'Feriens farligste slanger' #3: Sydafrika
SERIE: Vær på vagt over for den sorte mamba og boomslangen på din safaritur.
sort mamba boomslange slanger gift sydafrika gift død ødelæggelse

Den sorte mamba er farlig og frygtet. Allerede 10 minutter efter et bid kan ofrene opleve sløret syn, døsighed, kvalme og svedture. Døden indtræffer efter 7-15 timer, hvis man ikke behandles. (Foto: TimVickers)

Den sorte mamba er farlig og frygtet. Allerede 10 minutter efter et bid kan ofrene opleve sløret syn, døsighed, kvalme og svedture. Døden indtræffer efter 7-15 timer, hvis man ikke behandles. (Foto: TimVickers)

Sydafrika er en destination, som byder på en bred række af seværdigheder. Man kan blandt andet udforske smukke naturreservater, tage på spektakulære safariture og opleve et mangfoldigt byliv i Cape Town – og så er landet hjemstedet for nogle af verdens farligste slanger.

Hvis man for eksempel skal på safariferie her, skal man huske ikke kun at være på udkig efter de typiske savannedyr – man bør også være på vagt efter den sorte mamba eller boomslangen. 

Det er nemlig meget normalt for slanger at snige sig ind i byernes baggårde, og ét bid fra en slange kan sende dig på hospitalet – eller et endnu værre sted hen. 

Det kan derfor være en god idé at danne dig et overblik over de farligste slanger i Sydafrika, inden du begynder at pakke. 

Den sorte mambas vælde 

Den sorte mamba (Dendroaspis polylepis) er den mest frygtede slange i Afrika. Det skyldes blandt andet dens størrelse, hurtige angreb og - ikke mindst - giftighed. 

Denne frygtede slanges gift er en dødelig mikstur af forskellige toksiner. 

Blandt andet indeholder giften alfa-neurotoksiner, som angriber og lammer kroppens centralnervesystem. De blokerer nervetransmissionen ved at binde sig til receptorer i musklerne, hvorved offeret lammes. 

Lignende alfa-neurotoksiner indgår også i monokelkobraens gift, hvilket du kan læse mere om iartiklen om Sydøstasiens farligste slanger

Desuden indeholder den sorte mambas gift store mængder af dendrotoksiner. Dendrotoksiner er en gruppe af neurotoksiner, som kun findes i mambaer. De har den modsatte effekt af de lammende alfa-neurotoksiner. 

Dendrotoksinerne går ind og blokerer for kaliumkanalerne i nerverne, hvilket sætter gang i nervernes signalering, som får kroppens muskler til at overreagere. 

Alle lemmerne begynder at spjætte ukontrolleret, hvilket minder meget om et epileptisk anfald.

Serie: Feriens farligste slanger

Hvert år bides ca. fem millioner mennesker af slanger. I denne artikelserie tager Andreas Hougaard Laustsen, Sofie Føns og Casey Xiangyou Meng, som alle beskæftiger sig med slanger og modgift på DTU, jer læsere med på en rejse til nogle af de lande, der huser verdens farligste slanger.

Turen går til Sydøstasien, Japan, USA, Costa Rica, Indien og Sydafrika. 

Det er forbi højst 15 timer efter et mambabid

Endnu en vigtig komponent i mambaens gift er adenosin. Det er et nukleosid (en byggesten i DNA), som i sig selv ikke er giftigt. Men dets tilstedeværelse i giften gør, at blodkarrene udvider sig, så mere blod strømmer igennem kroppen.

Giften spreder sig derved hurtigere og får en tydelig virkning kort tid efter bidet. Allerede efter 10 minutter kan ofrene opleve sløret eller nedsat syn, døsighed, kvalme og svedeture.

Hvis et bid forbliver ubehandlet, kan døden indtræffe efter 7-15 timer.

LÆS OGSÅ: Feriens farligste slanger: Japan

Et dødbringende trippelangreb på overkroppen

Kombinationen af de tre komponenter (alfa-neurotoksiner, dendrotoksiner og adenosin) udgør den sorte mambas meget effektive trippelangreb. 

Dendrotoksinerne presser nemlig nerverne og musklerne til at være yderst aktive. Samtidigt lukker alfa-neurotoksinerne ned for musklernes funktion, så man er ude af stand til at kontrollere sine lemmer og flygte. Adenosinen accelerer toksinernes virkning. 

Den sorte mamba har desuden tendens til at angribe sit offer på dets overkrop, hvor der er større chance for, at den rammer en af de store muskelgrupper. 

Ved indsprøjtning af gift i overkroppen, halsen eller ansigtet, er det sandsynligt, at døden indtræffer markant hurtigere, end hvis man bliver bidt i eksempelvis anklen eller fingrene. Mange andre slangearter går typisk efter fødderne eller hænderne. 

