Er du alarmeret eller ligeglad? Nyt studie afslører danskernes holdninger til klimaet

Hvis du synes, at klimaforandringer virker skræmmende, kan du kigge på de fleste andre danskere og vide, at de synes det samme. Dog er holdningerne mere forskellige, når det gælder, hvad vi rent faktisk bør gøre ved klimakrisen.

Det viser en ny kortlægning af danskernes klimaholdninger, udført af forskere fra Københavns Universitet.

På baggrund af svar fra 1.365 danskere, bredt fordelt på køn, alder, uddannelse og bopæl, inddeler forskerne bag undersøgelsen danskerne i en række klimagrupper, nemlig tvivlerne, de indifferente, alarmerede, vagtsomme, ambivalente og forsigtige.

»Vores analyse viser, at de fleste danskere hører til under segmentet ’de forsigtige’. For denne gruppe virker klimaforandringerne som en betydelig trussel. Dog har denne gruppe ofte svært ved at vurdere, hvor meget klimaet vil påvirke deres eget liv og hverdag, og hvilken rolle de skal spille i omstillingen. Måske derfor udviser de mindre vilje til i høj grad at ofre sig for klimaet end de mest bekymrede segmenter,« forklarer Andrea Veggerby Lind, der er hovedforfatter til det nye studie.

Klimagrupperne skal skabe bedre forudsætninger for at kommunikere om klima og skabe opbakning til den grønne omstilling blandt danskerne, uddyber Andrea Veggerby Lind, der er ph.d. i klimakommunikation og politisk psykologi ved Københavns Universitet.

»Når man kommunikerer klimaproblematikker, skal vi først forstå, hvem vi har med at gøre. Langt de fleste danskere er for eksempel bekymrede for klimaet, men ved ikke, hvad deres rolle i det er,« siger hun.

Sådan ser danskerne på klimaet

Danskerne i undersøgelsen blev bedt om at forholde sig til 43 holdninger til klimaet og placere sig på en skala fra et til fem i forhold til, hvor enige eller uenige de var i holdningen. Nedenfor kan du se, hvordan typerne fordelte sig i procent.

Meget få er skeptiske over for, om klimaforandringer eksisterer

Da Andrea Veggerby Lind begyndte at analysere resultaterne fra undersøgelsen, blev hun overrasket over at se, hvor få klimabenægtere der er blandt danskerne.

»Man hører tit om klimabenægtere, fordi de taler højt, men i undersøgelsen kan vi se, at ’de tvivlsomme’ kun udgør syv procent. Ofte benægter denne gruppe ikke, at klimaforandringerne er ægte, men betvivler i hvor høj grad de er menneskeskabte eller er påvirkede af naturlige udsving,« siger Andrea Veggerby Lind.

»Det har givet mig det indtryk, at det ikke er klimaskeptikerne, som man skal lægge kræfter i at snakke til, hvis man vil rykke på det samlede danske klimaengagement.«

Det er indsigter som denne, der har til formål at hjælpe politikere, grønne tænketanke, klimaorganisationer og andre, som gerne vil kommunikere til danskerne i klimaets navn.

Flest er bekymrede mobilisering

Selvom flere end hver tredje dansker, nemlig 35 procent, ligger blandt de to mest bekymrede klimatyper, mener Andrea Veggerby Lind heller ikke, at der er grund til at lægge al for meget energi i kommunikationen til dem, hvis man gerne vil rykke danskerne i den grønne retning.

»De alarmerede og vagtsomme er generelt meget engagerede i klimakrisen. De skal måske have hjælp til at samle sig og få andre med på den grønne omstilling.«

I stedet mener studiets forfatter, at det giver mening at fokusere på de tre midtergrupper: De ambivalente, forsigtige, som »har hjertet med sig«, men mangler drivkraft til at skabe forandring, og de indifferente, som i mindre grad udtrykker en bekymring for klimaet. Tilsammen udgør de tre mere end halvdelen af befolkningen og har dermed et stort potentiale, hvis man kan nå ind til dem.

