Hemmeligheder kan holde sammen på familier og beskytte familiemedlemmer mod udstødelse af lokalsamfundet. Men de kan også være en undertrykkende magtfaktor, som nærmest kvæler familiemedlemmer og splitter familien.
Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig, i takt med at samfundet har ændret sig.
Nogle ting er blevet accepteret, og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom.
Andet er blevet mere uacceptabelt, eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide sammen med lektor Karen Vallgårda fra Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 3', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Har undersøgt gamle skilsmissepapirer og breve
Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - for eksempel skilsmissepapirer og anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.
Lyt med, og bliv klogere på, hvorfor vold i familien er mere skamfuldt i dag, hvor det samtidig er mere uacceptabelt.
Hør eksempler på, hvordan man så på psykisk vold i 1960’erne og længere tilbage i historien.
Og få bud på, hvad vi kan gøre for at gøre familievold mindre skamfuldt og hemmeligholdt i dag, samtidig med at vi er enige om, at vold er uacceptabelt.
Lyt til flere afsnit
Har du lyst til at høre flere podcasts om fri forskning, som gør os klogere på os selv og verden? Lyt til tidligere episoder af Vov at vide:
- Den danske magtelite består af 423 mennesker - primært mænd
- Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft
- Pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinationer for sent
- Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende?
- På nogle områder minder Grønland om et uland