Hårde corona-forløb kobles til fluorstof, der findes i husstøv, emballage og regntøj

Miljøbelastende og sundhedsskadelige fluorstoffer findes i alt fra regntøj, maling, stegepander, fødevarer og husstøv.

Nu peger et dansk studie på, at en særlig type af det giftige stof ophober sig i lungerne over tid, og forskerne bag studiet mistænker stoffet for at være medskyldig i hårdere COVID-19-sygdom.

Studiet kan ikke vise, at fluorstof faktisk er årsag til hårde COVID-forløb, men det præsenterer en hypotese.

»Vi ved, at en række fluorstoffer er giftige over for immunsystemet og blandt andet mindsker dannelse af specifikke antistoffer,« forklarer Philippe Grandjean, hovedforfatteren bag studiet.

Derfor undersøgte hans forskergruppe, om et højere indhold af fluorstoffer i blodet kunne have noget at gøre med, hvor hårdt man bliver ramt af COVID.

Philippe Grandjean er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard T.H. Chan School of Public Health, og han har udført studiet sammen forskere fra Syddansk Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut.

\ Læs mere

Vi spiser giftige fluorstoffer i rå mængder

Et fluorstof sprang i øjnene

Forskerne har undersøgt blodet for fluorstoffer blandt 323 coronasmittede danskere i alderen 30 til 70 år.

• 108 af dem var ikke indlagt
• 162 var indlagt i kortere eller længere tid
• og 53 – hvoraf 17 af dem døde – var indlagt på intensiv afdeling

I deres undersøgelse fandt forskerne »en klar sammenhæng« mellem de hårdere COVID-19-forløb og et almindeligt fluorstof kaldet PFBA, der er en variant af fluorstoffet PFAS (se faktaboks).

»PFBA er kendt for at blive akkumuleret i lungerne langt mere end andre fluorstoffer, som ellers forekommer i højere koncentrationer i blodet. Derfor giver det mening, at der er en sammenhæng med COVID-19, der går i lungerne,« forklarer Philippe Grandjean.

Resultaterne er korrigeret for alder, køn og kronisk sygdom, hvilket styrker hypotesen om, at fluorstofferne kan give øget risiko for et hårdt COVID-19-forløb, ud over hvad der skyldes andre kendte faktorer.

Ifølge Philippe Grandjean understøtter deres fund desuden andre erfaringer fra pandemien, der peger på, at folk, der bor i områder med meget luftforurening, får et sværere sygdomsforløb.

Han understreger dog også, at de gerne vil undersøge koblingen mellem fluorstoffer og COVID-19 nærmere, da man indtil videre kun har fundet en statistisk sammenhæng – en korrelation – mellem fluorstoffer og alvorlige COVID-infektioner. Men de kan ikke være sikre på, at andre faktorer ikke også spiller ind.

Læs mere i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Overlæge: Ændrer ikke noget for patienterne

Overlæge på Rigshospitalet Anders Perner anerkender studiet og de nye hypoteser, det skaber, men han understreger også, at det ikke er en viden, der vil ændre behandlingen eller håndteringen af danske COVID-19-patienter.

Studiet viser nemlig også, at et højt antal af fluorstoffer ofte findes i ældre mennesker og blandt mænd især, og det stemmer godt overens med den gruppe patienter, der rammes hårdest af COVID-19.

»Rigtig meget forskning handler om at beskrive sammenhænge, og meget sjældent får man bekræftet kausalitet (årsagssammenhænge, red.). Før man beviser kausalitet, betyder det ikke noget for behandlingen,« siger Anders Perner, der også er professor i intensiv medicin på Københavns Universitet.

Studiet bidrager med andre ord ikke med ny viden i den kliniske kontekst. Derfor giver det heller ikke mening at tjekke for hverken fluorstoffer eller andre ting, for at undersøge om indlagte kan forvente et hårdere forløb, understreger overlægen.

»Vi bliver nødt til at beskytte patienter og personale og fokusere på det vigtigste i behandlingen, og det der har en potentiel klinisk betydning. Langt det meste, af det vi gør for COVID-patienterne, handler om at gøre det, vi plejer at gøre rigtigt godt, og så har der været halvandet behandlingsgennembrud under pandemien og så selvfølgeligt vaccinerne,« siger Anders Perner.

Philippe Grandjean er enig i, at resultaterne ikke umiddelbart kan gavne de smittede patienter. Problemet er, at fluorstofferne bliver i kroppen i mange år, og derfor er det vigtigt at understrege betydningen af forebyggelse, mener han.

\ Læs mere

Er fluor i tandpasta farligt?

Mulig effekt på vacciner

Men fundet kaster ikke bare lys over mulige årsager til sværere sygdomsforløb. Det vækker også en potentiel bekymring om effekten af vacciner under den aktuelle pandemi, påpeger Philippe Grandjean.

Det er nemlig kendt, at eksponering for fluorstoffet PFAS – som PFBA er en variant af – kan forringe virkningen af vacciner. Det blev senest understreget i den nyeste risikovurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

»Sagen er, at vi har set tydelige negative effekter på de klassiske vacciner, som er baseret på proteiner fra for eksempel stivkrampe og luftvejsinfektionen difteri,« siger Philippe Grandjean.