En del af årsagen til denne forskel i angrebsteknik skyldes også det simple faktum, at den sorte mamba er meget længere end de fleste slanger og derfor kan nå højere op.

Vi er ikke slangernes egentlige byttedyr

I Johannesburg produceres der en modgift bestående af antistoffer udvundet fra hesteblod, som virker mod giften fra en række slanger – heriblandt den sorte mamba og boomslangen (mere om denne om lidt). 

Hvordan heste bruges til at lave modgift, kan man læse meget mere om i en anden artikel her på Forskerzonen

Det skal også nævnes, at der ikke altid er behov for en modgift. Ja, faktisk indsprøjter slanger slet ikke deres gift i op mod halvdelen af alle deres bid. 

Disse ikke-giftige bid kaldes for tørbid, hvor slangen blot bider for at advare om sin eventuelle trussel. Det kræver nemlig meget energi for slangen at producere gift, hvorfor den helst vil undgå at 'spilde' giften, hvis den kan nøjes med blot at skræmme dig væk. 

Der findes nemlig ingen giftslanger, der er store nok til at spise mennesker. Derfor ses vi ikke som byttedyr.

sort mamba slanger sydafrika gift død ødelæggelse

Den sorte mamba (Dendroaspis polylepis) er ikke sort, men har fået sit navn grundet sin munds kulsorte indre. (Foto: David Bygott)

Smukke, men dødelige boomslanger

En anden farlig slange i Sydafrika er boomslangen (Dispholidus typus): Den sydafrikanske træslange, der kan kendes på sin flotte grønne farve. Denne frygtindgydende slanges gift indeholder mange forskellige toksiner.

Den vigtigste type af toksiner i boomslangens gift er 'snake venom metalloproteaser' (forkortet SVMP'er). Metalloproteaser er enzymer, som nedbryder proteiner ved at spalte proteinernes peptidbindinger.

SVMP'erne har forskellige funktioner. 

Et af de vigtigste SVMP-toksiner i boomslangens gift fremmer aktiveringen af størkningsfaktoren protrombin. Protrombin er en vigtig komponent i vores blod, der igangsætter dannelsen af blodpropper (som hjælper med at stoppe blødning, når vi får et sår). 

De blodpropper, der dannes af toksinet, er dog meget ustabile. Menneskekroppen vil nemlig naturligt begynde at nedbryde blodpropperne ved at udløse store mængder af stoffet plasmin, som forhindrer blodet i at størkne. 

Aktiveringen af protrombin kan føre til, at alle størkningsfaktorer opbruges, så kroppen ikke længere kan få blodet til at stivne. Som konsekvens kan meget lidt skade resultere i alvorlige indre forblødninger. 

Og ikke nok med det: Foruden indre blødninger kan giften også medføre nyresvigt. De nedbrudte proteiner i blodet transporteres nemlig hen til nyrerne, hvor de ophober sig og ødelægger nyrens små kanaler. 

LÆS OGSÅ: Gift redder menneskeliv

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Død på samme nat: En gyselig sag i Sydafrika

En sag, der illustrerer, hvor alvorsfuld et bid fra boomslangen kan være, fandt sted i Northern Cape, Sydafrika, i februar 2019. 

En ung mand blev bidt to gange i højre hånd. Da han først ankom på det nærmeste hospital, var hans pulsrate, temperatur og åndedrætsfrekvens helt normale – men blodet sivede ud fra samtlige slimhinder og bidområdet. 

Hans tilstand blev hurtigt forværret, selvom han fik en årepresse om højre arm, modtog medicin og modgift. 

Han ankom på hospitalet klokken 17.00 om aftenen, men afgik ved døden grundet hjertestop allerede samme nat. 

sort mamba boomslange slanger gift sydafrika gift død ødelæggelse

Boomslangen (Dispholidus typus) er en kraftigt grøn slange, hvis gift indeholder enzymer fra den særlige toksinfamilie Snake Venom Metalloproteinases (SVMP). (Foto: William Warby)

Pas på det afrikanske slangehav!

Udover den sorte mamba og boomslangen findes der en lang række andre farlige giftslanger i Sydafrika, såsom spyttende kobraerskovkobraenden grønne mamba eller puff adderen, som er blot én blandt mange farlige vipers (hugorme). 

Man skal derfor træde varsomt, når man bevæger sig ud på den afrikanske savanne – og vi anbefaler, at man ikke gør dette barfodet!

Du kan læse mere om boomslangen i detaljer samt den costaricanske bushmaster i denne artikel om 'slanger, der får dit blod til at stivne'.  

Følg desuden med i vores serie, som bringer os til Indien næste gang – et land bestående af eventyr, farver, krydderier og 'the big four snakes'.

LÆS OGSÅ: Feriens farligste slanger: Sydøstasien

LÆS OGSÅ: Hvilken slange er den farligste i verden?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.