For første gang i 40 år har astronomer genbesøgt Vincent van Goghs berømte maleri 'Stjernenat' for at løse mysteriet om, hvilken stjernehimmel der inspirerede kunstneren.
I et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports, er astronomer fra Sydkorea nået frem til, at stjernehimlen i maleriet passer bedst med den nattehimmel, man kunne se i Sydfrankrig den 22. juli 1889.
På det tidspunkt stod en aftagende halvmåne, planeten Venus og stjerneklyngen ved navn Hyaderne samlet netop der, hvor van Gogh ifølge astronomerne kiggede hen.
Deres resultat udfordrer tidligere ‘dateringer’ af 'Stjernenat', da mange hidtil har ment, at stjernehimlen, der inspirerede maleren, må have været i midten af juni 1889.
Men i den periode var Månen nærmere fuldmåne end halvmåne, hvorfor astronomerne mener, at det dårligt kan forklare den tynde, lyse halvmåne, man ser i maleriet.
(b) Samme stjerner i Van Goghs egen blyantstegning af maleriet — her rammer de virkelige stjerners placering endnu mere præcist end i oliemaleriet.
(c) Simulering af himlen over Saint-Rémy-de-Provence den 22. juli 1889 kl. 03 om natten, hvor Hyade-stjerneklyngen står i den samme skrå V-form, som den har i maleriet.
Van Gogh malede ‘Stjernenat’ under et 12-måneders ophold på asylet Saint-Paul-de-Mausole, der var en slags psykiatrisk hospital for såkaldte ‘sindssyge’.
Årsagen til hans ophold var, at han, forud for indlæggelsen, havde et anfald, der førte til, at han skar noget af sit venstre øre af med en barberkniv.
Fra asylet kunne han se ud over landsbyen Saint-Rémy-de-Provence, og det er denne udsigt, den 22. juli 1889 lige inden solopgang, som astronomerne mener har inspireret ham.
\ Sådan har astronomerne fundet frem til den nye dato
De sydkoreanske astronomer nåede frem til resultatet gennem en grundig undersøgelse, der blandt andet involverede to ekskursioner til Frankrig. Her skulle de lokalisere det præcise sted, hvor van Gogh tegnede sin skitse af landskabet, hvorefter de genskabte hans udsigt derfra.
Derefter sammenlignede de stjerneformationernes placering på himlen på det tidspunkt med Månen i maleriet. Det krydstjekkede de med gamle breve mellem van Gogh og hans bror Theo samt med samtidige vejrjournaler.
Brevene var afgørende, fordi de tyder på, at han først fik endnu et anfald, der gjorde ham ude af stand til at arbejde, i slutningen af juli — altså efter den 22. juli — og ikke i midten af måneden, som man hidtil har troet.
»Jeg håber, at dette arbejde vil give anledning til et fornyet, tværfagligt blik på rækkefølgen og arbejdsmetoderne bag Saint-Rémy-malerierne samt på van Goghs færden den sommer,« siger Elijah Jeong-hyun Kim, astronom og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra Kyung Hee University.
Dog understreger astronomerne selv, at resultaterne ikke endegyldigt kan fastslå en enkelt dato, og at van Gogh kan have kombineret indtryk fra flere nætter i maleriet.
