Du gør sikkert dine sko rene, hvis du træder i noget mudret eller ulækkert (lige en hurtig opfrisker til alle hundeejerne: Saml lige op efter din hund).
Men tager du også skoene af, så snart du kommer hjem? Det gør masser af mennesker nemlig ikke. For mange er det, de slæber ind i hjemmet via skosålerne, det sidste, de tænker på.
Vi er miljø-kemikere, som har brugt et årti på at undersøge indemiljøet og de forurenende stoffer, vi bliver udsat for i vores hjem.
Selvom vores undersøgelse af indendørsmiljøet via vores DustSafe-program langt fra er afsluttet, er forskningen i spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst at tage skoene af i hjemmet, ganske klar.
Det er bedst at efterlade snavs, skidt og møg udenfor døren.
Hvilke forurenende stoffer er der i dit hjem, og hvordan kom de indenfor?
Vi bruger helt op til 90 procent af vores tid indendørs, så spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at have sko på i huset eller ej, er ikke helt ligegyldigt.
Politisk fokus ligger typisk på det udendørs miljø: Jord, luftkvalitet og miljømæssige folkesundheds-risici. Der er dog stigende lovgivningsmæssig interesse for spørgsmålet om den indendørs luftkvalitet.
Det er ikke kun støv og snavs fra mennesker og kæledyr, der fælder hår og hud, som hober sig op i hjemmet. Omkring 1/3 af det kommer kommer udefra, enten blæst ind eller trampet med ind under de anstødelige skosåler.
Nogle af de mikroorganismer, der kan være at finde på sko og gulve, er lægemiddelresistente patogener, så som hospitalsassocierede patogener (i form af vira eller bakterier), som er meget svære at behandle.
Tilsæt kræftfremkaldende giftstoffer fra vejbelægningen på asfalten og hormonforstyrrende plænekemikalier, og pludselig ser du måske snavset på dine sko i et nyt lys.
Et hav af indendørs skadelige stoffer
Vores arbejde involverede måling og vurdering af eksponering for en række skadelige stoffer fundet i hjemmet, blandt andet:
- Antibiotika-resistente gener (gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika)
- Desinficerende kemikalier i hjemmet
- Mikroplastik
- Perfluorerede kemikalier (også kendt som PFAS eller 'evighedskemikalier' på grund af deres tendens til at forblive i kroppen og ikke blive nedbrudt) brugt i en lang række industrielle, husholdnings- og fødevareemballageprodukter
- Radioaktive stoffer
Et stærkt fokus i vores arbejde er vurderingen af niveauert af potentielt giftige metaller (som arsen, cadmium og bly) i hjem i 35 lande (blandt andet Australien).
\ Læs mere
Lugt- og farveløse
Disse forurenende stoffer - og vigtigst af alt det farlige neurotoksin bly - er lugt- og farveløse.
Så der er ingen måde, vi kan vide, om farerne ved blyeksponering kun er i jorden omkring huset eller i vandrørerne, eller om de også er på gulvet i stuen.
Forskning indikerer dog, at der er en meget stærk forbindelse mellem blyet inde i hjemmet og blyet i havejorden.
Den mest sandsynlige årsag til denne forbindelse er snavs blæst ind fra haven eller trådt ind i hjemmet på skoene og på kæledyrenes lodne poter.
Denne forbindelse siger noget om, hvor højt vi bør prioritere, at stoffer fra udendørs miljøet forbliver netop dér (du kan læse tips om det hér).
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Findes stort set overalt
En nylig artikel i Wall Street Journal hævder, at sko i hjemmet ikke er så skadelige endda. Forfatteren gør opmærksom på, at E. coli – farlige bakterier, der udvikler sig i tarmene hos mange pattedyr, blandt andet mennesker – er så vidt udbredt, at det stort set er at finde overalt.
Så det burde ikke være nogen overraskelse, at E. coli er at finde på skosålerne (faktisk hele 96 procent af dem, som artiklen påpeger).
Men lad os lige slå én ting helt fast: Selvom det er fint at være videnskabelig og holde fast i begrebet E. coli, er det (for at sige det lige ud) bakterier, der er forbundet med afføring.
