#Metoo: En krænkelse føltes anderledes for din oldemor
Synet på vold og krænkelser ændrer sig gennem tiden. Men en uønsket berøring føles også forskellig afhængig af samfundets normer og følelseskultur.
Metoo_krænkelser_normer_sexisme_følelseshistorie_krænker_fordomme

»Det var en anden tid.« Det lyder måske som et dårligt forsvar i manges ører, men den er god nok ifølge Karen Vallgårda, der forsker i følelsernes historie. (Manuel Tovar Siles/ CC BY 4.0)

»Det var en anden tid.« Det lyder måske som et dårligt forsvar i manges ører, men den er god nok ifølge Karen Vallgårda, der forsker i følelsernes historie. (Manuel Tovar Siles/ CC BY 4.0)

»Det var en anden tid dengang.« Budskabet har genlydt i forbindelse med #MeToo afsløringer af krænkelser, der fandt sted for 10-20 år siden.

For eksempel når personer er blevet konfronteret med deres egen grænseoverskridende adfærd, eller når vidner til adfærden forklarer, hvorfor de ikke greb ind.

Den underforståede pointe er, at normerne har forandret sig. At dét, der tæller som en krænkelse i dag, ikke gjorde det dengang.

I manges ører lyder det som et virkelig dårligt forsvar. Men den er faktisk god nok. Vores forestillinger om, hvordan man kan og bør opføre sig, ændrer sig ret bemærkelsesværdigt over tid (ligesom de på et givent tidspunkt varierer på tværs af sociale miljøer).

Og alene inden for de seneste årtier er der sket store forandringer. Dermed ikke sagt, at alle mente, at adfærden var okay – eller at den ikke var ubehagelig at blive udsat for dengang – det vender jeg tilbage til.

At normer ændrer sig bliver klokkeklart, når man ser film fra 1980’erne og 90’erne, hvor de mandlige heltes måde at tale til kvinder eller forføre dem på fremstår dybt problematiske.

Se eksempelvis denne Harrison Ford-kavalkade. Eller Bølle-Bob-filmen fra 1998, hvor seerne indbydes til at grine af en pige, der får revet kjolen af foran resten af skolen.

Men ét er vores normer. Noget andet er selve oplevelsen af krænkelser. Meget tyder på, at den også ændrer sig med historiens bølgegang.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Følelser har en historie

En relativt ny gren inden for historiefaget er følelseshistorie, som jeg også selv forsker i. Vi forsøger at kortlægge, hvordan menneskelige følelser forandrer sig i takt med samfundsmæssige ændringer.

Historikere analyserer retssager, dagbøger, breve, fotografier, skønlitteratur, taler og en række andre kilder for at finde ud af, hvordan mennesker i fortiden har oplevet alt fra krig til moderskab og livet på et kloster i Middelalderen.

Historikerne er enige med flere neuropsykologer om, at følelser ikke er universelle fænomener – altså ens på tværs af tid og sted – men derimod noget, der bliver præget af sprog, kultur og normer.

Ganske vist spiller biologi en rolle, men hjernen og kroppen formes gennem opvæksten og disponerer os for at reagere følelsesmæssigt på kulturelt specifikke måder.

Lugte, lyde og berøringer opfattes og opleves forskelligt alt efter hvilken betydning, de har i en given social sammenhæng.

Det, vi væmmes ved, frastødes af, stræber efter og nyder er anderledes i dag, end det var i 1700-tallets bondesamfund eller i 1950’ernes parcelhuskvarter.

For eksempel kan forelskelse føles meget forskelligt, alt efter om man frygter følelsen, fordi den er djævlens værk, som gør en vanvittig og leder i fordærv – sådan som mange troede i tidlig moderne tid – eller om man aktivt søger den og kan glædes over at opleve en i kulturen højt besungen tilstand, sådan som det er tilfældet i dag.

Den kulturelle kontekst kan også have afgørende betydning for, hvordan for eksempel en voldsom berøring føles.

En bokser, der får en knytnæve i hovedet i ringen, føler sig næppe krænket på andet end sin stolthed. Hvis det samme sker for dig i en mørk gyde, er sagen en anden.

De skrevne og uskrevne regler har altså stor betydning både for den umiddelbare oplevelse og den emotionelle tolkning og bearbejdning.

Her kan du se ovennævnte krænkelses-klip fra Bølle Bob-filmen - scenen starter ved 1:56. (Video: YouTube/Sange Fra Film)

Det var okay at slå børn og kræve sex af sin kone

Gennem historien ændrer de skrevne og uskrevne regler for mellemmenneskelige forhold sig næsten lige så meget, som den varierer mellem bokseringen og den mørke gyde.

Og dermed gør oplevelsen det også.

Det gælder også berøringer og slag i hjemmet og inden for familien. Familiens overhoved, husbonden, havde i århundreder ret til at afstraffe sin kone og sine tjenestefolk fysisk, hvis de ikke opførte sig ordentligt.

