støvdrageren) til den hunlige blomsterdel (griflen). Gerne på en anden plante, så planterne kan få blandet deres gener.
Hvor nogle planter får hjælp til processen af dyr, for eksempel ved insektbestøvning, bruger hassel, birk og græs, sammen med de fleste andre allergifremkaldende arter, en anden strategi: vindbestøvning.
Vindbestøvning er en simpel strategi: Hvis man producerer nok pollen, og slipper dem fri, er der stor sandsynlighed for, at nogle af dem lander på det rette sted hos en nabos hunblomst.
Men strategien kræver, at man producerer enorme mængder pollen. Hver eneste af hasselbuskens rakler, som i foråret dingler fra træets grene, indeholder omkring 3,9 millioner pollen. Der kan sidde flere hundrede rakler på en enkelt busk, så milliarder af pollen bliver hurtigt sluppet fri i foråret.
Det er meget få af disse pollen, der ender deres liv på en af de undseelige, men smukke, små lyserøde hunblomster, der sidder adskilt fra hanblomsten på hasselbuskens grene. De fleste af dem falder på jorden, men der er også nogle, der finder vej ind i vores øjne og lunger.
\ Om Plantejagten
Plantejagten er en podcastserie, som i løbet af 2024 når op på i alt 31 afsnit. Den handler om alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
På Instagram kan du se billeder af de planter, der indgår i hvert enkelt afsnit.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er postdocer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Plantejagten er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Videnskab.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Massevis af pollen i luften kan få et understimuleret immunsystem til at gå grassat
Her er der risiko for, at de udløser en allergisk reaktion. En allergisk reaktion opstår, når kroppen tror, at der er noget farligt på vej ind, som skal elimineres.
Det sørger immunsystemet for, og det er immunsystemets aktivitet, vi mærker, når vi får en feberagtig følelse og bliver snottede.
Allergi udløses af antistoffer af typen immunoglobulin E, som, man mener, oprindeligt havde til formål at bekæmpe parasitter, såsom orme, i vores krop.
Over de seneste 50 år er andelene af allergikere steget eksplosivt, og måske er det, fordi immunsystemet ikke har helt så travlt som tidligere.
Det er hovedtanken i den populære ’hygiejnehypotese’, der forsøger at forklare stigningen. Den går ud på, at vi i dag i forhold til tidligere bliver udsat for færre infektioner og mindre skidt og snavs.
Ifølge hypotesen kan det få immunsystemet til i stedet at reagere imod ellers ’venlige’ proteiner og andre molekyler, som findes i miljøet. Det kan for eksempel være overfladeproteinerne på pollen, som man så udvikler allergi imod.
Immunsystemet kan trænes for at forebygge allergi
Foruden mindre eksponering til blandt andet skidt og snavs kan det også have betydning for allergirisikoen, om kroppen udsættes for et bestemt allergen i en ung alder.
Her findes der et interessant eksempel fra fødevareallergiens verden: I Storbritannien anbefalede man i en del år, at børn under en vis alder ikke måtte spise peanuts.
I den periode så man en epidemi af peanutallergi, hvilke fik nogle forskere til at foreslå en sammenhæng. Altså at peanutallergiepidemien måske var forsaget af, at børnene ikke lærte proteiner fra peanuts at kende fra en tidlig alder.
Dette gav anledning til et kontrolleret studie, som ganske rigtig viste, at man kan forbygge peanutallergi ved at give små børn og babyer peanut som en del af kosten.
Allan Linneberg har forsket i allergier hele sin karriere og har en drøm om at undersøge, om erfaringen fra eksemplet med peanutallergi måske kan overføres til andre allergier.
Hans hypotese er, at man måske kan forebygge allergi hos børn med høj risiko for at udvilke allergi ved bevidst at eksponere dem for allergener i en ung alder, for eksempel fra hassel, birk og græs.
Allan forudser, at en sådan forebyggende indsats kunne blive et godt supplement til de behandlinger, der findes i dag. Her kan man enten lindre symptomerne med eksempelvis antihistaminer, binyrebarkhormoner eller immunoterapi, hvor man udsætter kroppen for allergener over lang tid i form af tabletter eller indsprøjtninger.
Hassel findes overalt i Danmark, så det er bare om at komme ud i foråret og nyde de fine små blomster. Forhåbentlig uden øjne, der løber i vand.
Lyt med på vores jagt efter hassel ved at klikke på afspilleren øverst i artiklen, eller find Plantejagten i din podcast-app.
