Det er effektivt som smertestillende medicin til cancerpatienter eller efter operationer.
Opioid-piller er et velkendt stof, som har eksisteret i mange år, og som man har finudviklet til medicin. Desværre har medicinen også fundet vej til det illegale marked, for én af dens sideeffekter har i stigende grad gjort pillerne populære, især blandt danske teenagere.
Sådan fortæller Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.
»Nu ser vi, at unge også kan få dem, særligt i storbyerne, og at kommunale stofbehandlingscentre har flere patienter, som har taget opioid-piller,« siger professor Mads Uffe Pedersen.
\ Opdatering: Opioider er de farligste stoffer i Danmark
Efter udgivelsen af denne artikel kategoriserer en ny rapport opioider som det farligste rusmiddel i Danmark, skriver DR 4. april 2024.
Landets tre retsmedicinske institutter står bag rapporten, hvor de ifølge DR har sammenlignet opioider som morfin, heroin, tramadol og fentanyl med eksempelvis kokain og MDMA. Det er især risikoen for akut forgiftning, der gør opionerne så farlige.
Opioid-pillernes indtrængen på det sorte marked har blandt andet resulteret i at:
- Danske toldere fandt 740.000 opioidpiller i en rustvogn i januar 2023 og dermed kunne registrere i alt 960.000 tilbageholdte opioid-piller, en femdobling på to år.
- Mellem 13 og 18 procent af dem, som er indskrevet til behandling på de kommunale stofbehandlingscentre, har haft et forbrug af opioider inden for den seneste måned før indskrivning ifølge Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning.
- Sundhedsstyrelsen har registreret en »bevægelse i den forkerte retning« for forgiftninger med opioider hos personer i alderen 16 til 25 år.
En af de farlige ting ved den smertestillende trend er ifølge Mads Uffe Pedersen, at brugerne ikke er bevidste om, hvad de får i kroppen.
»Tilsyneladende ved de ikke, hvad de tager. Folk siger: 'Nåh ja, det er noget, som lægen også giver, så det kan ikke være farligt'. Men det er det,« siger Mads Uffe Pedersen.
\ USA’s opioidkrise
I USA oplever man en enorm afhængighedskrise, som bunder i, at opioid er blevet udskrevet i så høj en grad, at mange er blevet afhængige af det.
Professor Lars Arendt-fortæller, at det særligt er oxycodon-piller, som har skabt den opioidkrise, der lige nu hersker i USA. Man sætter særligt medicinalfirmaet Purdue Pharma i forbindelse med krisen, fordi de reklamerede for piller med navnet OxyContin (som indeholder oxycodon), som om de ikke var afhængighedsskabende og desuden var passende til at dulme rygsmerter.
»Det var, som om man lige skulle huske at tage sin oxycodon med vitaminpillerne om morgenen,« siger professor Lars Arendt-Nielsen.
Da det blev offentligt kendt, hvor afhængighedsskabende pillerne er, blev der i 2018 lukket for det voldsomme salg. De nu afhængige forbrugere måtte derefter søge mod det sorte marked for at få deres opioidfix.
Det er særligt en afhængighed, som har ramt samfundets svageste, som ikke har råd til at komme i ordentlig, kontrolleret afvænning, forklarer Mads Uffe Pedersen.
I byen Philadelphia dokumenterer TikTok-brugeren @thebizzleeffect de »zombielignende« tilstande i bybilledet. Før du klikker, advarer vi om stærke billeder.
At opioid-piller er en farlig lykkebringer, kan professor Lars Arendt-Nielsen ved Aalborg Universitet sagtens skrive under på.
»Historien er ikke længere, end at misbrug af alle opioid-piller kan ødelægge dit liv i løbet af ganske kort tid. Fordi du bliver så hurtigt afhængig af dem og hurtigt skal have høje doser,« siger Lars Arendt-Nielsen, som er bekymret over den stigende interesse for medicinen blandt unge.
»Der er så meget præstationspres og usikkerhed blandt unge i dag, og hvis det kan give et easy fix til at blive afslappet, så er det et dødbringende easy fix.«
De smertestillende piller påvirker nemlig både hjernen og livsvigtige funktioner i kroppen.
\ (Knap så) kær pille har mange navne
Opioid er et gammelt stof, som kan udvindes af valmuer eller fremstilles i laboratorie. Man kender det både i hyperpotent form under navnet morfin, heroin eller fentanyl (som fås i plastre).