I Danmark blev det i 1921 forbudt for en mand at slå sin kone og tjenestefolket, men først i 1997 blev den del af revselsesretten, der gav forældre ret til at straffe deres børn, endeligt afskaffet.

Historisk set havde en mand ret til kræve sex af sin kone, uanset om hun havde lyst eller ej. Voldtægt af ens ægtefælle blev først strafbart i 1930.

Og vi skal helt frem til 2013, før det var endegyldigt slut med den såkaldte ’konerabat’, der gjorde, at voldtægt inden for ægteskabet blev straffet mildere end andre voldtægter.

På Wikipedia kan man finde en liste over, hvilke lande der stadig tillader hustruvoldtægt - og det er ikke så få.

Men den danske lovgivning plejede også at afspejle både et mere patriarkalsk samfund og en større tolerance for det, vi i dag ville kalde vold, overgreb og voldtægt.

En undersøgelse viste eksempelvis, at 70 procent af danskerne i 1980 sagde god for at slå børn ’med måde’. For ti år siden var tallet 43 procent, og i dag er det omkring 20 procent.

Lyt til Karen Vallgårda

I podcasten 'Vov at Vide' fortæller Karen Vallgårde om, hvorfor vold i familien er mere skamfuldt i dag.

Hør bl.a. eksempler på, hvordan man så på psykisk vold i 1960’erne og længere tilbage i historien.

 

Er oplevelsen bedre, værre – eller anderledes?

Vold, voldtægt og slag er ubehageligt til alle tider. Men den kulturelle kontekst spiller ind på oplevelsen. Og det kan faktisk gå begge veje.

På den ene side kan det, at du har et sprog for, at du bliver krænket og kan blive bekræftet i, at det ikke var ok, være en fordel.

Hvis man som kvinde oplever, at ens chef uden invitation slikker én i øret til en julefrokost, har det ret stor betydning, om man automatisk forstår det som en krænkelse.

Man har måske en forvisning om, at ens kolleger vil opleve chefens handling som fuldstændig uacceptabel, hvorfor man trygt kan dele oplevelsen med andre og forvente støtte.

På den anden side kan den nye bevidsthed om krænkelser betyde, at fortidige oplevelser først nu for alvor fremstår, tolkes og opleves som krænkelser.

Man kan mindes en kommentar eller en berøring, der skete for mange år siden og føle et større ubehag, væmmelse og måske indignation, end man gjorde, da det skete.

Når de andre børn i klassen også bliver slået, eller når alle ens veninder også bliver udsat for uønskede - men af samfundet accepterede - berøringer, opleves de ikke nødvendigvis som lige så grænseoverskridende, ydmygende eller skamfulde.

Men det kunne være sværere at finde støtte, hvis man bliver udsat for noget voldsomt.

Min egen forskning i skilsmissesager viser, at kvinder i voldelige ægteskaber i slutningen af 1800-tallet, som de ikke så nemt kunne få hjælp til at komme ud af, led ubeskriveligt på grund af den vold, deres mænd udsatte dem for.

De var ofte både ensomme og nedbrudte, når de endelig samlede mod til at søge skilsmisse.

At »det var en anden tid« kan altså ikke oversættes til, at oplevelsen var mindre ubehagelig for din mor eller oldemor, end den er for dig, eller omvendt.

Men oplevelsen var højst sandsynlig en anden.

I boksen herunder finder du et klassisk eksempel på, hvor meget tiden har ændret sig de seneste 50 år. 

Tove Ditlevsen: Stedfædre kan jo blive fristet over evne

Lovgivningen afspejlede en større samfundsmæssig tolerance over for det, vi i dag ville kalde vold, seksuelle overgreb og krænkelser.

Det kan man også se i den berømte forfatter Tove Ditlevsens (1917-1976) brevkasse i Familie Journal.

Jævnligt skrev kvinder for at bede om råd til, hvordan de skulle forholde sig til en voldelig ægtemand.

Selvom Ditlevsen gerne udtrykte empati med kvinderne, rådede hun dem ofte til at blive i ægteskabet, blandt andet fordi hun ikke var overbevist om, at kvinderne ville kunne klare sig på egen hånd.

I et særligt grelt eksempel fra 1971 anbefalede Ditlevsen endda en kvinde, hvis mand havde forsøgt at voldtage hendes 13-årige datter fra et tidligere forhold, til ikke at gøre for stort et nummer ud af det.

Det var unægteligt »en meget kedelig affære«, skrev forfatteren, men tilføjede: »Det er dog ikke ualmindeligt, at stedfædre bliver fristet over evne, når de bor under tag med sådan en teenagepige« (Familie Journal, 16. februar 1971).

Det var bestemt langt fra alle i Ditlevsens samtid, der udviste så stor forståelse for mænds overgreb på kvinder og børn, men at et sådant svar overhovedet kunne blive trykt i et mainstreamblad, vidner om, at det var en anden tid.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk