Tak planterne for din medicin

Helt fra de tidligste civilisationer har planter spillet en vigtig rolle i vores liv. Et af de steder planter har haft, og stadig har, en stor betydning er som kilde til vores medicin.

Det er omdrejningspunktet for årets første afsnit af podcasten Plantejagten.

Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.

Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.

Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.

Planter kan ikke flytte sig, og det er heldigt for os

Hvorfor er planterne så interessante, når det kommer til at finde medicinske stoffer?

Svaret ligger delvist i planternes manglende evne til at flytte sig. Fordi de ikke kan flytte sig, skal de kunne beskytte sig mod angreb af insekter og bakterier, tiltrække insekter til bestøvning, afskrække herbivorer (planteædere) og så videre.

Dette har formentligt bidraget til udvikling af et stort arsenal af, hvad vi kalder specialiserede metabolitter. Det er kemiske stoffer, som planten bruger til for eksempel forsvar.

Ud over en gavnlig effekt hos planten vil nogle af de samme stoffer også have medicinsk virkning, hvilket gør planter til en guldgrube i udvikling af medicin.

Planterne, som vi ofte overser i hverdagen, inspirerer kemikerne

En af de planter, du nok støder på, som har medicinske egenskaber, er vintergækken (Galanthus nivalis).

Den indeholder blandt andet stoffet galantamin. En modificeret version af galantamin har aktivitet i vores nervecellers forbindelser, de såkaldte synapsespalter.

Her bremser stoffet effekten af Alzheimers sygdom og andre relaterede demenssygdomme.

Galantamin kan udvindes af vintergæk og også fra andre planter i samme familie med højere koncentrationer af stoffet. Men teknisk set behøves planter ikke længere for at skaffe galantamin. Stoffet kan nemlig fremstilles syntetisk.

Dette gælder bestemt ikke alle medicinske stoffer. Der findes stadig medicinske stoffer, som skal udvindes fra planter og ikke kan erstattes af et syntetisk fremstillet produkt.

Selvom kemikerne bliver dygtigere til at syntetisere medicin, er det bestemt ikke en grund til at være ligeglad med planternes indhold af stoffer. Planternes stoffer udgør stadig en slags skabelon og er en inspirationskilde, når kemikere syntetiserer lignende medicin.

Derfor er der også god grund til at lede efter nye aktive stoffer i planteriget, som potentielt kan lede til morgendagens medicin.

En af de forskere, der er på skattejagt efter potentielle medicinske stoffer, er professor Dan Stærk fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

I det første afsnit af Plantejagten årgang 2024 besøger vi professor Dan Stærk.

Skattejagten efter medicinske stoffer

I Dan Stærks forskningsgruppe kigger de på hele processen fra at trække mulige aktivstoffer ud af planterne til at screene stofferne for deres effekt mod kræft og metaboliske sygdomme samt mikrobielle infektioner.

Der er næsten ikke det sted, Dan Stærk ikke kan lede efter morgendagens medicin. Han nævner for eksempel plantebaseret affald som en mulig kilde. For når vi begynder at spise mere plantebaseret kost, smider vi også flere plantedele ud i vores affald.

Måske kan der her gemme sig bioaktive stoffer, så plantematerialet kan give en kæmpegevinst i stedet for bare at gå til spilde.

Men hvordan kan det overhovedet være, at et stof udviklet i planterne til deres egen overlevelse også kan have en helbredende virkning på sygdomme i vores kroppe?

Det skyldes, at planter igennem evolutionen har udviklet aktive planteindholdsstoffer med tredimensionelle strukturer, der som hånd i handske blokerer livsvigtige processer i eksempelvis bakterier.

Da mange af disse vitale processer er ens på tværs af forskellige organismer, er der en vis sandsynlighed for, at de aktive planteindholdsstoffer også kan virke hæmmende mod tilsvarende processer i kræftceller, forklarer Dan Stærk.

Er der stadig planter derude, vi ikke har undersøgt?

Planter har været brugt medicinsk i tusindvis af år. Det er dog relativt kort tid siden, at en sådan brug blev videnskabeliggjort, og rene stoffer blev udvundet fra planterne.

Det begyndte tidligt i 1800-tallet, da en tysk forsker, Friedrich Sertürner, udvandt morfin fra opiumvalmuen (Papaver somniferum).

Siden har skattejagten raset, og mange andre stoffer er blevet isoleret. Dan Stærk står da derfor også på skuldrene af mange hundrede års videnskab, når han leder efter morgendagens medicin i alt fra jungler til bioaffald.

Betyder det så, at planteriget er gennemsøgt for potentielle medicinske stoffer?

Slet ikke. Kun en lille andel af planteriget er undersøgt for sådanne aktive stoffer, og der er derfor stadig rig mulighed for, at der findes planter derude, der kan kurere os for sygdomme i fremtiden.

Faktisk findes der stadig områder på Jorden, hvor vi ikke engang kender de planter, der er. Samtidig forsvinder mange arter, så videnskaben er hele tiden på bagkant i forhold til at få planterne undersøgt.

Du kan selv tage med på Plantejagten efter ny medicin. Klik på afspilleren øverst på siden, eller find Plantejagten i din podcast-app.