Hvordan tackler jeg dødsangst?

Vi skal alle dø – det kan intet menneske løbe fra.

For langt de fleste af os er døden da også et vilkår, vi modvilligt accepterer – omend vi nok ikke bryder os om at tænke på døden.

Men for nogle mennesker kan tanker om døden overskygge hele livet. Det er sket for en af vores læsere, Frank Jensen, der skriver til Videnskab.dk, at han har haft flere og flere tanker om døden gennem det seneste halve år.

Naturligt at tænke over døden

Vi kaster os ud i den alvorlige opgave med at finde gode råd til, hvordan man kan tackle dødsangst uden at blive traumatiseret for livet.

Men først skal vi lige have på plads, hvad dødsangst egentlig er for en størrelse.

»Alle mennesker har indimellem eksistentielle tanker om livet og døden. Det er kun naturligt og relevant at tænke over døden.«

»Men det bliver et problem, når tankerne konstant kører rundt i hovedet og griber så voldsomt ind i ens liv, at de ødelægger hverdagen og udvikler sig til en angstlidelse,« forklarer Mikael Thastum, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Forskeren har sin daglige gang på Angstklinikken, der hører under Aarhus Universitet. Han fortæller, at det ofte er tanker om at dø fra sin familie, eller at familien dør fra én i et trafikuheld eller lignende, der plager mennesker med dødsangst.

To forskellige typer dødsangst

Angst for døden ses ikke som en decideret angstlidelse, men kan være en central del af en angstlidelse, som for eksempel kan udløse panikanfald.

Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, spæder til:

»Dødsangst er et menneskeligt grundvilkår, givet af, at vi kan se så langt ud i fremtiden, at vi erkender, vi skal dø.«

Man skelner typisk mellem to slags dødsangst, forklarer Esben Hovgaard:

1. Den akutte, hvor døden kommer tæt på. For eksempel hvis man er involveret i et trafikuheld, krig, bliver voldtaget eller er ude for andre meget voldsomme oplevelser. Sådanne ekstreme oplevelser kan resultere i en såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
2. Den anden dødsangst er en mere følelsesmæssig bekymring, der for eksempel kan udløses af dødsfald blandt ens nærmeste. Det er en mere eksistentialistisk angst eller følelse, der er afledt af ens bekymringer.

Frygter at være næste nummer på dødens liste

Selvom angsten for at dø kun er en følelse, kan den opleves fuldkommen overvældende.

Folk med dødsangst beretter ofte om trykken for brystet - som vor læser Frank Jensen også gør - og frygt for, at hjertet ikke fungerer korrekt.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Man kan for eksempel føle, at hjertet slår et ekstra slag, hvilket kan udløse en meget voldsom angst for at dø.

Tankerne kredser om alt det, man frygter, og man begynder at overbevise sig selv om, at man selv eller ens nærmeste har næste nummer på dødens liste.

»Den lidende udvikler en overdreven og irrationel frygt for døden og bliver meget opmærksom på hver eneste uvante følelse i kroppen,« fortæller Mikael Thastum.

Der er dog stor forskel på, hvor meget dødsangst fylder i menneskers liv. Nogle får daglige anfald, hvorimod andre har anfald på månedsbasis.

Angst kan udløse voldsomme panikanfald

Tanker om døden medfører ofte en undgåelsesadfærd, hvor man prøver på at undgå situationer, som man forbinder med fare.

»Har man angst, vil man prøve at undgå de ting, der trigger angsten. Men det kan hurtigt komme til at begrænse tilværelsen gevaldigt, hvis man ikke tør at færdes i trafikken, køre i elevator eller noget tredje,« siger Mikael Thastum.

Den angstlidende vil også ofte forsøge at undgå steder, hvor et anfald vil være særligt ubehageligt, fordi det er vanskeligt at komme væk eller få hjælp.

Hos nogle udvikler angsten sig til alvorlige panikanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter et anfald bliver man ofte ekstra bekymret for, at der skal komme et nyt anfald.

Typiske symptomer ved et angstanfald er hjertebanken, ryste- og svedeture, smerter, kvalme og svimmelhed. Det kan føles, som om man helt mister kontrollen over sig selv og sin krop. Samtidig overvældes man af en voldsom angst for at dø.

