Mikroplast er overalt, fra fjerntliggende bjergtoppe til dybhavsgrave, men også i mange dyr, blandt andet mennesker.
Den mest almindelige mikroplast i miljøet er mikrofibre, plastikfragmenter formet som små tråde eller filamenter. Mikrofibrene kommer mange steder fra, for eksempel cigaretskod, fiskenet og reb, men syntetiske tekstiler, som konstant 'fælder' mikrofibre, er den største kilde.
Tekstilerne fælder mikrofibre, når de bliver fremstillet, når vi har tekstilerne på, og når vi skiller os af med dem, men især når de bliver vasket.
Én enkelt vask kan afgive flere millioner mikrofibre. Mange faktorer spiller en rolle for, hvor mange fibre der afgives, blandt andet stoftype, slitage, vaskemiddel, temperatur og længden på vaskecyklussen.
Min forskning fokuserer på kyst-økologi og vandforurening, blandt andet i New York og New Jerseys moser og flodmundinger, hvor menneskelige aktiviteter har haft store konsekvenser.
Her er en række ting, du kan gøre for at reducere mikroplastforureningen fra din vaskemaskine.

Fra tekstiler til vand og jord
Mikrofibrene knækker af tøjet i vaskemaskinen, og så løber fibrene med vaskevandet ud i spildevandsstrømmen, som normalt bliver ledt videre til et rensningsanlæg.
Avancerede rensningsanlæg kan fjerne op til 99 procent af mikrofibrene fra vandet, men fordi én enkelt vask kan producere millionvis af fibre, indeholder vandet, der er behandlet og udledt fra anlægget, stadig et stort antal fibre.
Mikrofibre, der bundfældes i løbet af renseprocessen i rensningsanlægget, ender i spildevandsslam, som er en blanding af faste materialer, der behandles for at fjerne patogener.
Renset spildevandsslam bliver ofte brugt til jordbrugsformål som gødning.
Det betyder, at mikrofibre kan trænge ind i luft og jord og overført til jordens organismer og de landbaserede (terrestriske) fødekæder eller optaget af afgrøderne.
Det kan få store konsekvenser, når mikroplast skyller ud i floder, søer og bugter.
Fisk og andre vandlevende dyr risikerer at spise mikroplasten, hvilket har effekt på deres biokemi, fysiologi, reproduktion, udvikling eller adfærd.
Mikroplast indeholder kemiske tilsætningsstoffer, blandt andet stoffer som ftalater og bisphenol A, der kan sive ud og få sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker og dyr, blandt andet effekter på det endokrine system.
Mikrofibre fra tekstiler indeholder også andre kemikalier, som har vist sig at være giftige, som tekstilfarvestoffer, brandhæmmende stoffer og stoffer, som afværger, at tøjet bliver krøllet.
Derudover kan forurenende stoffer, der er til stede i vandet, som metaller og pesticider, klæbe til mikroplastpartiklerne og skabe en ‘cocktail’ af forurenende stoffer, der kan blive overført til de dyr, der spiser dem.
Sådan vasker du mere bæredygtigt
Der er forskel på, hvor hurtigt forskellige tekstiler fælder mikrofibre.
Fibrene knækker hurtigere af et løst vævet stof, der føles fnugget eller blødt, som for eksempel fleece, end et tæt vævet stof.
Selvom tøj af naturlige fibre, som bomuld og uld, ved første øjekast ser ud til at være løsningen, knækker der desværre også mikrofibre af disse tekstiltyper, der kan opsnappe forurenende stoffer i miljøet.
Tekstilforskere og producenter er i gang med at udvikle stoffer, der fælder mindre end de eksisterende, takket være funktioner som længere fibre og belægninger, som skal reducere mængden af mikrofibre.
Her er en række måder, du kan mindske mængden af mikrofibre fra dit vasketøj:
- Vask knap så ofte.
- Sørg for, at vaskemaskinen er fuld. En halvfuld maskine er skyld i, at flere mikrofibre knækker af, fordi tøjet bliver udsat for mere friktion i løbet af vaskecyklussen.
- Brug koldt vand, så knækker færre mikrofibre af end ved varmt vand.
- Brug mindre vaskemiddel, det mindsker afgivelsen af mikrofibre.
- Brug en frontbetjent vaskemaskine, hvor centrifugeringen producerer færre mikrofibre.
- Tør vasketøjet på en tørresnor. Tørrer du tøjet i tørretumbleren udledes yderligere mikrofibre til luften fra tørretumblerens udluftning.
Vaskeposer og vaskebolde
Der findes en række produkter, som opsamler mikrofibre i vaskemaskinen, inden de løber ud med vaskevandet.
Man kan for eksempel bruge vaskeposer fremstillet af vævet monofilament, der ikke bliver opløst til fibre. Vasketøjet vaskes, mens det ligger i posen, som fanger mikrofibre, der knækker af tøjet.
Et studie af en vaskepose kaldet Guppyfriend viser, at posen indsamlede omkring en tredjedel af afgivne mikrofibre.
En anden mulighed er et produkt kaldet Cora Ball, som er en plastikbold med ‘stilke’ toppet med bløde plastikskiver, der fanger mikrofibrene.
Bolden, som reducerer mængden af mikrofibre med cirka 25 til 30 procent, er nok ikke egnet til løst strik, fordi den kan sætte sig fast i garn og tråde og beskadige tøjet.
Filtrér dit skyllevand
Der findes flere slags eksterne filtre, som kan eftermonteres på eksisterende vaskemaskiner.
Eksterne filtre kan fjerne op til 90 procent af mikrofibrene fra skyllevandet.
Filtrene skal renses jævnligt, og de opsamlede mikrofibre skal bortskaffes sammen med andet fast affald. Altså ikke ned i afløbet, hvor de bare vil ende i spildevandet igen.
I et studie fra 2021 installerede forskere vaskemaskinefiltre i 97 hjem i en by i delstaten Ontario i Canada, hvilket repræsenterede omkring 10 procent af byens husstande.
De fandt, at filtrene reducerede mængde af mikrofibre i behandlet vand fra det lokale renseanlæg markant.

En del producenter fremstiller nu vaskemaskiner med indbyggede mikrofiberfiltre.
Frankrig har indført krav om, at alle nye vaskemaskiner skal være udstyret med filtre i 2025, og Australien har meldt ud, at filtre vil være påkrævet i vaskemaskiner til kommercielle og private boliger i 2030.
I USA blev et lignende krav vedtaget af Californiens lovgivende forsamling i 2023, men guvernør Gavin Newsom nedlagde veto mod lovforslaget. Han sagde, at han var bekymret for omkostningerne for forbrugerne.
Overvejer lovkrav om filtre i vaskemaskiner
Et økonomisk studie bestilt af Ocean Conservancy viser, at filtrene kun vil øge prisen på vaskemaskiner med 14 til 20 dollar per maskine. Flere amerikanske delstater overvejer lovkrav om filtre i vaskemaskiner.
Jeg mener, at det er et rimeligt og overkommeligt skridt at kræve, at producenterne sætter filtre i vaskemaskinerne, der kan fange mikrofibre, og som hurtigt vil reducere de enorme mængder af mikrofibre i spildevandet.
Den endelige løsning vil være at designe tekstiler, som ikke fælder mikrofibre, men udviklingen vil tage tid, og det samme gælder for indførelsen af nye tekstiler i forsyningskæden.
I mellemtiden er filtre den mest effektive måde at takle problemet på.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
