»For at skabe engagement for klimainitiativer hos dem skal det gøres meget tydeligt, hvorfor klimaforandringerne har relevans for deres hverdag og liv.«

Hvis man får rykket midtergrupperne i retning af de alarmerede og de vagtsomme, vil det ifølge studiets data være langt størstedelen af befolkningen, som bakker op om en grøn omstilling.

De ambivalente er en spøjs gruppe

Noget, der overraskede Andrea Veggerby Lind, er en gruppe, som fylder 13 procent af danskerne. De er nemlig lige så bekymrede for klimaet som de alarmerede og vagtsomme, samtidig med at de ligger lige så lavt på villighed til handling og omkostninger forbundet til klimahandling og klimapolitik som de indifferente.

»Uden at vi endnu har lavet en dybere undersøgelse af dem, er det måske en gruppe, som viser, at der sagtens kan være et mismatch mellem graden af bekymring og viljen til handling og vaneændring.«

Det peger på, at det ikke er nok at forklare alvoren i klimaforandringerne, for den er de med på. I stedet bør man måske fokusere på, hvad der motiverer dem, og det ønsker Andrea Veggerby Lind at blive klogere på gennem sine videre undersøgelser af segmenterne.

Markant anderledes end i USA

Undersøgelsen viser desuden, at danskernes klimatyper er meget anderledes end i USA. Hvor vi i Danmark generelt er mere enige om, at klimaforandringerne bør tages alvorligt, er der større uenighed og polarisering i USA, fremgår det af studiets konklusion.

Ifølge Troels Fage Hedegaard, der er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, er det ikke overraskende, at danskere er forskellige fra amerikanere i denne sammenhæng.

»Det giver intuitivt god mening, at selvom vi er uenige, er vi ikke lige så polariserede som i USA. Det er et genkendeligt mønster, at de mest klimaengagerede grupper ligger ude ved venstrefløjen, og de mest klimaskeptiske ligger ved højrefløjen, så har vi en stor andel omkring midten,« siger han.

Han mener generelt, at studiet er velunderbygget, men peger dog på nogle elementer, man bør være opmærksom på.

»Der ligger altid et vist element af noget subjektivt, når forskerne skal lave typer og kategoriseringer. Derudover kan det være svært at fange moderne politiske emner i en skala, fordi et parti for eksempel kan ligge til højre i omfordelingspolitik og i midten ved værdipolitik, såsom klimapolitik. Kombineret kan det være svært for folk at omsætte det til ét tal,«. siger Troels Fage Hedegaard.

Verdens befolkning vil gerne klimahandle

Ifølge en anden undersøgelse, foretaget af blandt andre forskere på Københavns Universitet, er der globalt set opbakning til at skabe klimahandling. Her viser resultater, at:

• 69 procent af verdens befolkning er villige til at ofre én procent af deres indkomst på klimahandling. I Danmark er det 72 procent af befolkningen. Myanmar er landet, hvor flest er villige, nemlig 92,80 procent af befolkningen.
• Der er tendens til, at folk undervurderer sine medborgeres villighed til klimahandling. I Danmark vurderer vi, at 46,25 procent af borgerne er villige til at bidrage med én procent af vores indkomst.
• 86 procent støtter pro-klima sociale normer.
• 89 procent globalt ønsker større politisk klimahandling. Det mener næsten 73 procent af danskerne også, dog er vi blandt de lande, hvor færrest har den holdning.

Studiet finder også, at de lande med størst BNP (bruttonationalprodukt) generelt er mindre villige til at bekæmpe klimaforandringer sammenlignet med andre lande.

Grupperne er ikke fastlåste

Hvis målet med klimakommunikation er at rykke danskerne i en bestemt retning, pointerer Andrea Veggerby Lind, at segmenterne ikke skal betragtes som fastlåste grupper, men grupper, som befolkningen kan flytte sig imellem.

»Så bør man vurdere, hvor man vil have flyttet folk hen og undersøge, hvordan man kan gøre det med de forskellige grupper.«

Nogle kan frygte misinformation, andre har måske brug for konkrete råd. Det kan man blive klogere på ved at undersøge behovene hos de forskellige segmenter nærmere, forklarer studiets forfatter.