Berømt dansk eventyrer forsvandt sporløst i ørkenen: Ny bog ripper op i hans mystiske liv

Man kan ikke sige, at han ikke var advaret.

Da den danske journalist og pilgrim Knud Holmboe rejste ind i Den Arabiske Ørken med kursen sat mod Mekka, trodsede han de formaninger, han havde fået igen og igen.

Den saudiske ørken var et lovløst land, hvor beduinerne ranede og røvede efter behag. Ikke engang rettroende muslimer ville gå fri - og da slet ikke en dansk konvertit.

Men den 11. oktober 1931 forlod Knud Holmboe alligevel den jordanske havneby Akaba og drog ridende på en kamel mod den saudiske by Haql. Angiveligt var han både svækket af sygdom og tydeligt nervøs inden afrejsen.

Ingen hørte nogensinde fra Knud Holmboe igen.

Den 29-årige danske eventyrer, der på denne tid var lidt af en verdensberømthed, forsvandt sporløst i ørkenen. Hans lig blev aldrig fundet.

Hvad der præcist skete med Knud Holmboe, har siden været præget af mystik og konspirationer.

Den danske stjernejournalist var en mand med magtfulde fjender. Samtidig blev han opfattet som en helt i dele af den arabiske verden. 

Så var mordet politisk motiveret?

Nu kaster en ny videnskabelig biografi et klarere lys over hans gådefulde forsvinding.

Konvertiten fra Horsens

»Knud Holmboe er en kompliceret person,« siger historiker ved Nationalmuseet Jesper Kurt-Nielsen.

Han er forfatter til bogen ‘På tværs af Afrika - Knud Holmboes ekspeditioner 1930-1931’, der med helt nye kilder beskriver den danske journalists sidste rejser.

»Han er en ægte eventyrer, der sætter livet på spil. Men han er også hele tiden i kamp med sig selv og sit sind,« fortæller Jesper Kurt-Nielsen, der forsker i danske opdagelsesrejsende og -ekspeditioner, til Videnskab.dk.

Historien om Knud Holmboe er historien om en dansk lokaljournalist, der blev verdensberømt for siden at gå i glemmebogen.

Han bliver født i 1902, vokser op i en frisindet købmandsfamilie i Horsens og er fra en tidlig alder en søgende sjæl.

Efter grundskolen prøver han sig af som lokaljournalist.

Men som 20-årig drager han til Frankrig, bliver katolik og bor i kloster. Allerede to år efter stikker han sydpå mod Marokko, hvor han lærer islam at kende og bliver muslim.

I de efterfølgende år rejser Knud Holmboe rundt i Mellemøsten og Balkan og skriver som journalist til danske og internationale aviser om de europæiske kolonimagters vold mod befolkningen.

Verdensberømt bliver den danske eventyrer endelig omkring år 1930 i forbindelse med en vild og hovedkulds rejse gennem Sahara.

Rejsen gennem Sahara

Målet var klart. Han ville være den første vesterlænding, der krydsede tværs over Sahara.

I en hårdt prøvet Chevrolet kørte han fra Marokko i vest mod Suez-kanalen i øst.

Under rejsen krydser han det koloniserede Libyen, og det bliver skæbnesvangert.

I Libyen dokumenterer han som en af de første på denne tid den italienske kolonimagts nedslagtning af de lokale libyere.

Italienerne driver adskillige koncentrationslejre i landet. Fra 1929 til 1934 anslås det, at mellem 50.000 og 70.000 dør i disse lejre gennem. Det svarer til knap en tredjedel af den libyske befolkning.

»Knud Holmboe bliver en unik kilde i dokumentationen af de italienske forbrydelser,« fortæller Jesper Kurt-Nielsen.

»Ved et besøg i en koncentrationslejr beskriver en beduin symptomer, der tyder på, at italienerne benyttede kemiske kampstoffer som et led i krigsførelsen, og det er senere blevet bevist, at det gjorde italienerne.«

Historiker og lektor Mogens Pelt er en af de få andre forskere, der også har beskæftiget sig med Knud Holmboe. Han fremhæver ligeledes danskeren som en særlig kilde og person.

»I den arabiske verden og især i Libyen var han - og er han stadig - et navn af stor betydning.«

»Han bliver set som en, der meget tidligt anerkender den libyske sag, og det har givet ham et vigtigt eftermæle,« siger lektoren, der forsker i Mellemøstens historie ved Københavns Universitet.

