Nyt sprøjtemiddel får skadedyr til at tisse sig selv ihjel, og hårstrå kan forbedre solceller

Vi starter ugens opsamling med at slå et smut forbi et dansk forskerhold fra Københavns Universitet, der har udviklet en ny form for sprøjtemiddel, som får skadedyr til at tisse sig selv til døde.

Flere medier har i denne uge berettet om de nye resultater, og til DR.dk forklarer en af forskerne bag, lektor Kenneth Veland Halberg, at stoffet kan stimulere insekterne, så de tisser væsken ud af kroppen og dør.

Det smarte ved den nye metode er, at det ikke umiddelbart ser ud til at påvirke andre end skadedyrene. Med de nuværende metoder påvirker sprøjtemidlerne nemlig også bier og andre insekter, og der er flere udfordringer med brugen af sprøjtemidler, skriver DR.dk.

Men selvom det lyder lovende, går der stadig lidt tid, før vi – hvis overhovedet – står med et nyt sprøjtemiddel, forklarer Kenneth Veland Halberg, lektor i neuroendocrinologi og fysiologi på Københavns Universitet.

»Vi har stadig ikke løst to problemer. For det første hvordan vi får midlet ind i insekterne. Landmændene kan jo ikke gå rundt og injicere hver eneste bille på marken. For det andet bliver stoffet lynhurtigt nedbrudt i naturen,« siger Kenneth Veland Halberg til DR.dk.

Hårstrå bliver til solcelle-skjold

Forestil dig, at dine afklippede hårstrå ender som en slags rustning på solceller, der kan gøre den mere robust. 

Det lyder måske en anelse syret, men i Australien har forskere fra Queensland University of Technology faktisk indsamlet hår-rester fra den lokale frisørsalon til at gøre såkaldte Perovskit-baserede solceller mere hårdføre – en ny fremadstormende solteknologi.

Det skriver Universitet i en pressemeddelelse.

Hår er nemlig en god kilde til kulstof og nitrogen, og ved at forarbejde og brænde håret har forskerne formået at lave en slags rustning af kulstofprikker, som danner et bølgelignende lag på solcellen (se videoen øverst i artiklen).

»Det beskytter perovskitmaterialet mod fugt eller andre miljømæssige faktorer, som kan forårsage skade på materialerne,« lyder det fra en forskerne bag det nye projekt, professor Hongxia Wang.

Undersøgelsen viser ifølge universitet, at perovskit-solceller, som blev dækket med kulstofprikker, var mere stabile end perovskitceller uden kulstofprikker.

Vi har tidligere skrevet om den nye slags solcelleteknologi, som sidste år slog verdensrekord i at omsætte Solens stråler til energi. Det kan du læse mere om i artiklen: Ny solcelle slår den tidligere verdensrekord: »En lille milepæl«.

Hvid klimamaling kan køle bygninger ned

Vi iler videre til USA, hvor en række forskere er kommet i mål med at fremstille en hvid maling, der kan reflektere helt op til 98 procent af det lys, som rammer overfladen.

En ny verdensrekord, skriver videnskabsmediet Science Alert.

Ifølge forskerne bag kan den nye slags maling være med til at holde bygninger køligere og mindske behovet for konstant at have et energitungt køleanlæg kørende på fulde drøn, når Solens stråler slår ned på taget.

»Hvis du skulle bruge denne maling til at dække et tagareal på cirka 92,9 kvadratmeter, estimerer vi, at man kunne få en køleeffekt på 10 kilowatt,« siger førsteforfatter og maskiningeniør Xiulin Ruan fra Purdue University til Science Alert.

»Det er mere kraftfuldt end de centrale klimaanlæg, der bruges af flere huse,« fortsætter hun.

Den tidligere rekord for hvis maling var på 95 procent, og ifølge Science Alert ser det ikke ud til at være muligt at komme meget højere op end den nye ’verdensrekord’ på 98 procent.

Du kan finde studiet i ACS Applied Materials & Interfaces.

CT-skanner kan bestemme træet kvalitet

På Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering har de netop udgivet en bog med de bedste bud på klimaløsninger fra forskernes arbejde på akademiet.

I bogen beskriver forskere i arkitektur blandt andet, hvordan man kan skabe byggeelementer af høj kvalitet ud af lavkvalitetstræ med hjælp fra en CT-skanner.

Projektet har fået titlen RawLa og viser, hvordan man med en CT-skanner kan bestemme kvaliteten af det træ, der sendes ind på et savværk.

Den viden kan så kobles sammen med behovet i byggesektoren.

For eksempel skal nogle bjælker have en høj bæreevne, mens andre skal bære mindre vægt, og derfor kan være af en lavere trækvalitet, skriver arkitekterne i bogen.

Du kan læse et uddrag af bogen 'Climate - Building Resilience in the Era of Climate Change' her.