Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

Forskere og andre nysgerrige personer vil som bekendt gerne forstå verden.

Et spørgsmål, som har undret og optaget idrætsforskere og humanfysiologer igennem mere end 100 år, er, hvorfor cykelryttere vælger en relativt høj og energetisk uøkonomisk pedalfrekvens, som de gør under let til moderat cykling (se for eksempel her og her).

Altså, hvorfor træder rytterne hurtigere rundt i pedalerne, end de – ud fra en energiøkonomisk betragtning – burde?

Pedalerer man hurtigt for at mindske kraften i hvert enkelt tråd?

For at blive klogere på spørgsmålet er der blevet gennemført mange studier. For eksempel var jeg i 2008 med til at undersøge, om den mekaniske belastning i pedaleringen (for eksempel afspejlet i kraften i hvert tråd) påvirkede valget af pedalfrekvens under moderat cykling.

Den mekaniske belastning i pedaltråddet kan ved hjælp af receptorer i benene opfattes af cyklisten.

Hypotesen kunne være, at en øget mekanisk belastning medfører et øget og samtidig generende mekano-sensorisk respons fra benene og videre op gennem nervesystemet til hjernen.

Med andre ord er det muligt, at receptorerne i benene registrerer den mekaniske belastning fra tråddet, og at man i hjernen opfatter dette som irriterende hårdt og kommer frem til, at det måske vil være behageligt at lette belastningen.

Tanken er så, at dette kunne få cyklister til at reagere med at pedalere hurtigere for dermed at mindske kraften i hvert enkelt pedaltråd og på den måde reducere det mekano-sensoriske respons.

Det hænger jo bekendt sådan sammen, at hvis der cykles med en konstant hastighed, og pedalfrekvensen samtidig øges, så mindskes kraften i hvert tråd. Det vil de fleste cyklister nikke genkendende til.

Vores studie afviste imidlertid hypotesen. Selvom de otte cyklister, som deltog i studiet, nemt kunne have øget pedalfrekvensen, når vi øgede den mekaniske belastning, der blev cyklet med, og dermed kunne have mindsket kraften i hvert tråd, valgte de ikke at gøre det.

Kroppen vælger selv den høje pedalfrekvens

Baseret på resultatet, samt anden forskning indenfor området, var vores fortolkning, at den selvvalgte pedalfrekvens under let til moderat cykling primært er en robust, frivillig motorisk rytme, som formentlig primært er påvirket af neurale netværk i rygmarven (centrale mønstergeneratorer).

Sagt med andre ord:

Kroppen finder langt hen ad vejen selv ud af, hvilket tråd der passer bedst.

Denne motoriske kontrol er kun i et beskedent omfang påvirket af ydre faktorer såsom den mekaniske belastning, som benene er udsat for.

LÆS OGSÅ: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

LÆS OGSÅ: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

\ 8. etape - 13. juli – bakker

Ottende etape bliver i høj grad bakket. Der er 3.800 meter opstigning på menuen, serveret af Croix de Montmain, Croix de Thel, Croix Paquet, Croix de Part og côte d’Aveize. Etapen går gennem smukke franske vindistrikter fra Mâcon til Saint-Étienne og er 200 kilometer langt.

(Illustration: letour.fr)