Vi har alle hørt historier om, hvordan man i gamle dage ikke vidste, at Jorden er rund. Måske har du også hørt skrønen om, at matroserne på Columbus' skib var bange for at sejle ud over kanten af Jorden, da de krydsede Atlanten i 1492?
I dag er det let at grine af flad-Jordsteorier og andre skøre ideer, fra før farfar var ung.
En af Videnskab.dk's faste læsere spørger dog, om det nu også virkelig kan passe, at man i gamle dage vidt og bredt troede, Jorden var flad?
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Flad jord er en skrøne
Videnskab.dk's redaktion dykker ned i spørgsmålet og starter med at ringe til lektor emeritus Kurt Møller Pedersen, der underviser i videnskabsstudier på Aarhus Universitet, for at høre om man virkelig troede, at Jorden havde form som en diskos?
»Nej, det er en skrøne,« lyder det korte svar fra Kurt Møller Pedersen.
Vi får ham heldigvis til at folde sit svar ud:
»300-400 år før Kristus var egypterne klar over, at Jorden er rund. De havde sågar regnet sig frem til Jordens omkreds med rimelig nøjagtighed. De havde lagt mærke til, at når de sejlede på Nilen, 'faldt' Solen på himmelen, og de mente ud fra astronomiske betragtninger, at Jorden måtte være rund.«
Måneformørkelser afslørede også for egypterne, at Jorden er rund, da de kunne se Jordens runde skygge på Månen, tilføjer Kurt Møller Pedersen.
\ Lærde har hele tiden vidst besked
Tidligere troede mange historikere, at grækernes viden om Jordens form gik tabt i middelalderen, men i dag mener forskerne, at de lærde hele tiden har vidst, at Jorden er rund.
For eksempel gav den engelske munk Beda i værket Temporum Ratione fra omkring år 700 klart udtryk for, at Jorden måtte være rund.
De færreste troede, at Jorden var flad
Egypterne var ikke de eneste, der knækkede koden. Også grækerne forstod, at Jorden er en klode, og det samme gjorde sig gældende i oldtidsbyen Babylon.
Og ifølge Kurt Møller Pedersen vidste man både nært og fjernt i Oldtiden og Middelalderen, at Jorden er rund.
»Der har været undtagelseskulturer som inuit, mayaer og aboriginals, der ikke har delt verdensopfattelse med de gamle grækere eller egyptere, men de er netop undtagelser,« pointerer han.
»Inuit troede, Jorden hvilede på søjler. Når fangere kom tilbage fra et langt togt, sagde de, at de havde sat søjlerne på plads,« tilføjer Kurt Møller Pedersen som et eksempel på en alternativ opfattelse.
\ Læs også
Også søens folk var klar over, at Jorden er rund
Inuit på lange fangertogter bringer os videre til sømænd på lange sejltogter. Holder anekdoten om, at de var bange for at sejle ud over kanten?
»Nej, den hopper jeg ikke på.«
»Især sømænd har bemærket, at man altid ser først ser masterne, når der dukker et skib op langt ude i horisonten,« mener Kurt Møller Pedersen.
Det er Holbergs skyld
Et andet eksempel, man kan hive op af hatten, hvis man springer lidt frem i tiden, er Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1723. I historien gør Holberg grin med mor Nille, der tror, at Jorden er flad som en pandekage.
Alle på Holbergs tid vidste netop, at Jorden er rund, og det er derfor, det er sjovt, når mor Nille tror, den er flad, forklarer Kurt Møller Pedersen.
\ Jorden er en citron – nej, den er en appelsin!
Selvom alle i 1700-tallet var på det rene med, at Jorden er rund, var der stor diskussion om, hvordan den præcis var rund.
Dette førte til en verbal krig mellem datidens største videnskabelige koryfæer, fortæller Kurt Møller Pedersen.
Isaac Newton mente i slutningen af 1600-tallet, at Jorden var fladtrykt ved polerne og dermed havde form som en appelsin, mens den franske Cassini-klan på samme tid var sikker på, at Jorden havde form som en citron.
Det videnskabelige mundhuggeri endte med at blive afgjort af en ekspedition til Peru og Lapland, hvor man skulle måle en breddegrad. Hvis breddegraden var længere i Peru, tæt på Ækvator, måtte Jorden have form som en citron, mens hvis den var længere i Lapland, og dermed fladtrykt ved polerne, måtte den være appelsinformet.
Efter et årti brugt på at måle en breddegrad måtte franskmændene give tabt til arvefjenden Newton og indrømme, at hvis Jorden var en citrusfrugt, var den en appelsin.
Ideen om, at man i gamle dage troede, Jorden var fald som en rødspætte, er ifølge Ole J. Knudsen, forhenværende planetarieleder på Steno Museet i Aarhus, mere udbredt i Danmark end i de fleste andre lande. Og han peger netop på misforståelsen af Holbergs kendte komedie som en af grundene.
»Især danskere har en ide om, at man troede, Jorden er flad. Jeg har en fornemmelse af, at det er Erasmus Montanus' skyld,« siger Ole J. Knudsen, der dog ikke har undersøgt fornemmelsen nærmere.
\ Lærebog om Jorden som rund var vidt udbredt
Lærebogen Elucidarius fra slutningen af 1100-tallet hævder, at Jorden har form som en kugle.
Bogen blev oversat til flere sprog og var vidt udbredt og har sandsynligvis været kendt af landsbypræster, som har citeret den i deres prædikener.
Første øjensynlige bevis kom i 1950'erne
Springer vi igen frem i historien til første gang, vi 'almindelige mennesker' fik øjensynligt bevis på, at Jorden er rund, skal vi helt frem til 1950'erne.
Her kunne man ved selvsyn se Jordens krumning på fotos, taget fra højtgående balloner og raketter.
Og Jorden set fra rummet blev en realitet i 1961, da den russiske astronaut Gagarin blev første mand i rummet, fortæller Ole J. Knudsen.
Den sidste tvivl om Jordens form blev permanent manet i jorden 21. december 1968, hvor Jorden i sin helhed blev fotograferet fra Apollo 8, slutter Ole J. Knudsen.
Nutidens kloge hoveder hopper med andre ord ikke på, at datidens kloge hoveder troede, Jorden er flad.
Vi takker vores læser John Johansen for spørgsmålet og sender med lynets hast en Videnskab.dk T-shirt. Vi takker også Kurt Møller Pedersen og Ole J. Knudsen for deres svar.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