Uanset om det er vores eller Fidos, kan det potentielt gøre os meget syge, hvis vi bliver eksponeret for et højt niveau.
Og lad os se det i øjnene - det er også bare uhumsk. Hvorfor sprede det rundt i huset, hvis der er et helt enkelt alternativ – at tage skoene af ved døren?
Tag skoene af!
Så hvad er ulempen ved ikke at gå med sko på indendørs?
Udover at vi lejlighedsvis risikerer at støde tæerne, er der fra et miljømæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt ikke mange ulemper ved at have et skofrit hus.
Hvis du efterlader dine sko på måtten ved indgangen, efterlader du også de potentielt skadelige patogener netop dér.
Vi ved alle, at forebyggelse er langt bedre end behandling, og at tage skoene af ved døren er en grundlæggende og nem forebyggelsesaktivitet for mange af os.
Har du brug for sko som støtte til fødderne? Nemt! Bare brug et par 'indendørssko', som aldrig bliver brugt udenfor.
Nyd naturen - men lad skidt og møg bliver derude
Tilbage er står spørgsmålet om det 'sterile hus-syndrom' eller hygiejnehypotesen, som refererer til øgede forekomster af allergier blandt børn. Det bliver hævdet, at allergi er relateret til alt for steril husholdning.
Faktisk er en del snavs sandsynligvis gavnligt, og studier indikerer, at det hjælper med at udvikle immunsystemet og reducere allergirisikoen.
Men der er bedre og mindre uhumske måder at gøre det på end at gå rundt indedørs med beskidte sko på.
Gå udenfor, gå en lang tur, nyd naturen. Men lad være med at bringe de mere snavsede dele indenfor, hvor det kan det hobe sig op og forurene vores hjem.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
![]()
\ Kilder
- Mark Patrick Taylors profil (Macquarie University, Australien)
- Gabriel Filippellis profil (IUPUI, USA)
- "Shoe soles as a potential vector for pathogen transmission: a systematic review", Journal of Applied Microbiology (2016). DOI: 10.1111/jam.13250
- "How clean is your house? A study of house dust mites, allergens and other contents of dust samples collected from households", International Journal of Environmental Health Research (2018). DOI: 10.1080/09603123.2018.1457141
- "Migration of Contaminated Soil and Airborne Particulates to Indoor Dust", Environmental Science & Technology (2009). DOI: 10.1021/es9003735
- "Mechanisms for floor surfaces or environmental ground contamination to cause human infection: a systematic review", Epidemiology & Infection (2016). DOI: 10.1017/S0950268816002193
- "A bounding quantitative cancer risk assessment for occupational exposures to asphalt emissions during road paving operations", Critical Reviews in Toxicology (2018). DOI: 10.1080/10408444.2018.1528208
- "Diverse sources for endocrine disruption in the wild", Endocrine Disruptors (2016). DOI: 10.1080/23273747.2016.1148803
- "Increased Indoor Exposure to Commonly Used Disinfectants during the COVID-19 Pandemic", Environmental Science & Technology Letters (2020). DOI: 10.1021/acs.estlett.0c00587
- "Quantification and exposure assessment of microplastics in Australian indoor house dust", Environmental Pollution (2021). DOI: 10.1016/j.envpol.2021.117064
- "Study protocol for a randomised controlled trial examining the effect of blood and plasma donation on serum perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substance (PFAS) levels in firefighters", BMJ Open (2021). DOI: 10.1136/bmjopen-2020-044833
- "Human health risk and assessment of trace element contamination from indoor dust in Australian homes", Macquarie University. Department of Environmental Sciences (2020)
- "International Analysis of Sources and Human Health Risk Associated with Trace Metal Contaminants in Residential Indoor Dust", Environmental Science & Technology (2021). DOI: 10.1021/acs.est.1c04494
- "Man's best friend? The effect of pet ownership on house dust microbial communities", Journal of Allergy and Clinical Immunology (2010). DOI: 10.1016/j.jaci.2010.05.042


