I pilleform findes opioiderne også med i forskellige styrker, hvor den mildeste er tramadol (også kaldet dol eller dolol), og nogle af de stærkere hedder oxycodon (også kaldet oxy) og oxycontin.
På Christiansborg ser man også på det stigende antal piller med alvor, og regeringen vil inden sommer komme med et udspil, der »forsøger at afværge, at Danmark ender i en egentlig opioidkrise,« skriver DR.
Piller ved vores urgamle belønningssystem
Selvom hensigten med medicinen for lægerne er at lindre smerter, har opioid-piller en uønsket sideeffekt, som gør pillerne attraktive blandt misbrugere.
»Ligegyldig hvordan du pakker opioiderne ind, om det er tramadol, oxycodon, fentanyl eller heroin, gør de alle sammen det samme. De angriber hjernens belønningscentre, så du føler, du får det bedre,« siger Lars Arendt-Nielsen, som er tidligere formand for International Association for the Study of Pain og i mange år har arbejdet med neurovidenskab og opioider.
Det sker i det såkaldte limbiske system, som blandt andet menes at spille en stor rolle i sult, seksualdrift, hukommelse og i hjernens belønningssystem.
»Hvis du sidder og spiser en god middag med venner og har det godt, belønner hjernen dig ved at frigive dopamin (et af hjernens signalstoffer, red.), som gør dig glad. Den samme mekanisme sker, når man tager en opioidpille, bare i meget voldsommere grad,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Opioider er en gruppe af stoffer, som binder sig til opioidreceptorer i hjernen og interagerer med dem. Receptorer fungerer som en receptionist, der modtager stoffet og derefter sender besked videre til nervecellerne om, at det er tid til at frigive såkaldte signalstoffer såsom dopamin.
Tager vi dopamin som et eksempel, går det ind og aktiverer det limbiske system, hvor vores belønningscenter sidder. Når det aktiveres, får vi en følelse af lykke og velbehag samt en drift mod at opsøge belønningen igen.
Og det er netop det, der kan være så fristende for hjernen, og dermed farlig for pillebrugeren.
\ Kroppens naturlige opioider (endorfiner)
Hvis du løber en tur, hvor du presser dig selv, ville du ikke kunne holde ud at løbe for smerter, hvis ikke kroppen producerede endorfiner til at mildne dem.
Samtidig er det også endorfiner, som gør, at man kan føle sig glad og afslappet efter en løbetur, og som gør, at nogle kan blive afhængige af at løbe. Det er samme mekanisme og følelse, men er ikke lige så stærk, man kan finde i de smertestillende opioid-piller, man kan tage.
Hjernen bliver doven og grådig
Hvis du er vant til at arbejde for 3.000 kroner, og du lige pludselig kunne få 10.000 kroner uden at behøve at foretage dig det store, ville du så blive ved med at knokle? Eller ville du begynde at dovne den, vel vidende at du nok skal få din belønning?
Det er det, der sker for hjernen, når den modtager et boost fra opioid-pillerne.
»Det er derfor, det er livsfarligt at prøve. Du har måske lidt problemer i skolen eller med vennerne, så du prøver en pille lørdag og føler lige pludselig, du er verdensmester i livet,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Fordi hjernens opioidreceptorer ikke behøver være lige så aktive for at modtage den stimulans, de gerne vil have, begynder de at blive dovne og inaktive.
»Receptorerne begynder at sige: 'Hmm, nu er vi altså ikke helt tilfredse med den lille dosis. Vi skal have noget mere, for at vi overhovedet gider at reagere',« forklarer Lars Arendt-Nielsen.
Det betyder, at der skal en større mængde opioid til at skabe den effekt, som hjernens belønningscenter higer efter.
»Du vil måske også gerne føle dig som en verdensmester onsdag, men det kræver en ekstra dosis, så du tager halvanden pille.«
Det ekstra boost gør receptorerne endnu mere dovne.
»Og så går det hurtigt. Pludselig er man oppe på en dosis, som ville slå os andre ihjel,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Gener kan gøre dig ekstra udsat
Nogle mennesker kommer hurtigere ind i den onde spiral end andre, og det er blandt andet bestemt af vores gener. Det er bare ikke til at sige, hvem der er i størst risiko, forklarer professor emerita i translationel og klinisk farmakologi Lona Louring Christrup:
»Så har vi jo dem, der har den genetik, som gør, at de bliver tilvænnet hurtigere. De sidder så mange gange i saksen. Vi kan endnu ikke forudsige, hvem der har de gener, så man ved det først, når det er for sent,« siger Lona Louring Christrup fra Københavns Universitet, som gennem en stor del af sin karriere har beskæftiget sig med opioid-medicin.
