Søknæleren – eller knælerrejen (Stomatopoda) – slår en proper næve, der kunne gøre selv Mike Tyson og Muhammed Ali grønne af misundelse.
For dens slag har en acceleration, der svarer til et .22-kaliber projektil, som de bruger mod blæksprutter, fisk og andre knælerrejer, viser ny undersøgelse fra University of California, Santa Barbera i USA, skriver Popular Science.
Undersøgelsen omfattede et superkamera, som kunne optage mellem 30.000 og 40.000 billeder i sekundet.

Her viste videooptagelserne, hvordan knælerrejerne nærmest omgående begyndte på at slås mod hinanden, men også at deres stærke skal absorberede cirka 20 procent af slaget fra andre knælerrejer.
For ifølge studiets ledende forsker, professor i marinebiologi Patrick Greene, slås kuglerejerne ofte med hinanden:
»Konkurrerende knælerrejer slår kuglelignende slag på hinandens pansrede haleplader, eller telsoner, under kampe om tilflugtssteder,« siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med studiet.
I forbindelse med undersøgelsen var Patrick Greene nysgerrig efter, hvordan knælerrejens hale påvirkede, hvordan den modtog slag.
Så han satte knælerrejer op mod hinanden.
Observationerne viste, at placeringen af halen havde stor betydning for absorberingen af slaget.
»Det gav logisk mening for mig, at hvis du holder din rustning fra jorden, vil du kunne sprede mere energi (fra slaget, red.). Tænk på en bokser, der bevæger sig med et slag, som de modtager,« slutter han.
Prip

