Vaccine-bekymringen bliver også rejst af professor i molekylær toksikologi på DTU Anne Marie Vinggaard, der i øvrigt kalder det nye studie for »velgennemført«.

»Det er velkendt, at PFAS-eksponering kan føre til forringet respons på vaccinationer, men vi ved ikke, om det kan være tilfældet med corona-vaccinen. Det er alt for tidligt at sige noget om endnu,« siger hun.

De første godkendte vacciner er baseret på RNA, som stimulerer kroppen til at danne et protein, som findes i coronavirussens ydre kappe.

RNA-vaccinen er en ny teknologi, som du kan læse mere om her, så det er endnu ikke påvist, at fluorstoffer kan forringe den vaccine, men:

»Vi må formode, at fluorstofferne også vil hæmme immunsystemets reaktion på disse corona-vacciner. Det kan være, at højt eksponerede personer så skal have en ekstra dosis vaccine for at være tilstrækkeligt beskyttede,« siger Philippe Grandjean, der understreger, at vi stadig ved for lidt til på forhånd at vide, hvem der i givet fald skal have en ekstra dosis vaccine.

Videnskab.dk har været i kontakt med to vaccineforskere, der er bekendt med den generelle problemstilling i fluorstoffer og vacciner, men de ved ikke nok om en potentiel effekt på corona-vaccinerne, til at de vil udtale sig.

Behov for mere forskning

Under alle omstændigheder kræver det mere forskning i sammenhængen mellem fluorstoffer og coronavirussen, før vi kan konkludere noget om giftstoffets effekt på COVID-19-syge eller corona-vacciner.

»Vi vil meget gerne se studiet gentaget i andre befolknings-populationer, da sådanne studier vil gøre, at vi kan fæste mere lid til sammenhængen,« påpeger Anne Marie Vinggaard.

Samme ønske har Philippe Grandjean. Den danske befolkning har nemlig et forholdsmæssigt lavt indhold af fluorstoffer i blodet sammenlignet med andre europæiske lande, og eksponeringen for kemikalierne er faldet en del i Danmark de seneste år.

»Vores COVID-undersøgelse vedrører ikke risici ved højere eksponeringer, som er hyppige i mange andre lande – og har været det i Danmark. Derfor anbefaler jeg, at der gennemføres tilsvarende studier på større testgrupper, gerne med højere eksponeringer (for fluorstof, red.),« lyder det fra Philippe Grandjean.

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig evidens?

Danmark vil have fluorstoffer forbudt

Mens det stadig er usikkert, hvor stor en effekt fluorstoffer har på smittede og effekten af vacciner under coronapandemien, er studiet endnu et argument i rækken for, at vi udfaser de giftige stoffer.

Danmark er et af de EU-lande, der arbejder på, at fluorstoffer skal udfases og helst helt forbydes . I EU’s nyeste kemikaliehandleplan fra oktober 2020 bliver det også fastslået, at fluorstoffer bør udfases og ellers kun bør bruges, når det er højst nødvendigt.

De nye resultater viser, at PFBA bør høre med på listen over fluorstoffer, der ikke bør benyttes, mener Philippe Grandjean, der tidligere har udtalt følgende i en pressemeddelelse om det nye studie, der kom, inden studiet blev publiceret i et tidsskrift:

»Blandt kendte anvendelser er blandt andet kosmetik, og stoffet (PFBA, red.) anses for at kunne anvendes som erstatning for andre fluorstoffer, der hidtil er anset for særlig giftige. Men PFBA er altså ikke ufarligt, da det ophobes i lungerne og nedsætter vores evne til at bekæmpe virus som for eksempel COVID-19.«

Hvad kan du gøre?

Men hvad kan du så selv gøre for så vidt muligt at undgå fluorstoffer som PFBA og PFAS?

Helt konkret kan du nedsætte eksponeringen ved at undgå Gore-Tex tøj, teflonpander, samt papir- og papemballage, der er belagt med fluorstoffer. Derudover kan du huske at spørge, om der er brugt fluorstoffer, når du køber møbler, tøj, tæpper, kosmetik og så videre.

For flere råd kan du læse videre i en artikel hos Forbrugerrådet Tænk. Men alt i alt er det desværre begrænset, hvor meget kan gøre på det individuelle plan, siger Anne Marie Vinggaard:

»PFAS er vidt udbredt i vores miljø, og derfor findes det også i fødevarer og drikkevand rundt omkring i Europa og andre steder i verden. Det betyder, at der generelt er dele af befolkningerne, som er for højt eksponerede for PFAS,« forklarer Anne Marie Vinggaard.

Enkelte steder opstår fluorstof-forurening i såkaldte hotspots, hvor drikkevandet er direkte sundhedsskadeligt. Det skete for eksempel i Sverige i 2014, hvor man fandt skadelige mængder af fluorstoffer i drikkevandet nær Blekinge.

Det blev kaldt »en af Sveriges værste miljøsager«, og den kom af, at brandvæsnet havde gennemført så mange øvelser, at det giftige brandslukningsskum havde forurenet nærområdet.