Nyt forskningsprojekt skal undersøge fremtidens grønne byggematerialer

Et nyt forskningsprojekt har netop modtaget 18 millioner kroner til at undersøge, hvordan byggeindustrien i højere grad kan finde alternativer til mere traditionelle byggematerialer som stål og beton.

Professor og arkitekt Mette Ramsgaard Thomsen står bag projektet, som skal forske i biobaserede byggematerialer som træ og biopolymerer - nedbrydeligt materiale - og hvordan de materialer kan tænkes ind vores måde at bygge på.

»Vi kommer til at arbejde med, hvordan man kan få mere ud af de enkelte materialer og minimere spildet, men også hvordan de biobaserede materialer former sig i byggeriet over tid, så vi kan få en bedre forståelse for materialets egenskaber og kvalitet over en længere periode,« siger professor Mette Ramsgaard Thomsen, som er leder på Center for IT og Arkitektur (CITA) på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, til Videnskab.dk.

Det er det Det Europæiske Forskningsråd, der har bevilliget de 18 millioner kroner, og projektet løber over de næste fem år. 

Biomaterialer i byggeriet

Projektet er endnu ikke skudt i gang, men planen er, at Mette Ramsgaard Thomsen kommer til at beskæftige sig med CO2-neutrale og biobaserede materialer som biopolymere kompositter - en slags cocktail af biologiske ingredienser.

Eksempler på sådanne materialer kan være limtræ, som forskerne arbejde med i projektet, hamp og halm, der i sidste ende kan forvandles til for eksempel fiberplader eller bioplast.  

Man kan tænke det som materialer, hvis sammensatte egenskaber kan blive til miljøvenlige alternativer til traditionelle byggematerialer som glasfiber, aluminium og beton.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om et andet forskningsprojekt på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor en forsker vil bygge et hus af svampe. 

Byggeindustrien har et stort aftryk

Bygninger står for i dag 39 procent af samfundets CO₂-udledninger globalt, hvoraf en tredjedel stammer fra produktionen af materialer, mens resten kommer fra opvarmning og brug af bygningerne.

Oven i hatten kommer så, at mere intensivt byggeri lægger pres på de mineralråstoffer som sand, grus og sten, der bruges til at producere cement og beton, og derfor er der brug for nytænkning, uddyber Mette Ramsgaard Thomsen.

»Set i lyset af, at vi står med en global materiel udfordring og udpining af de materielle ressourcer i byggeriet som for eksempel sand og grus til cement, er der brug for at udfordre den traditionelle arkitektoniske materialetænkning.«

Mette Ramsgaard Thomsen tilføjer, at byggebranchen i dag arbejder med at optimere de eksisterende processer, men man grundet den store efterspørgsel på traditionelle materialer som beton og cement simpelthen er nødt til at »tænke i nye baner«.

Fylder ikke meget

Som det er i dag udgør de biobaserede materialer imidlertid en lille del af byggeindustrien.

Det kan blandt andet skyldes uklarhed om levetid og kvalitet, vurderer Mette Ramsgaard Thomsen.

»Udfordringen med biopolymerer er, at de ikke er lige så stærke som oliebaserede polymer, og byggeindustrien har tøvet med at bruge de biobaserede materialer, fordi man ikke med sikkerhed kan vide, hvordan de reagerer over tid.«

Netop den udfordring kommer Mette Ramsgaard Thomsen til at undersøge nærmere – blandt andet ved hjælp af computerkraft og kunstig intelligens.

Ifølge arkitekten er der ikke en snuptagsløsning på byggebranchens store klimaaftryk, og klimaudfordringen er ikke løst med CO2-neutrale biobaserede materialer i arkitektur – men det kan potentielt få os et skridt længere.

Du kan blive meget klogere på de klimamæssige udfordringer ved byggeindustrien i artiklen: Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan gør vi den grønnere?