Kan du huske den stribede kjole, der enten var blå og sort eller hvid og guld, alt efter hvem der kiggede på den? Den florerede på flere sociale medier under hashtagget #kjolegate, og vi diskuterede alle sammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.
Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den orange. Vi blev nemlig snydt af en optisk illusion.
Og optiske illusioner er netop det, Museum of Illusions, som lige er åbnet i København, har specialiseret sig i.
I anledning af åbningen er podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted på museumstur for at finde ud af, hvordan optiske illusioner kan bedrage hjernen til at se noget, der i virkeligheden ser helt anderledes ud.
For hvorfor kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har, eller at noget for eksempel bevæger sig, selvom det står bomstille?
Det undersøger værterne med hjælp fra professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Randi Starrfelt, som er med på museumstur og guider værterne igennem de optiske illusioner.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app. Bare søg efter ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Vores opmærksomhed er begrænset
Når du tror, at en kjole er guldfarvet, selvom den i virkeligheden ikke er det, bedrager din hjerne dig. Den foretager simpelthen en fejltolkning af et synsindtryk, så du opfatter noget, i dette tilfælde kjolens farve, der i virkeligheden ser helt anderledes ud. Og det kan der være flere forklaringer på.
Vi har blandt andet en ret begrænset opmærksomhed. Derfor kan vi ikke opfatte alt på én gang. Det betyder, at vores hjerne kan finde på at udfylde hullerne, med det, den mener, er sandsynligt. En del af det, vi ser omkring os, er altså noget, vores hjerner i virkeligheden har opdigtet.
Samtidig kan skygger også snyde vores syn. Hvis vi for eksempel ser et billede af et jordbær, som er i skygge, ændrer skyggen farven på billedet. Men fordi vi forventer, at et jordbær er rødt, kan vores hjerner snyde os til at tro, at billedet også er rødt, selvom skyggen har gjort billedet mere gråligt.
Men hvis vores hjerner opdigter en stor del af den virkelighed, vi opfatter, hvad kan vi så regne med, og hvad er egentlig virkeligt? Kan du for eksempel regne med, at din computer virkelig er firkantet, eller er det også din hjerne, som har opdigtet formen på din Macbook?
Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm. Hvis du lytter med, kan du også finde ud af, hvordan værterne blev snydt på Museum of Illusions. Og hvorfor vi ikke kan tvinge vores hjerner til at se sandheden bag de optiske illusioner, men stadig ser en guldfarvet kjole, selvom vi godt ved, at den er orange.
I episoden kan du også høre mere om:
- Et optisk trick, der kan få det til at ligne, at et menneske af almindelig højde er 20 centimeter lang.
- Hvordan vores hjerne får det til at se ud som om, et objekt bevæger sig, selvom det står stille.
- Hvorfor optiske illusioner er et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer.
