Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn

Bakterier er sunde – specielt for børn. Det peger meget nyere forskning på.

Her på Videnskab.dk har vi mange gange berørt dette tilsyneladende paradoksale forskningsfelt.

Der tegner sig øjensynligt et knivskarpt og entydigt billede af, at børn har godt af at rulle sig i skidt i ny og næ for at undgå blandt andet astma, eksem, allergi og diabetes-1.

Men ideen om ’sunde bakterier’ er faktisk ikke helt ny.

Sammenhængen mellem bakterier og et stærkt immunforsvar blev foreslået allerede for lidt over 20 år siden, da en britisk forsker ændrede en hel verdens forståelse af, hvad der er sundt.

1989 ændrede verden

I 1989 formulerede forskeren David Strachan en ny og spændende hypotese.

I en artikel i British Medical Journal viste han, at børn i større familier har færre tilfælde af astma og eksem, end børn i familier med kun ét barn har.

David Strachans konklusion var, at børn, der udsættes for flere bakterier fra deres søskende i de første leveår, får et mere veludviklet immunforsvar end ellers. Hygiejnehypotesen var født.

Siden 1989 har forskere fra hele verden lavet forsøg, der understøtter hypotesen, som i dag er accepteret af størstedelen af det etablerede forskningsmiljø inden for immunforsvaret.

»Hygiejnehypotesen opstod på et tidspunkt, hvor et stigende antal mennesker udviklede blandt andet allergi. Samtidig oplevede nogle befolkningsgrupper ikke den samme stigning – eksempelvis folk der boede på landet med større husdyr, og dem der levede i store børneflokke. Her fandt man ud af, at de forskellige befolkningsgrupper er udsat for forskellige mængder bakterier, og at bakterierne formentligt havde en eller anden indflydelse på udviklingen af allergi,« fortæller professor MSO Hanne Frøkiær fra Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Fæcesprøver og østeuropæere

En af de første forskere, der efterprøvede hygiejnehypotesen, var den svenske børnelæge Bengt Björkstén. Han udførte en analyse af bakteriesammensætningen i to gamle børne-afføringsprøver, der havde ligget i universitetsfryseren i 50 år.

Ud over at være meget gamle var afføringsprøverne også fra en tid, hvor allergi var langt mindre udbredt end i dag.

Bakterieindholdet i afføringsprøverne sammenlignede Bengt Björkstén med bakterier i friske afføringsprøver. Her viste det sig, at bakteriesammensætningen i tarmen havde ændret sig over de sidste 50 år.

Men Bengt Björkstén var ikke færdig med at kigge på afføring.

Efterfølgende lavede han et studie af bakteriesammensætningen i afføringsprøver fra folk i Stokholm og folk fra Østeuropa, hvor allergi er mindre udbredt end i Skandinavien.

Igen så han en forskel i tarmfloraen, hvilket understøttede, at der kunne være en sammenhæng mellem bakterier i tarmen og udviklingen af allergi.

»Hvis man kigger på kosten i Østeuropa for 10-20 år siden, så minder den meget om det, vi spiste i Norden i halvtredserne. Noget kunne altså tyde på, at vores kostændring og livsstilsændring har haft en indflydelse på udviklingen af allergi,« siger Hanne Frøkjær.

50 år med rengøringsvanvid

Men det er ikke kun igennem kosten, vi har kontakt med bakterier.

Når vi bider negle, pifter, spiser mad med fingrene, sutter på tommelfinger eller andet, der tillader bakterier at komme ind i munden, får vi bakterier ned i tarmen. Her gør bakterierne os øjensynligt godt.

Desværre har vi i moderne tider fået en forståelse af, at bakterier generelt er usunde. Derfor gør vi rent som aldrig før, og vi benytter os af skrappere rengøringsmidler, der med garanti slår alle vores mikroskopiske velgørere ihjel.

»Før i tiden var vi ikke så renlige, som vi er i dag. Vi gik ikke i bad så ofte, vores toiletter og drikkevand var ikke så bakteriefri som i dag, vi gik med det samme tøj flere dage i træk, og vi var i det hele taget i tættere kontakt med jord i vores hverdag. Skiftet i holdning til bakterier har gjort, at vi ikke får alle de bakterier ned i tarmen, som immunforsvaret har brug for til at blive sundt og stærkt,« fortæller Hanne Frøkjær.

