Forsker: Tunge løft alene giver ikke ondt i ryggen

Tunge løft giver ondt i ryggen. Sådan har antagelsen været mange steder, blandt andet på arbejdspladser, hvor man af Arbejdstilsynet rådes til at undgå for mange og for belastende løft.

Men i et nyt studie konkluderer forskere, at sammenhængen mellem rygsmerter og belastende løft kan være mindre, end vi hidtil har troet.

»Litteraturen tyder på, at hvis man allerede har ondt i ryggen, øger yderligere belastning smerter. Men hvis man ikke har ondt i ryggen fra start, kan man godt belaste den, uden at der nødvendigvis opstår rygsmerter,« forklarer Morten Høgh, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet og en af forfatterne bag det nye studie

Sammen med tre hollandske kolleger har han gennemgået videnskabelige artikler om rygsmerter for at undersøge, om der virkelig eksisterer en årsagssammenhæng mellem løft og lændesmerter.

Her har forskerne fundet, at løft rigtigt nok øger belastningen i ryggen, men også at tunge løft i sig selv ikke kobles til flere rygsmerter.

»Vi kan med de her resultater punktere idéen om, at når man løfter mere, øger man generelt risikoen for at få ondt i ryggen,« siger Morten Høgh.

Livsstil er lige så vigtigt

Det er nemlig meget forskelligt, hvad der påvirker os, når det gælder rygsmerter. Derfor må man se på både typen af arbejde og forskellige ting rundt om arbejdet.

Det kan eksempelvis være, at man bør ændre sine arbejdsopgaver, så man undgår de bevægelser, der frembringer smerter, eller få fysioterapeuters råd til at udføre øvelser mod smerten og sammen med arbejdspladsen afprøve, hvad der fungerer bedst for den enkelte, forklarer Morten Høgh videre.

»Alfa-omega er at udfordre tanken om, at rygsmerter skyldes én enkelt ting. Det næste skridt er at undersøge, hvad man har af muligheder for at understøtte medarbejderen,« siger han og tilføjer:

»På den måde kan alle fra børnehavepædagoger til mekanikere og servicemedarbejdere få bedre chancer for at blive i deres job så længe som muligt.«

Claus Vinther Nielsen, der er overlæge og professor i klinisk socialmedicin og rehabilitering ved Aarhus Universitet og i Region Midtjylland er enig i, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem tunge løft og rygsmerter.

»Tilstanden er kompleks. Det skal håndteres individuelt og tilpasses til blandt andet hverdagsliv og arbejdsplads både fysisk, psykisk og socialt,« siger han og pointerer samtidig, at man ikke helt kan afskrive løft og belastning som medvirkende faktorer.

Andre faktorer kan nemlig være lige så væsentlige.

»For enkeltpersoner kan det være nødvendigt at fastholde et fokus på vrid og løft, samtidig med at man øger fokus på andre forhold såsom arbejdstilrettelæggelse,« siger Claus Vinther Nielsen.

Forsker er uenig i konklusion, men enig i det store budskab

Et budskab fra studiets forfattere er, at når man skal hjælpe en medarbejder med at forebygge eller håndtere rygsmerter, giver det god mening at overveje, hvordan andre faktorer ud over løft, såsom livsstil, hverdagsliv og jobmuligheder, kan påvirke vores risiko for rygsmerter. Det mener professor på SDU Jan Hartvigsen også:

»Mennesker med mange løft og tungt fysisk arbejde har ofte også kortere uddannelse, lille indflydelse på deres arbejde og en generelt mindre sund livsstil, hvilket i sig selv er risikofaktorer for rygsmerter,« siger han.

Han ser da heller ingen grund til at beholde et ensporet fokus på løft som den store synder, når det gælder rygsmerter.

»Hvis det var så simpelt som blot at nedbringe mængden af løft, var vi kommet problemet til livs allerede. Det har vi nemlig gjort i mange år uden særlig effekt,« siger Jan Hartvigsen.

Dog understreger han, at han mener, det er en »simplificering«, at studiet blankt afviser årsagssammenhæng mellem løft og rygproblemer på gruppeniveau.

»Man kan ikke sige, at det kun er løft, der forårsager rygsmerterne. Men jeg mener heller ikke, at man på baggrund af studiet kan konkludere så skarpt, at det ikke er det,« siger han.

»Man skal fortsat være opmærksom på, at det er personer i erhverv med mange løft, som har den højeste risiko for at få langvarige rygsmerter og sygdom. Det er veldokumenteret,« siger Jan Hartvigsen og tilføjer, at forskning stadig mangler mange svar på, hvilke mekanismer der fører til rygsmerter, og hvorfor det påvirker os så meget.

Arbejdspladser bør have mindre fokus på løft alene

Selvom meget om årsagerne til rygsmerter endnu er uvist, mener studiets forfattere og de to forskere alligevel, at der er nok viden til, at de vil opfordre arbejdspladser til at kigge anderledes på den enkeltes medarbejders behov og muligheder for at håndtere rygsmerter.

»Det kan være, at det hjælper nogle personer, men på gruppeniveau kommer ergonomiske råd og viden om løfteteknik ikke til at ændre på, hvor mange mennesker, der får ondt i ryggen,« siger Morten Høgh.

Han anbefaler derfor i stedet, at arbejdspladser, arbejdsmiljøorganisationer og kliniske behandlere vil kigge på de mange faktorer ud over tunge løft som potentielle årsager til rygsmerter hos deres medarbejdere.

»Nu håber vi, at vores studie kan være startskuddet til at gøre det lettere for folk at blive på arbejdspladsen.«