Uanset om man sidder i saksen første gang eller efter et par ugers brug, er det ens for alle, at pillerne er afhængighedsskabende. Og mere end det: De kan slukke for kontakten på en af kroppens livsvigtige funktioner.
\ 8 fakta om opioid-piller
- Ved de forgiftningsdødsfald, man ser i Danmark, er der ofte opioider indblandet. Både i et miks med andre stoffer eller alene ved indtagelse af opioider.
- Bivirkningerne ved opioid-piller er forstoppelse, træthed, kvalme, opkast, hudkløe og vejrtrækningsproblemer (respirationsrdepression). Lykkerusen betragtes ikke som en bivirkning, men som en uønsket sideeffekt.
- Hovedtrækkene ved opioid er, at de påvirker vejrtrækning, forårsager velbehag og blokerer smerteimpulser.
- Når man tager opiod-piller, kommer opioiden til hjernen, ved at pillen bliver opløst i maven, så opioiden kommer ud i mavesaften. Det kommer videre ud til tarmsystemet, hvorfra det kommer over i blodet og cirkulerer med blodet til hjernen.
- Man har forsøgt at se, om man rent kemisk kunne ændre på molekylet på en måde, så man bevarer den smertestillende effekt og undgår den vanedannende effekt. Det er endnu ikke lykkedes.
- Opioider er også at finde i håndkøbsmedicin såsom Kodimagnyl, dog i meget små mængder.
- Der er to sider af den vanedannende effekt, som begge gør, at misbrugere vil søge stoffer som opioid-piller. Den ene er lykkefølelse, og den anden er abstinenser med meget ubehagelige fysiske symptomer. Først vil man søge stoffet for at opleve rusen, og derefter handler det mest om at holde abstinenserne på afstand.
- Der er stort set ingen lokale effekter af pillernes stof i kroppen. Det, der sker uden for hjernen, er en transport af stoffet, men effekterne sker i hjernen. Også abstinenser, som du ellers mærker rundtomkring i kroppen, kommer fra centralnervesystemet.
Afvænning kræver professionel hjælp
De fleste af os kan måske genkalde os scener fra film, hvor misbrugere af heroin eller andre hårde stoffer ligger rystende på gulvet og kaster op, fordi de prøver at tage en såkaldt 'kold tyrker' fra stofferne.
Den effekt kan opioid-piller, alt efter graden af afhængighed, også have. Det sker, fordi kroppen er vant til en vis koncentration af stoffet til at holde de processer kørende, som gør, at man kan fungere.
Tager vi igen dopamin som et eksempel, skal hjernen gradvist vænne sig fra at få serveret store doser af lykke på et sølvfad. Så de dovne, inaktive receptorer skal igen begynde at indse, at man må arbejde for følelsen. Og det skal ske i et tempo, så de har mulighed for at følge med.
Hvis man pludselig fjerner stoffet, holder signalerne i hjernen op med at fungere, og så begynder kroppen at reagere med abstinenser som rysten og kvalme.
»Det der med at give folk en kold tyrker, det går ikke. Det kan man nærmest gå til af. Det er en specialistopgave,« siger Lars Arendt-Nielsen og forklarer, at afvænning kræver en gradvis og kontrolleret nedtrapning af opioiddoserne, så kroppens funktioner så småt begynder at arbejde sig tilbage til normalen.
Mens det går ekstremt hurtigt med at gøre hjernens receptorer dovne, går det knap så hurtigt at få dem aktiveret igen.
»Man kan blive afhængig af det i løbet af en uge, men at vænne sig af med det igen kan tage flere måneder,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Her fortæller Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, at der er behandlingsgaranti i alle kommuner, hvor man inden for fjorten dage skal have et behandlingstilbud og en plan.
»Sædvanligvis kommer unge, som kommer med et opioidmisbrug, til med det samme.«
For at det ikke skal ende med blive en nødvendighed, har alle tre professorer klare budskaber til Danmarks teenagere og andre, som kunne blive lokket med lovningen om lykke:
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