Vi kender ikke til årsagen

På trods af, at det er over 30 år siden, David Strachan kom med sin hygiejnehypotese, så er forskere ikke kommet meget tættere på at forstå, hvorfor vi har brug for bakterierne.

Forskerne har vist, at der er en sammenhæng mellem bakterierne og vores sundhed, men hvorfor? Det ved de ikke endnu. De ved heller ikke, hvor mange bakterier vi skal bruge, og hvilke det er.

Hanne Frøkiær har lavet forsøg med mus for at finde ud af, hvad der skal til for at skabe et sundt immunforsvar. I laboratoriet har hun haft kim-fri mus (mus uden nogen form for bakterier i tarmen) isoleret i sterile omgivelser og udsat dem for en enkelt bakteriestamme. Formålet var at se, om én enkelt bakteriestamme gjorde noget godt for at styrke immunforsvaret. Det gjorde den ikke.

»Vi kunne se en meget anderledes udvikling af immunforsvaret i de kim-fri mus i forhold til mus med en normal tarmflora. Vi fandt også ud af, at det ikke er nok bare at give musene en enkelt bakteriestamme for at styrke immunforsvaret. Det lader til, at det er en kompleks sammensætning af bakterier, der giver udslaget, men hvilke bakterier og hvor mange? - det er forskning for fremtiden,« siger Hanne Frøkiær.

Læs også: "Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?"

Alderen har en betydning

Hvis du nu tænker, at du vil styrke dit immunforsvar ved at slikke lidt på toiletkanten, så bare lad være. Det er formentligt allerede for sent.

Det er nemlig i de første leveår, at bakterierne har den største betydning.

Flere studier har vist, at babyer, der bliver født ved kejsersnit, ikke kommer i kontakt med bakterier i kvindens underliv under fødslen og derfor får en forhøjet risiko for at udvikle diabetes-1.

»Det er en indikation, der fortæller, at allerede når børn fødes, kommer de i kontakt med bakterier, der kan have betydning for resten af deres liv,« siger Hanne Frøkjær.

Studier har også vist, at bakterier, som babyer får i munden under amning, også er med til at styrke immunforsvaret.

»Der er meget, der tyder på, at der er et tidsvindue i den første tid efter fødslen, hvor immunforsvaret uddannes,« fortæller Hanne Frøkjær.

Derfor er tarmen så vigtig for immunforsvaret

I den første tid efter fødslen sker der andet i babyens krop med betydning for immunforsvaret. Her forløber blandt andet den afsluttende udvikling af tarmen, der er meget relevant i sammenhæng med bakterier og immunforsvaret.

Tyndtarmen har en masse småorganer, der er i tæt kontakt med immunforsvaret. Her udtager organerne prøver af bakteriefloraen, som den viser frem for immunforsvaret. Immunforsvaret afgør derefter, om det skal slå bakterierne ned eller lade dem være i fred.

Mange allergiske reaktioner ser ud til at stamme fra fejlkommunikation i denne del af immunforsvaret. Måske fordi immunforsvaret ikke har stiftet bekendtskab med nogle godartede bakterier før og laver en overreaktion på mødet med nye fremmedlegemer.

»Overreaktionen kan så udvikle sig til allergi, astma, eksem, diabetes og måske også en højere modtagelighed over for angreb fra skadelige bakterier og virus generelt,« siger Hanne Frøkjær.

De gode råd må så være…

Siden sin fremkomst har hygiejnehypotesen ikke bare sat sit aftryk på forskningsverden, den har også udstukket nogle retningslinjer for, hvordan vi bør leve fremover.

I den sammenhæng er der behov for, at vi i fremtiden ikke er så panisk angste for, at vores børn eller vi selv slæber rundt på en mikrobe eller to. Det er ganske givet godt for os.

Derfor:

• Spis du bare en gulerod med lidt jord på en gang imellem
  
• Smid alkogelen i skraldespanden, hvis du altså har sådan en
  
• Børn behøver ikke at blive vasket med sæbe hver dag
  
• Lad bare storebror kramme lillesøster, når han kommer møgbeskidt hjem fra børnehave
  
• Tag toppen af dit rengøringsvanvid og inviter lidt flere bakterier indenfor. Du har sandsynligvis godt af det.