Klimakampen træder ind i retssalene: Nu bliver stater sagsøgt for klimanøl

Opgør om tørke, afskovning, stigende vandstand og klimanøl rykker i stigende grad ind i retslokalet.

Her er borgere og aktivister nemlig begyndt at bruge jura som en løftestang til at få hævet klimaambitionerne, og det sker med alt fra henvisning til grundlov, til menneskerettigheder og forpligtelsen til at overholde Paris-aftalen.

For eksempel blev den norske stat i 2019 sagsøgt for at ville åbne et nyt oliefelt. Og sidste år fik miljøaktivister i Irland rettens ord for, at staten ikke havde vist en konkret vej til at få nedbragt landets udledning af drivhusgasser.

Annemette Fallentin Nyborg, der skriver ph.d. om klimaretssager, ser bølgen af retssager som et tegn på, at klimaaktivister ikke vil overlade klimaet til udelukkende at være et politisk spørgsmål.

»Klima har tidligere været mest et politisk anliggende, men med nye internationale aftaler og en utilfredshed med staternes indsats på klimaområdet har man set en stigning i klimaretssager blive ført mod stater eller myndigheder, hvor nogle bliver vundet,« siger Annemette Fallentin Nyborg, der skriver sin ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Det kan være med til at give klimaaktivister blod på tanden. Samtidig kan det have meget konkrete konsekvenser, hvis en stat taber. Når det ender ved domstolen i det pågældende land, er der eksempler på, at staten er blevet pålagt at føre en anden, mere ambitiøs klimapolitik,« fortsætter hun.

.

Vindersag i Holland

Vi skal ikke længere end til Holland for at finde et eksempel på, hvordan udfaldet af en klimaretssag kan have direkte indflydelse på et lands klimapolitik.

I 2013 lagde miljøorganisationen The Urgenda Foundation sag an mod den hollandske stat for at have handlet for langsomt på klimaområdet.

Holland havde på daværende tidspunkt en målsætning om at sænke drivhusgasudledninger med 17 procent inden 2020 i forhold til 1990.

Men det var ikke på linje med landets overordnede klimamål, lød det fra sagsøgerne.

Retssagen endte helt enestående med, at den hollandske højesteret dømte staten til at reducere landets CO2-udledning med yderligere 8 procentpoint – i alt 25 procent – inden 2020.

»Urgenda-sagen kan ses som en milepæl, der var med til at manifestere, at klimakampen også kan kæmpes i retssale,« påpeger Annemette Fallentin Nyborg.

»Det var samtidig første gang, man brugte den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 (retten til liv, red.) og 8 (retten til privat- og familieliv, red.) i forbindelse med klimaforandringer. Den hollandske højesteret slog fast, at landets klimapolitik stred mod de hollandske borgeres menneskerettigheder, og sagen fik bred omtale, som har givet genklang verden over,« fortsætter hun.

Skubber til en udvikling

Når klimakampen forgrener sig helt ind i retslokalet, kan det sætte gang i en lang række mekanismer, forklarer seniorlektor i miljøret Annalisa Savaresi.

En klimaretssag sender nemlig et tydeligt signal til regeringer og (olie)industrier og kan bane vejen for fremtidige sager – også selv om sagsøgerne langtfra trækker sig sejrrigt ud i alle retssagerne.

For eksempel kan en dommer henvise til en tidligere kendelse og tage den med i overvejelserne, når der skal afsiges dom i en lignende sag – det kaldes også at danne præcedens.

Bølgen af klimaretssager skal ses som en naturlig konsekvens af, at flere kalder på konkret klimahandling, skriver Annalisa Savaresi, der er seniorlektor på University of Stirling i Storbritannien, i en mail til Videnskab.dk.

»Tidevandsbølgen af ​​retssager er ikke kun symbolsk. Det handler også om at få lovgivende og udøvende myndigheder til at tackle klimakrisen og overholde forpligtelserne om at reducere CO₂-emissionerne, både i forhold til international og national lovgivning.«

Tendensen med klimaretssager har fået stigende opmærksomhed, og ifølge en række forskere var det en af de 10 vigtigste indsigter på klimaområdet i 2020.

Kan bryde med politisk stilstand

Annemette Fallentin Nyborg peger på to hovedårsager, til at aktivister tyr til jura for at bekæmpe nøl på klimaområdet:

1. Konsekvenserne kan mærkes

Flere steder opleves konkrete skader, der kan kobles sammen med klimaændringer. Videnskaben er blevet tydeligere, og det giver konkrete beviser på, at for eksempel udledningen af CO₂ påvirker klimaet. Det er altså blevet nemmere at løfte 'bevisbyrden' i klimaretssager.

2. Stater og virksomheder har forpligtet sig

Der er ikke blevet gjort nok fra stater eller virksomheders side for at reducere drivhusgasudledninger, til trods for at de har forpligtet sig til det. Med vedtagelsen af Paris-aftalen er der etableret en international konsensus om ambitionsniveauet på klimaområdet, som kan bruges som en målestok i en retssag, som for eksempel i Urgenda.

2.1 Aktivister tabte i Norge

I 2016 lagde en række miljøorganisationerne sag an mod den norske stat for med argumentet om, at det var ulovligt at åbne op for mere olieudvinding i Barentshavet.

Anken lød, at det vil skade klimaet – og der står i Norges grundlov, at de skal passe på naturen.

Miljøorganisationerne tabte imidlertid sagen, da Højesteret i 2020 slog fast, at det ikke strider imod norske grundlov at tillade nye olieboringer. I Norge har man ellers haft natur og miljø skrevet ind i grundloven siden 1992.

Dommen i Norge kan også få en symbolsk betydning for sagen i Danmark. Det er ikke utænkeligt, at det får potentielle sagsøgere til at tænke sig om en ekstra gang, påpeger Annemette Fallentin Nyborg.

Kilder: Annemette Fallentin Nyborg, DR

.

Derudover kan retssagerne være en ny måde for aktivister og borgere at forsøge at bryde med politisk stilstand.

»Retssager kan dels bruges til at lægge pres på staterne med henblik på at overholde klima-forpligtelserne, og dels til at skubbe til vedtagelsen af nye love,« forklarer Annalisa Savaresi, der er medforfatter på to studier (kan findes her og her) som har undersøgt, hvordan argumenter om menneskerettigheder bruges i klimaretssager.

»Samtidig ser man nu påvirkningerne af klimaændringer over hele verden, og antallet af ofre øges globalt. Derfor er flere både villige og i stand til at anlægge sag mod stater over hele verden, da de bliver direkte påvirket af forandringerne,« fortsætter Annalisa Savaresi.

Men man må ikke forblændes til at tro, at retssalen er et nyt supervåben til at få bremset klimaforandringer. Jura er en langsommelig proces; sagerne kan være mange år undervejs, kræver utrolig mange ressourcer, og så er det jo heller ikke givet, at man vinder sagen, uddyber Annemette Fallentin Nyborg.

Påvirker ikke nødvendigvis statskassen

Men står staten så med en kæmpe gæld, hvis den taber?

Sådan hænger det ikke altid sammen, forklarer Annemette Fallentin Nyborg. Faktisk handler det ikke nødvendigvis om erstatning, men om at få ændret lovgivning og få klima flettet ind i beslutningerne.

»Når stater sagsøges, vil sagsøgerne ofte have ændret noget fremadrettet – det kan være en forbedret klimahandlingsplan. For staten har måske ikke gjort noget materielt forkert, men det kan være, der er noget i processen, hvor man ikke har forholdt sig ordentligt til klimaet.«

Man skal blot rette blikket mod England for at finde et eksempel. Her blev en udvidelse af Heathrow lufthavn i første omgang bremset med argumentet om et potentielt brud på forpligtelserne i Paris-aftalen, fordi det ville skabe mere flytrafik, som vil være skadeligt for klimaet.

Dommen er senere blevet omstødt, men skriver sig ind i en større fortælling om, hvordan klimakampen hvirvler sig ind i flere beslutningsprocesser.

Hvad med Danmark?

I Danmark har vi endnu ikke haft en klimaretssag mod den danske stat, men man kunne sagtens forestille sig, at aktivister vil forsøge at slæbe den danske stat i retten, vurderer Annemette Fallentin Nyborg.

Det vil dog være utrolig dyrt og besværligt at anlægge en sag, og det er langtfra sikkert, at der er noget at komme efter.

Flere jura-forskere, herunder professor Ellen Margrethe Basse, har tidligere udtalt, at de ikke levner store muligheder for at føre en retssag i Danmark.

»For det første har vi ingen grundlovsbestemmelse, der giver borgerne ret til at kræve af staten, at den sikrer et miljø af en god kvalitet. Det er anderledes i mange andre stater som eksempelvis Norge. Vi har en meget gammel grundlov,« har Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret på Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Djøfbladet.

Som det er i dag, har flere af vores nabolande flettet forskellige formuleringer om klima og miljø ind i deres forfatninger. Men der har vi i Danmark været mere tilbageholdende, forklarer Annemette Fallentin Nyborg.

Skal se mod Strasbourg

Baseret på den nuværende udvikling regner hun med, at vi i fremtiden kommer til at se flere klimaretssager på tværs af kloden.

På nuværende tidspunkt afventer en sag, hvor seks børn og unge mellem 8-21 år fra Portugal ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har rejst sag mod 33 CO2-udledende lande i Europa, blandt andet Danmark.

Kort sagt mener de seks børn og unge, at klimaforandringerne truer deres liv og helbred med blandt andet stigende temperaturer og tørke.

Det er første gang, klimaforandringer prøves som menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og da det område stadig er ubetrådt juridisk land, kan sagen, hvis den bliver godkendt, få stor betydning for fremtidige sager.

»Den her sag kan komme til at danne præcedens, for hvordan vi ser på klimaretssager 'hjemme' hos staterne på nationalt niveau. Det er, fordi staterne også er bundet af konventionen ved de nationale domstole, og de ser efter, hvordan Strasbourg behandler sagen. Sagen er kommet på et 'fast track' – og det betyder, at den har fået en forlomme, så vi ikke skal vente så længe.«

»Så alt efter udfaldet vil det sende et signal om, at det potentielt er en menneskerettighed at blive beskyttet mod klimaforandringer, og det kan få betydning for alle europæiske lande,« er Annemette Fallentin Nyborgs vurdering.

Om søgsmålet bliver godkendt, og hvornår sagen i så fald afgøres, er endnu ikke lagt fast.