»Den angstlidende overfortolker ofte mindre fysiske symptomer, hvilket faktisk forstærker symptomerne og oplevelsen af, at døden er nærtforestående. Det er en meget ubehagelig og stærk oplevelse,« fortæller Mikael Thastum.

Dødsangst kan behandles med terapi

Vi håber, at vores angstplagede læser finder det betryggende af, at der findes en meget succesfuld behandlingsform for mennesker med angstlidelser som for eksempel dødsangst.

Kognitiv adfærdsterapi er en meget brugt og effektiv behandlingsform. Her er en af metoderne at lære den angstplagede at overkomme angsten ved langsomt at konfrontere den.

»Det handler om at påvirke den angstlidendes tænkning og de tankemønstre, som resulterer i angsten,« siger Mikael Thastum.

»Man arbejder også med eksponering, hvilket vil sige, at man konfronterer angsten ved at langsomt udsætte sig for det, man frygter. Det foregår trin for trin, så man stille og roligt får afkræftet sin frygt og kommer til en erkendelse af, at man faktisk overlever.«

Stress kan gøre angst værre

Forskerne beretter, at man gennem terapien også arbejder med de grundholdninger, du har om dig selv, og de faktorer, som er med til at vedligeholde angstens tag i dig.

Ligesom sin kollega anbefaler professor i klinisk psykologi Esben Hougaard anbefaler kognitiv adfærdsterapi mod dødsangst.

»Behandlingen lærer én at sætte spørgsmålstegn ved sandsynligheden af det, man frygter. Får man egentlig noget ud af at bekymre sig? Eller bekymrer man sig blot for at bekymre sig? Man lærer metoder, der kan hjælpe en med at foretage noget mere hensigtsmæssigt end at bekymre sig,« forklarer Esben Hougaard.

Mulige metoder til at komme over dødsangst

Når man rammes af dødsangst, kan det være svært at trække vejret normalt. Derfor kan det hjælpe at træne vejrtrækningen sådan, at man får ro over kroppen og afværger at komme til at hyperventilere under et anfald.

Antidepressiv medicin kan også være en effektiv behandling, eventuelt suppleret med terapi. Desuden kan reducering af stress afhjælpe angsten, da der er en stærk tendens til, at angsten opstår, når kroppen i forvejen er i 'alarmberedskab', påpeger Esben Hougaard.

Et andet lille redskab, der kan gøre din dødsangst mere håndterbar, er skemaer. Ved på metodisk vis at registrere hvad der gik forud for hvert anfald, kan man få overblik over de tanker og antagelser, som udløser anfald.

I starten vil det være svært at få detaljerne med, men efterhånden, som man får udfyldt en del skemaer, vil man automatisk begynde at registrere og huske flere detaljer.

Over tid kan skemaerne hjælpe at dæmpe angsten, fordi man efterhånden får rigtig mange beviser for, at man faktisk overlever – selvom man tror det modsatte.

Snak med dine nærmeste - og husk, at behandling hjælper

Dødsangst kan være et ubehageligt emne at snakke om. Men det kan hjælpe at være åben omkring det og at fortælle sine nærmeste, at man lider af dødsangst. På den måde kan ens nærmeste give støtte.

Begge forskere anbefaler at søge hjælp hos lægen, hvis tanker om døden begynder at fylde mere og mere.

»Det er meget vigtigt at huske, at dødsangst er en af de psykiske lidelser, hvor vi ved, at behandling virkelig kan hjælpe,« siger Mikael Thastum.

Vi håber, at vores dødsangstplagede læser har fået mod på at opsøge behandling. Selvom dødsangst kan føles umuligt at overskue og kaster lange skygger over tilværelsen, kan det altså også behandles.

Så selvom det føles håbløst, er det langt fra tilfældet.

Vi takker for spørgsmålet og sender en T-shirt til vores læser i Aalborg. Vi takker også Mikael Thastum og Esben Hougaard for at hjælpe os med at svare på, hvad dødsangst er for en størrelse, og hvad man kan stille op mod angsten.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 13. december 2012.