»Men vi har alle en meget snæver horisont, når vi står midt i historiske begivenheder. Det gjaldt også for Knud Holmboe. Han kunne se, at der skete nogle forfærdelige ting, men han kunne ikke begribe omfanget af det. Det forstod man først mange år senere.«

»Så det svarer til, at han kører lige ind i Auschwitz og kan konstatere, at her er der da meget dejligt, men her lugter lidt mærkeligt,« siger Mogens Pelt.

En tidlig gonzo

Vi ved dog, at Knud Holmboe engagerer sig i den libyske sag.

Da italienerne endelig smider ham ud af Libyen, fortsætter han med at organisere hjælpekaravaner med forsyninger og våben fra Egypten og ind i Libyen.

Men hans engagement kommer med en dobbelthed. Knud Holmboe er ikke altid lige troværdig som journalist, fortæller Jesper Kurt-Nielsen:

»Han er ikke en type, der venter på historien. Han går nærmest ud og skaber historier selv. Han er en agent provocateur eller en form for tidlig gonzo-journalist (en journalistisk metode, hvor journalisten selv bliver hovedperson, red.).«

Knud Holmboe skriver en historie om et massemord på et herberg for hjemløse i Libyen, der senere viser sig ikke at have fundet sted, fortæller Jesper Kurt-Nielsen:

»Så man skal også gå kildekritisk til ham og hans beretninger.«

I sidste ende stopper Knud Holmboes eventyr i Sahara brat.

Efter ønske fra den italienske ambassadør i Egypten bliver han smidt i et egyptisk fængsel, hvor han sidder i en måned, inden han for en kort stund vender hjem til Danmark.

Hjemme i Danmark skriver han bogen ‘Ørkenen Brænder’ om sin rejse gennem Sahara. Bogen bliver en international bestseller i USA og Europa.

‘Ørkenen Brænder’, der udkommer i 1931, gør Knud Holmboe til en journalistisk stjerne. Konvertitten fra Horsens bliver verdensberømt.

Mere hippie end helt

Knud Holmboe er siden blevet kaldt Danmarks ‘Lawrence of Arabia’ efter T.E. Lawrence, den britiske officer og agent, der under 1. verdenskrig kæmpede på de undertrykte araberes side.

Men historien er ikke så simpel.

Knud Holmboe har flere grunde til at rejse gennem Sahara, fortæller historikeren fra Nationalmuseet:

»Han er drevet af mod, idealisme og videbegærlighed. Og han hjælper det undertrykte libyske folk, fordi han som muslimsk konvertit føler et broderskab med dem,« siger han.

Derfor er det nærliggende at fremstille Knud Holmboe som en helt eller en renskuret Tintin-type, siger Jesper Kurt-Nielsen.

Men Knud Holmboe har også sine laster. Heriblandt en stor appetit på dyrt tøj og materielle goder, hvilket bringer ham i næsten konstant pengenød.

»Pengene driver ham og det gør hans personlige ambitioner også. Han vil gerne være berømt. Det skinner igennem,« siger Jesper Kurt-Nielsen.

»Så han er en plaget sjæl, fordi han kæmper med at leve op til sine egne idealer. Han vil så gerne være et åndeligt væsen, men han kan ikke frigøre sig fra den virkelige verden, hvor tøj, penge og andres anerkendelse har en stor betydning for ham,« tilføjer han.

Den danske mystiker emmer heller ikke af den coolness, som man forbinder med en klassisk helteskikkelse, tilføjer Jesper Kurt-Nielsen:

»Han er en stor amatør. Han rejser med hovedet under armen, uden forberedelse og uden midler. Så han er meget mere Kaptajn Haddock end Tintin,« lyder det fra historikeren.

Mogens Pelt fra Københavns Universitet affejer også billedet af en dansk 'Lawrence of Arabia'.

»Knud Holmboe er ikke sendt ned af den danske stat som Lawrence. Generelt er hans virke som samlingspunkt for oprørerne blevet overvurderet. Det er måske det vigtigste bidrag fra den nye bog.«

»Han minder efter min mening mere om en meget tidlig hippie; en Eik Skaløe-type (forsanger fra hippie-bandet Steppeulvene, red.).«

»Han besidder politisk indignation, men han er lige så meget drevet af en personlig søgen efter mening og et blik på den vestlige verden som dekadent,« siger Mogens Pelt.

Ørkenblik

I Danmark er Knud Holmboe også en mærkelig karakter.

»Der er meget få muslimer i Danmark på det her tidspunkt. Så der er ingen tvivl om, at han har følt sig ensom i sin tro,« siger Jesper Kurt-Nielsen.

Samtidig begår Knud Holmboe sig i de højloftede københavnske saloner blandt fritænkere og kunstnere. Forfatter og kritiker Tom Kristensen, der er kendt for romanen Hærværk (1930), er blandt hans gode venner.

Tom Kristensen beskriver efter Knud Holmboes død i 1931 både, hvordan han som konvertit »forandrede karakter og blev ren og hård i blikket«. Han fik et »ørkenblik«, konstaterer forfatteren.

Samtidig gik Knud Holmboe »klædt som en godsejersøn«, når han var hjemme i Danmark, skriver hans ven i Politiken i november 1931.

Alligevel ender han som »radikaliseret muslim«, mener Jesper Kurt-Nielsen:

»Han bliver wahabist (ultrakonservativ og puritansk islamisk bevægelse, red.). Han ser ikke mildt på fjender af islam,« siger han.

I Danmark og København føler Knud Holmboe sig »hjemløs og rastløs«, beretter vennen Tom Kristensen.

Måske er det derfor, at Knud Holmboe kun er hjemme i seks måneder efter at have siddet i fængsel i Egypten.

I maj 1931 befinder han sig igen i Mellemøsten, hvorfra han planlægger sin pilgrimsfærd mod Mekka og Medina på kamelryg gennem Den Arabiske Ørken.

Paranoid og i pengenød

Det er i disse måneder, at Knud Holmboe på flere måder advares imod, at hans liv kan være i fare.

Stormuftien i Jerusalem, kongen af Jordan og flere andre advarer direkte mod den farlige rejse til Mekka gennem den lovløse ørken i det nuværende Saudi-Arabien.

Ifølge Knud Holmboe selv overlever han også to attentater i Jordan, mens han venter på at kunne tage rejsen mod Mekka.

En tjener-dreng til en lokal dyrlæge, som han logerede hos, forsøger ifølge Knud Holmboe både at forgifte hans te og liste ind for at knivdræbe ham om natten, mens han sover.

»Om det er sandt, ved vi ikke. Måske var han ved at blive paranoid,« siger Jesper Kurt-Nielsen.

Selve rejsen til det hellige land er nok engang ikke bare drevet af ideologi.

Knud Holmboe ved selv, at hans rejse gennem ørkenen til Mekka er livsfarlig. Men det er ikke kun hans tro, der får ham til at tage af sted.

Dels er Knud Holmboe igen i pengenød. Og den journalistiske ambition om at skrive endnu et storværk som 'Ørkenen Brænder’ har ifølge samtidens kilder været et drivende punkt.

»Denne rejse rummede i sin desperate dumdristighed stof til en journalistisk bedrift, der skulle give genlyd verden over,« skrev digteren Emil Bønnelycke, som mødte Knud Holmboe i Konstantinopel forud for rejsen.

»Hvis hans rejse var lykkedes, ville det for ham have betydet Den Store Reportage,« skriver den svenske journalist Willy Falkman, der som journalist og detektiv rejser i Knud Holmboes spor året efter hans forsvinding.

»Derfor vendte han det døve øre til alle advarsler: Han måtte igennem.«

Holmboe-affæren

Den skæbnesvangre nyhed tikker ind den 27. oktober 1931:

»Den danske Journalist Knud Holmboe, som var gået over til Islam og var kendt blandt araberne under navnet Ali Ahmed, er blevet myrdet af Wahabitterne,« meddeler mediet Reuters i et telegram.

Reuters skriver også, at han sandsynligvis blev slået ihjel, »fordi de fejlagtigt antog ham for en spion, eller fordi de ikke anerkendte ham som en sand discipel af profeten«.

I ugerne efter er der stor forvirring omkring den danske stjernejournalists skæbne. Den ene dag meldes han i live og sikkerhed, for dagen efter igen at blive meldt død og borte.

Efterhånden står det dog klart, at Knud Holmboe er død i ørkenen for altid.

I eftertiden har det floreret med forskellige teorier om, hvad der egentlig skete i hele Holmboe-affæren.

Der spekuleres ganske kort i, at Knud Holmboe har iscenesat det hele, fordi han tidligere har talt om, at det kunne blive en god historie, hvis han forsvandt.

En anden teori om Holmboe har levet videre i årtier: At det fascistiske Italien fik Knud Holmboe myrdet, fordi han var en fjende af regimet.

»Det er en historie, der har været fortalt igen og igen, og som jeg stadig støder på i dag,« siger Jesper Kurt-Nielsen.

Teorien levede i bedste velgående i årene efter Knud Holmboes død.

Knud Holmboe bidrog selv til mistanken, da han var sikker på, at han blev overvåget af en tysk diplomat ved navn Hans Joachim von Bassewitz, som skulle være en italiensk betalt agent.

Ifølge Jesper Kurt-Nielsen er teorien om et politisk mord dog »usandsynlig«.

Der er intet tegn på, at italienerne havde en spion på Knud Holmboe, siger historikeren, der også understreger, at han ikke selv står med det endelige bevis, der løser mordgåden.

Men han har systematisk gennemgået flere kilder og arkiver om Knud Holmboe end nogen anden.

Flere af arkiverne har aldrig været åbnet før. Herunder dokumenter fra det italienske udenrigsministerium, der oprindeligt blev pakket i Libyen.

»Der dryssede bogstaveligt talt sand og døde insekter ud af arkivalierne, da jeg åbnede dem,« fortæller Jesper Kurt-Nielsen.

Så hvad kan han konkludere?

»Jeg kan konkludere, at man aldrig finder hans lig, men at der er stærke indikationer på, at han bliver myrdet af lokale beduiner.«

Vi ved, at Knud Holmboe blev udsat for et røveri den 11. oktober 1931 ved Haql-oasen i det nuværende Saudi-Arabien.

Vi kender endda navnene på tre af røverne (Ahmed el Quasim, Saleh Ahmed og Furaiji Mubarak), siger Jesper Kurt-Nielsen.

»Vi ved også, at han forud for røveriet står og veksler penge på et vekselkontor, mens der står en fra beduiner-stammen og ser med. Han klæder sig også pænt, så de har vist, at han var velhavende.«

»For mig er det det mest sandsynlige, at det er røverne, der myrder ham. Men jeg har ikke det endelige bevis.«

Mogens Pelt er enig:

»Italiener-teorien har stort set altid eksisteret. Men for mig fremstår den meget konstrueret.«

»Vi er i et område og i en tid, hvor man bortførte og røvede folk for et godt ord, og så var der en smutter engang imellem, hvor folk også blev slået ihjel.«

»Og italienerne kendte jo godt til Knud Holmboe allerede fra hans tur gennem Sahara. Så de kunne bare have likvideret ham på stedet, hvis de havde vurderet, at der var behov for det. Hvorfor vente?«

Måske kommer sandheden aldrig frem

På sin vis er der ikke noget nyt under ørkensolen. For det er også samme konklusion, som Reuters melder ud i det allerførste telegram om Knud Holmboes forsvinding.

Men med de mange levende teorier, der har været i spil, mener Jesper Kurt-Nielsen, at det er et vigtigt budskab. Om ikke andet er det vigtigt at lægge kilderne frem, som han gør i sin nye bog.

Kan du fuldstændigt afvise, at det er italienerne, der får ham myrdet?

»Nej, det kan jeg ikke. Det kan jeg først i det øjeblik, at jeg får adgang til de italienske efterretningstjenesters arkiver eller de lokale arkiver i Libyen. Men det kommer ikke til at ske. Jeg har forsøgt. Mange af papirerne er måske endda destrueret. Så måske kommer sandheden i sidste ende aldrig frem.«

Hvad kan vi i sidste ende lære af historien?

»Jeg tror, at det, vi kan lære, er, at nogle prøver at gøre Knud Holmboes død til en større historie, end den var. Han var blevet et stærkt symbol, fordi han konverterer og tager beduinernes side i krigen mod kolonisterne.«

»Så ligesom det er tilfældet med mordene på Kennedy eller Palme, der også var nogle stærke symboler, så er det svært at forstå eller acceptere, at nogen bare bliver dræbt af en usling. Derfor tyr vi til konspirationer eller myter i stedet for.«